< Isaiah 16 >

1 Send ye the lambs for the ruler of the land from Selah to the wilderness, to the mount of the daughter of Zion.
Sender Landets Hersker Lam fra Sela gennem Ørken til Zions Datters Bjerg.
2 For it shall be that, as wandering birds, as a scattered nest, so shall the daughters of Moab be at the fords of the Arnon.
Og det skal ske, at ligesom en Fugl, udjaget af Reden, flagrer hid og did, saa skulle Moabs Døtre komme til Arnons Færgesteder.
3 Give counsel, execute justice, make thy shade as the night in the midst of the noonday. Hide the outcasts. Do not betray the fugitive.
Giv Raad, hjælp til Ret, gør din Skygge som Natten midt om Middagen, skjul de fordrevne, forraad ikke den, som flyr!
4 Let my outcasts dwell with thee. As for Moab, be thou a covert to him from the face of the destroyer. For the extortioner is brought to nothing. Destruction ceases. The oppressors are consumed out of the land.
Lad mine fordrevne faa Herberge hos dig, Moab! vær dem et Skjul imod Ødelæggeren; thi Undertrykkeren er borte, Ødelæggelsen faar Ende, og de, som nedtraadte andre, skulle omkomme af Landet.
5 And a throne shall be established in loving kindness, and he shall sit on it in truth, in the tent of David, judging, and seeking justice, and swift to do righteousness.
Og der skal beredes en Trone ved Miskundheden, og en skal sidde derpaa i Sandheden, i Davids Paulun, en, som skal dømme og spørge efter Ret og haste efter Retfærdighed.
6 We have heard of the pride of Moab, that he is very proud, even of his arrogance, and his pride, and his wrath. His boastings are nothing.
Vi have hørt om Moabs Hovmod, han er saare hovmodig, ja, om hans Stolthed og hans Hovmod og hans Grumhed, hans tomme Pral.
7 Therefore Moab shall wail for Moab, everyone shall wail. Ye shall mourn for the raisin-cakes of Kir-hareseth, utterly stricken.
Derfor skal Moab hyle over Moab, de skulle alle sammen hyle; over Kir-Hareseths Grundvolde skulle I sukke, aldeles modfaldne.
8 For the fields of Heshbon languish, and the vine of Sibmah. The lords of the nations have broken down the choice branches of it, which reached even to Jazer, which wandered into the wilderness. Its shoots were spread abroad. They passed over the sea.
Thi Hesbons Marker ere henvisnede, paa Vintræet i Sibma have Folkenes Herrer knust de ædle Ranker, som naaede til Jaeser og forvildede sig ind i Ørken; dens Kviste, som bredte sig ud, ere komne over Havet.
9 Therefore I will weep with the weeping of Jazer for the vine of Sibmah. I will water thee with my tears, O Heshbon, and Elealeh. for upon thy summer fruits and upon thy harvest the battle shout has fallen.
Derfor vil jeg græde med Jaesers Graad over det Vintræ i Sibma, jeg vil væde dig, Hesbon og Eleale, med min Graad; thi over din Sommerfrugt og over din Høst faldt Krigsskriget ind.
10 And gladness is taken away, and joy out of the fruitful field. And in the vineyards there shall be no singing nor joyful noise. No treader shall tread out wine in the presses. I have made the vintage shout to cease.
Og Glæde og Fryd er veget bort fra den frugtbare Mark, og man synger ikke i Vingaardene, raaber ej heller med Glæde; Persetræderen træder ikke Druer i Perserne, Frydeskrig har jeg ladet høre op.
11 Therefore my heart sounds like a harp for Moab, and my inward parts for Kir-heres.
Derfor bruser mit Inderste over Moab som en Harpe, og mit Hjerte over Kir-Heres.
12 And it shall come to pass, when Moab presents himself, when he wearies himself upon the high place, and shall come to his sanctuary to pray, that he shall not prevail.
Og det sker, naar Moab lader sig se og er træt af at ofre paa Højen, da vil det komme til sin Helligdom for at bede og skal ikke kunne.
13 This is the word that Jehovah spoke concerning Moab in time past.
Dette er det Ord, som Herren har talt imod Moab den Gang;
14 But now Jehovah has spoken, saying, Within three years, as the years of a hireling, the glory of Moab shall be brought into contempt, with all his great multitude. And the remnant shall be very small and of no account.
men nu har Herren talt og sagt: Om tre Aar, som en Daglønners Aar, da skal Moabs Herlighed med al den store Mængde være ringeagtet, og der skal blive en Levning tilbage, liden, ringe og afmægtig.

< Isaiah 16 >