< Ezekiel 19 >

1 Moreover, take thou up a lamentation for the rulers of Israel,
Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
2 and say, What was thy mother? A lioness. She couched among lions. In the midst of the young lions she nourished her whelps.
Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.
3 And she brought up one of her whelps. He became a young lion, and he learned to catch the prey. He devoured men.
En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
4 The nations also heard of him. He was taken in their pit, and they brought him with hooks to the land of Egypt.
Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.
5 Now when she saw that she had waited, and her hope was lost, then she took another of her whelps, and made him a young lion.
Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.
6 And he went up and down among the lions. He became a young lion, and he learned to catch the prey. He devoured men.
Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
7 And he knew their palaces, and laid waste their cities. And the land was desolate, and the fullness of it, because of the noise of his roaring.
Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.
8 Then the nations set against him on every side from the provinces, and they spread their net over him. He was taken in their pit.
Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.
9 And they put him in a cage with hooks, and brought him to the king of Babylon. They brought him into strongholds, that his voice should no more be heard upon the mountains of Israel.
De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.
10 Thy mother was like a vine in thy blood, planted by the waters. It was fruitful and full of branches because of many waters.
Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.
11 And it had strong twigs for the scepters of those who bore rule. And their stature was exalted among the thick boughs, and they were seen in their height with the multitude of their branches.
En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker.
12 But it was plucked up in fury. It was cast down to the ground, and the east wind dried up its fruit. Its strong twigs were broken off and withered. The fire consumed them.
Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.
13 And now it is planted in the wilderness, in a dry and thirsty land.
Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.
14 And fire has gone out of the twigs of its branches. It has devoured its fruit, so that there is no strong twig in it to be a scepter to rule. This is a lamentation, and shall be for a lamentation.
Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.

< Ezekiel 19 >