Jeremiah 2

1 And the word of Jehovah came to me, saying,

Og Herrens Ord kom til mig, idet han sagde:

2 Go and cry in the ears of Jerusalem, saying, Thus says Jehovah, I remember for thee the kindness of thy youth, the love of thine espousals, how thou went after me in the wilderness, in a land that was not sown.

Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og sig: Saa siger Herren: Jeg ihukommer dig din Ungdoms Hengivenhed og din Trolovelsesstands Kærlighed, at du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var besaaet.

3 Israel was holiness to Jehovah, the first-fruits of his increase. All who devour him shall be held guilty. Evil shall come upon them, says Jehovah.

Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; alle, som vilde fortære ham, bleve skyldige, Ulykke kom over dem, siger Herren.

4 Hear ye the word of Jehovah, O house of Jacob, and all the families of the house of Israel.

Hører Herrens Ord, Jakobs Hus og alle Israels Huses Slægter!

5 Thus says Jehovah: What unrighteousness have your fathers found in me, that they have gone far from me, and have walked after vanity, and have become vain?

Saa siger Herren: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfængelighed?

6 Nor did they say, Where is Jehovah who brought us up out of the land of Egypt, who led us through the wilderness, through a land of deserts and of pits, through a land of drought and of the shadow of death, through a land that none passed through, and where no man dwelt?

Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægyptens Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og fuldt af Huller, i Tørheds og Dødens Skygges Land, i et Land, som ingen havde vandret igennem, og hvor intet Menneske havde boet?

7 And I brought you into a plentiful land, to eat the fruit of it and the goodness of it. But when ye entered, ye defiled my land, and made my heritage an abomination.

Og jeg førte eder ind udi et frugtbart Land, at I skulde æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom derind, da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.

8 The priests did not say, Where is Jehovah? And those who handle the law did not know me. The rulers also transgressed against me. And the prophets prophesied by Baal, and walked after things that do not profit.

Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig; og Profeterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

9 Therefore I will yet contend with you, says Jehovah, and I will contend with your son's sons.

Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.

10 For pass over to the isles of Kittim, and see, and send to Kedar, and consider diligently, and see if there has been such a thing.

Thi drager over til Kithims Øer, og ser til og sender Bud til Kedar, og lægger nøje Mærke og ser, om noget saadant er sket.

11 Has a nation changed its gods, which yet are no gods? But my people have changed their glory for that which does not profit.

Mon et Hedningefolk har skiftet Guder, som dog ikke vare Guder? men mit Folk har omskiftet sin Herlighed med det, som ikke kan gavne.

12 Be astonished, O ye heavens, at this, and be horribly afraid. Be ye very desolate, says Jehovah.

Gyser over det, I Himle! og vorder forfærdede, ja vorder saare forskrækkede, siger Herren.

13 For my people have committed two evils: They have forsaken me, the fountain of living waters, and hewed them out cisterns, broken cisterns, that can hold no water.

Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.

14 Is Israel a servant? Is he a homebred one? Why has he become a prey?

Er Israel en købt Træl, eller er han en hjemfødt Træl? hvorfor er han bleven til Bytte?

15 The young lions have roared upon him, and yelled, and they have made his land waste. His cities are burned up, without inhabitant.

Unge Løver brølede imod ham, de lode deres Røst høre, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at ingen bor deri.

16 The sons also of Memphis and Tahpanhes have broken the crown of thy head.

Ogsaa Nofs og Takfanes Børn gjorde din Hovedisse skaldet.

17 Have thou not procured this to thyself, in that thou have forsaken Jehovah thy God when he led thee by the way?

Hvad der volder dig saadant, er det ikke dette, at du har forladt Herren, din Gud, den Tid, han ledede dig paa Vejen?

18 And now what have thou to do in the way to Egypt, to drink the waters of the Shihor? Or what have thou to do in the way to Assyria, to drink the waters of the River?

Og nu, hvad har du at gøre med Vejen til Ægypten for at drikke Sihors Vand? og hvad har du at gøre med Vejen til Assur for at drikke Flodens Vand?

19 Thine own wickedness shall correct thee, and thy backslidings shall reprove thee. Know therefore and see that it is an evil thing and a bitter, that thou have forsaken Jehovah thy God, and that my fear is not in thee, says the Lord, Jehovah of hosts.

Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt Herren din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.

20 For from old time I have broken thy yoke, and burst thy bonds. And thou said, I will not serve, for upon every high hill and under every green tree thou bowed thyself, playing the harlot.

Thi jeg har fra fordums Tid sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, men du sagde: Jeg vil ikke tjene; thi du gav dig hen paa alle ophøjede Høje og under hvert grønt Træ som en Skøge.

21 Yet I had planted thee a noble vine, wholly a right seed. How then have thou turned into the degenerate branches of a foreign vine to me?

Og jeg har plantet dig som ædle Vinkviste, ægte Planter til Hobe; hvorledes har du da forvendt dig for mig til Ranker af et fremmed Vintræ?

22 For though thou wash thee with lye, and take thee much soap, yet thine iniquity is marked before me, says the lord Jehovah.

Thi om du end vilde to dig med Lud og tage dig megen Sæbe, saa pletter din Misgerning dig dog for mit Ansigt, siger den Herre, Herre.

23 How can thou say, I am not defiled; I have not gone after the Baalim? See thy way in the valley. Know what thou have done, a swift dromedary traversing her ways,

Hvorledes kan du sige: Jeg er ikke uren, jeg vandrer ikke efter Baalerne? se hen til din Gang i Dalen, kend, hvad du har gjort, du lette Kamelhoppe! der løber hid og did paa egne Veje,

24 a wild donkey used to the wilderness, that sniffs up the wind in her desire. In her time of estrus who can turn her away? All those who seek her will not weary themselves. In her month they shall find her.

som Vildæselinden, der er vant til Ørken og i sin Sjæls Begæring snapper efter Vejret; naar hun er i Brynde, hvo kan holde hende tilbage? alle de, som søge hende, behøve ikke at trætte sig, de ville finde hende i hendes Maaned.

25 Withhold thy foot from being unshod, and thy throat from thirst. But thou said, It is in vain. No, for I have loved strangers, and after them I will go.

„Hold din Fod tilbage fra at blive barfodet og din Strube fra at blive tørstig‟; men du siger: Det er forgæves! Nej! thi jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gaa.

26 As the thief is shamed when he is found, so is the house of Israel shamed, they, their kings, their rulers, and their priests, and their prophets,

Ligesom en Tyv bliver til Skamme, naar han gribes, saa ere de af Israels Hus blevne til Skamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Profeter,

27 who say to a block of wood, Thou are my father, and to a stone, Thou have brought me forth. For they have turned their back to me, and not their face. But in the time of their trouble they will say, Arise, and save us.

som sige til Træ: Du er min Fader, og til Sten: Du fødte mig; thi de have vendt Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid sige de: Staa op og frels os!

28 But where are thy gods that thou have made thee? Let them arise, if they can save thee in the time of thy trouble. For according to the number of thy cities are thy gods, O Judah.

Hvor ere dine Guder, som du har gjort dig? lad dem staa op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!

29 Why will ye contend with me? Ye have all transgressed against me, says Jehovah.

Hvorfor ville I trætte med mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

30 In vain I have smitten your sons. They received no correction. Your own sword has devoured your prophets like a destroying lion.

Jeg slog eders Børn forgæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Profeter ligesom en ødelæggende Løve.

31 O generation, see ye the word of Jehovah. Have I been a wilderness to Israel, or a land of thick darkness? Why do my people say, We have broken loose. We will come no more to thee?

O Slægt, som I ere, ser hen til Herrens Ord! Er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et Mørkheds Land? hvorfor sagde da mit Folk: Vi have gjort os frie, vi ville ikke mere komme til dig.

32 Can a virgin forget her ornaments, or a bride her attire? Yet my people have forgotten me days without number.

Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, en Brud sine Hovedbaand? men mit Folk har glemt mig utallige Dage.

33 How thou trim thy way to seek love! Therefore even the wicked women thou have taught thy ways.

Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde.

34 Also in thy skirts is found the blood of the souls of the innocent poor. Thou did not find them breaking in. But it is because of all these things.

Tilmed findes paa dine Flige de arme uskyldige Sjæles Blod; du har ikke grebet dem, der de brøde ind, men det var for alle disse Tings Skyld.

35 Yet thou said, I am innocent. Surely his anger is turned away from me. Behold, I will enter into judgment with thee because thou say, I have not sinned.

Og dog sagde du: Jeg er uskyldig, hans Vrede har vendt sig fra mig; se, jeg vil gaa i Rette med dig, fordi du siger: Jeg har ikke syndet.

36 Why do thou gad about so much to change thy way? Thou shall be ashamed of Egypt also, as thou were ashamed of Assyria.

Hvorfor løber du saa ivrigt bort for at omskifte din Vej? ogsaa ved Ægypten skal du blive til Skamme, ligesom du blev til Skamme ved Assyrien.

37 Thou shall also go forth from there with thy hands upon thy head. For Jehovah has rejected those in whom thou trust. And thou shall not prosper with them.

Ogsaa derfra skal du gaa ud, med Hænderne over dit Hoved; thi Herren forkaster dem, til hvilke du satte Lid, og du skal ikke faa Lykke ved dem.