< Acts 7 >
1 And the high priest said, Are these things so?
Men Ypperstepræsten sagde: "Forholder dette sig således?"
2 And he said, Men! Brothers and fathers, listen. The God of glory appeared to our father Abraham when he was in Mesopotamia, before he dwelt in Haran.
Men han sagde: "I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
3 And he said to him, Go forth out of thy land, and from thy kinfolk, and come into a land that I will show thee.
Og han sagde til ham: "Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig."
4 Then after coming out of the land of the Chaldeans, he dwelt in Haran. And from there, after his father died, God resettled him in this land in which ye now dwell.
Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
5 And he gave him no inheritance in it, not even a footstep. And he promised to give it to him for a possession, and to his seed after him, although there was no child by him.
Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
6 And God spoke thus: His seed would be alien in a foreign land, and they would enslave and mistreat them four hundred years.
Men Gud talte således: "Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.
7 And I will judge the nation to whomever they will be in bondage, God said, and after these things they will come forth and serve me in this place.
Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted."
8 And he gave him the covenant of circumcision. And so he begot Isaac, and circumcised him the eighth day. And Isaac begot Jacob, and Jacob the twelve patriarchs.
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
9 And the patriarchs, being envious, sold Joseph into Egypt. And God was with him,
Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
10 and delivered him out of all his afflictions, and gave him favor and wisdom before Pharaoh king of Egypt. And he appointed him governor over Egypt and his entire house.
og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
11 Now a famine came on all Egypt and Canaan, and great affliction, and our fathers found no sustenance.
Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 But when Jacob heard of grain being in Egypt, he sent forth our fathers the first time.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13 And during the second time Joseph was made known to his brothers, and Joseph's race became manifest to Pharaoh.
Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.
14 And Joseph having sent forth, he summoned Jacob his father. And all his kinfolk, in souls, were seventy-five.
Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15 And Jacob went down into Egypt, and he perished, he and our fathers.
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
16 And they were carried into Shechem, and laid in the sepulcher that Abraham bought for a price of silver from the sons of Hamor of Shechem.
og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
17 But as the time of the promise approached that God swore to Abraham, the people grew and multiplied in Egypt,
Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
18 until another king arose who had not known Joseph.
indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19 This man, who cunningly victimized our race, mistreated our fathers to make their infants be placed outside in order not to keep alive.
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
20 During which time Moses was born (and he was well-formed by God) who was reared three months in his father's house.
På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.
21 And when he was exposed, Pharaoh's daughter took him away, and reared him for a son to herself.
Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
22 And Moses was reared in all the wisdom of the Egyptians, and he was mighty in his words and deeds.
Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
23 But when a forty year time span was fulfilled by him, it came into his heart to go help his brothers, the sons of Israel.
Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 And after seeing a certain man suffering wrong, he defended him, and did vengeance for the man being oppressed, having smitten the Egyptian.
Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 And he presumed his brothers understood that, by his hand, God was giving them salvation, but they did not understand.
Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.
26 And on the next day he was seen by them as they fought, and he was reconciling them for peace, having said, Men, ye are brothers. Why is it that ye wrong each other?
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?"
27 But the man doing wrong to his neighbor thrust him away, having said, Who appointed thee a ruler and a judge over us?
Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28 Do thou not want to kill me, as thou killed the Egyptian yesterday?
Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?"
29 And Moses fled at this word, and became an alien in the land of Midian, where he begot two sons.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30 And forty years having been fulfilled, an agent of the Lord appeared to him in the wilderness of Mount Sinai in a flame of fire of a bush.
Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31 And when Moses looked, he wondered at the sight. And as he approached to examine, a voice of the Lord came to him,
Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32 I am the God of thy fathers, the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob. But Moses, who developed trembling, dared not examine.
"Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
33 And the Lord said to him, Put off the shoes from thy feet, for the place on which thou stand is holy ground.
Men Herren sagde til ham: "Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.
34 Having looked, I saw the oppression of my people in Egypt, and I heard their groaning, and I came down to deliver them. And now come, I will send thee into Egypt.
Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!"
35 This Moses whom they refused, having said, Who appointed thee a ruler and a judge? This man God sent, a ruler and a liberator by the hand of the agent who appeared to him in the bush.
Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken.
36 This man brought them forth after performing wonders and signs in the land of Egypt, and in the Red Sea, and in the wilderness forty years.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.
37 This is the Moses who said to the sons of Israel, The Lord our God will raise up a prophet for you, from your brothers, like me.
Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: "En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig."
38 This is he who became in the congregation in the wilderness with the agent who spoke to him on the mount Sinai, and of our fathers who received living oracles to give to us.
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
39 To whom our fathers did not want to become obedient, but they thrust away, and turned back in their heart to Egypt,
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
40 after saying to Aaron, Make gods for us who will lead us. For this Moses, who brought us out of the land of Egypt, we know not what has happened to him.
"Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land."
41 And they made a calf in those days, and offered up sacrifice to the idol, and rejoiced in the works of their hands.
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
42 But God turned, and gave them over to serve the host of heaven, just as it is written in the book of the prophets, Did ye offer to me slain beasts and sacrifices forty years in the wilderness, O house of Israel?
Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?
43 And ye took up the tabernacle of Moloch, and the star of your god Remphan, the images that ye made to worship them. And I will deport you beyond Babylon.
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon."
44 The tabernacle of the testimony was with our fathers in the wilderness, just as he arranged (he who spoke to Moses), to make it according to the pattern that he had seen.
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
45 Which also our fathers, having received in succession, brought in with Joshua into the possession of the nations whom God drove out from the presence of our fathers, until the days of David
Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,
46 who found favor in the sight of God. And he asked to find a habitation for the God of Jacob.
som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.
47 But Solomon built him a house.
Men Salomon byggede ham et Hus.
48 However the Most High does not dwell in man-made temples, just as the prophet says,
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
49 The heaven is to me a throne, and the earth a footstool of my feet. What house will ye build for me? says the Lord. Or what is the place of my rest?
"Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
50 Did not my hand make all these things?
Har ikke min Hånd gjort alt dette?"
51 Ye stiff-necked and uncircumcised in heart and ears, ye do always resist the Holy Spirit. As your fathers, ye also.
I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.
52 Which of the prophets did your fathers not persecute? And they killed those who foretold about the coming of the Righteous man, of whom ye now have become betrayers and murderers,
Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53 who received the law at directions of agents, and did not keep it.
I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!"
54 Now when they heard these things, they were split with a saw in their hearts, and they gnashed their teeth against him.
Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55 But being full of the Holy Spirit, having gazed into heaven, he saw the glory of God, and Jesus standing at the right hand of God.
Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.
56 And he said, Look, I see the heavens opened, and the Son of Man standing at the right hand of God.
Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd."
57 But they, having cried out in a great voice, held their ears shut, and rushed upon him with one accord.
Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.
58 And having expelled him out of the city, they stoned him. And the witnesses laid down their garments beside the feet of a young man called Saul.
Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59 And they stoned Stephen, who was calling and saying, Lord Jesus, receive my spirit.
Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min Ånd!"
60 And having knelt down, he cried out in a great voice, Lord, place not this sin to them. And after saying this, he slept.
Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.