< Judges 3 >
1 Now these are the nations which Jehovah left to prove Israel by them, (even as many of Israel as had not known all the wars of Canaan,
Og disse ere de Hedninger, som Herren lod blive for ved dem at forsøge alle dem af Israel, som ikke vidste noget af alle Krigene med Kanaan;
2 only that the generations of the sons of Israel might know, to teach them war, at least to such as formerly knew nothing of that):
kun for at Israels Børns Slægter kunde lære at forstaa sig paa Krig, kun de, som ikke tilforn havde kendt dertil:
3 namely, the five lords of the Philistines, and all the Canaanites, and the Sidonians, and the Hivites that dwelt in mount Lebanon, from mount Baal-hermon to the entrance of Hamath.
Filisternes fem Fyrster og alle Kananiterne, og Sidonierne og Heviterne, som boede paa Libanons Bjerg fra Bjerget Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.
4 And they were left, to prove Israel by them, to know whether they would hearken to the commandments of Jehovah, which he commanded their fathers by Moses.
Og de bleve for at forsøge Israel ved dem, for at faa at vide, om de vilde lyde Herrens Bud, hvilke han havde budt deres Fædre ved Mose.
5 And the sons of Israel dwelt among the Canaanites, the Hittites, and the Amorites, and the Perizzites, and the Hivites, and the Jebusites.
Og Israels Børn boede midt iblandt Kananiterne, Hethiterne og Amoriterne og Feresiterne og Heviterne og Jebusiterne.
6 And they took their daughters to be their wives, and gave their own daughters to their sons and served their gods.
Og de toge sig deres Døtre til Hustruer, og deres Døtre gave de til deres Sønner, og de tjente deres Guder.
7 And the sons of Israel did that which was evil in the sight of Jehovah, and forgot Jehovah their God, and served the Baalim and the Asheroth.
Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og forglemte Herren deres Gud og tjente Baalerne og Astarterne.
8 Therefore the anger of Jehovah was kindled against Israel, and he sold them into the hand of Cushan-rishathaim king of Mesopotamia, And the sons of Israel served Cushan-rishathaim eight years.
Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Kusan-Risathaims Haand, som var Konge i Aram Naharaim, og Israels Børn tjente Kusan-Risathaim otte Aar.
9 And when the sons of Israel cried to Jehovah, Jehovah raised up a savior to the sons of Israel, who saved them, even Othniel the son of Kenaz, Caleb's younger brother.
Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder.
10 And the Spirit of Jehovah came upon him, and he judged Israel. And he went out to war, and Jehovah delivered Cushan-rishathaim king of Mesopotamia into his hand, and his hand prevailed against Cushan-rishathaim.
Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig, og Herren gav Kusan-Risathaim, Kongen af Aram, i hans Haand, og hans Haand var stærk over Kusan-Risathaim.
11 And the land had rest forty years. And Othniel the son of Kenaz died.
Og Landet havde Ro fyrretyve Aar; og Othniel, Kenas Søn, døde.
12 And the sons of Israel again did that which was evil in the sight of Jehovah. And Jehovah strengthened Eglon the king of Moab against Israel because they had done that which was evil in the sight of Jehovah.
Men Israels Børn bleve ved at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, og Herren styrkede Eglon, Moabiternes Konge, imod Israel, fordi de gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
13 And he gathered to him the sons of Ammon and Amalek, and he went and smote Israel, and they possessed the city of palm trees.
Og han samlede til sig Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel, og indtoge Palmestaden.
14 And the sons of Israel served Eglon the king of Moab eighteen years.
Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar.
15 But when the sons of Israel cried to Jehovah, Jehovah raised up for them a savior, Ehud the son of Gera, the Benjamite, a left-handed man. And the sons of Israel sent tribute by him to Eglon the king of Moab.
Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste dem en Frelser, Ehud, Geras Søn, en Benjaminit, en Mand, som var kejthaandet; og Israels Børn sendte Eglon, Moabiternes Konge, Skænk ved hans Haand.
16 And Ehud made for himself a sword which had two edges, a cubit in length. And he girded it under his raiment upon his right thigh.
Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveægget, en Alen langt; og han spændte det under sine Klæder paa sin højre Hofte,
17 And he offered the tribute to Eglon king of Moab. Now Eglon was a very fat man.
og han førte Skænken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.
18 And when he had made an end of offering the tribute, he sent away the men who bore the tribute.
Og det skete, der han var færdig med at fremføre Skænken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skænken.
19 But he himself turned back from the quarries that were by Gilgal, and said, I have a secret errand to thee, O king. And he said, Keep silence. And all who stood by him went out from him.
Men han vendte tilbage fra Stenbrudene, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! Da sagde denne: Stille! og alle, som stode hos ham, gik ud fra ham.
20 And Ehud came to him. And he was sitting by himself alone in the cool upper room. And Ehud said, I have a message from God to thee. And he arose out of his seat.
Og Ehud kom ind til ham, og han sad ene i sin Sommersal, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Tronen.
21 And Ehud put forth his left hand, and took the sword from his right thigh, and thrust it into his body.
Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin højre Hofte, og han stødte det i hans Bug.
22 And the handle also went in after the blade, and the fat closed upon the blade, for he did not draw the sword out of his body, and it came out behind.
Og Hæftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.
23 Then Ehud went forth into the porch, and shut the doors of the upper room upon him, and locked them.
Da gik Ehud ud igennem Forsalen; og han tillukkede Salsdørene efter sig og lukkede dem i Laas.
24 Now when he was gone out, his servants came, and they saw, and, behold, the doors of the upper room were locked. And they said, Surely he is covering his feet in the upper chamber.
Der han var gaaet ud, da kom hins Tjenere ind, og de saa, og se, Salsdørene vare lukkede i Laas; og de sagde: Han tildækker visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.
25 And they delayed till they were ashamed, and, behold, he did not open the doors of the upper room. Therefore they took the key, and opened, and, behold, their lord was fallen down dead on the earth.
Og de ventede, indtil de skammede sig, og se, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og se, da var deres Herre falden til Jorden og var død.
26 And Ehud escaped while they delayed, and passed beyond the quarries, and escaped to Seirah.
Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi Stenbrudene og undkom til Seirath.
27 And it came to pass, when he came, that he blew a trumpet in the hill-country of Ephraim. And the sons of Israel went down with him from the hill-country, and he before them.
Og det skete, der han kom derhen, da blæste han i Trompeten paa Efraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik foran dem.
28 And he said to them, Follow after me, for Jehovah has delivered your enemies the Moabites into your hand. And they went down after him, and took the fords of the Jordan against the Moabites, and did not allow a man to pass over.
Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand; og de droge ned efter ham og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og de lode ingen Mand gaa over.
29 And they smote about ten thousand men of Moab at that time, every robust man, and every man of valor, and there escaped not a man.
Og de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti Tusinde Mænd, hver trivelig og hver kraftig Mand; og ikke een Mand undkom.
30 So Moab was subdued that day under the hand of Israel. And the land had rest eighty years.
Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet havde Ro firsindstyve Aar.
31 And after him was Shamgar the son of Anath, who smote six hundred men of the Philistines with an ox-goad, and he also saved Israel.
Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Filisterne, seks Hundrede Mænd, med en Oksedriverstav; og han frelste ogsaa Israel.