Job 11
1 Then Zophar the Naamathite answered, and said,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Should not the multitude of words be answered? And should a man full of talk be justified?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Should thy boastings make men hold their peace? And when thou mock, shall no man make thee ashamed?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 For thou say, My doctrine is pure, and I am clean in thine eyes.
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 But O that God would speak, and open his lips against thee,
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 and that he would show thee the secrets of wisdom! For he is manifold in understanding. Know therefore that God exacts of thee less than thine iniquity deserves.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 Can thou find out God by searching? Can thou find out the Almighty to perfection?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 The measure of it is longer than the earth, and broader than the sea.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 If he passes through, and shuts up, and all to judgment, then who can hinder him?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 For he knows false men. He also sees iniquity. Will he not then consider it?
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 But vain man is void of understanding. Yea, man is born as a wild donkey's colt.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 If thou set thy heart aright, and stretch out thy hands toward him,
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 if iniquity is in thy hand, put it far away, and let not unrighteousness dwell in thy tents.
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 Surely then thou shall lift up thy face without spot. Yea, thou shall be steadfast, and shall not fear.
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 For thou shall forget thy misery. Thou shall remember it as waters that are passed away.
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 And thy life shall be clearer than the noonday. Though there be darkness, it shall be as the morning.
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 And thou shall be secure, because there is hope. Yea, thou shall search about thee, and shall take thy rest in safety.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 Also thou shall lie down, and none shall make thee afraid. Yea, many shall correspond with thee.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 But the eyes of the wicked shall fail, and they shall have no way to flee. And their hope shall be the giving up of the spirit.
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
