Zefania 2

1 Yaye un oganda maonge wichkuotni, chokreuru kaachiel, chokreuru kaachiel,

Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,

2 ka ndalo moseyier pok ochopo en odiechiengʼ ma ibiro teroue kuma bor ka mihudhwe mar cham. Adier, chokreuru kapok mirima mager mar Jehova Nyasaye obiro kuomu, kata kapok odiechiengʼ mar mirimbe ochopo.

før I endnu er blevet som flyvende Avner, før HERRENS glødende Harme kommer over eder, før HERRENS Vredes Dag kommer over eder.

3 Dwaruru Jehova Nyasaye, un ji duto mobolore manie piny, kendo un ji duto matimo gik ma chik dwaro. Dwaruru tim makare, kendo beduru gi chuny mobolore, nimar dipo ka uyudo kar konyruok, odiechiengno ma Jehova Nyasaye biro olo mirimbe kuom ji.

Søg HERREN, alle I ydmyge i Landet, som holder hans Bud, søg Retfærd, søg Ydmyghed! Maaske kan I skjule jer paa HERRENS Vredes Dag.

4 Ji biro dar Gaza, kendo Ashkelon biro dongʼ gunda. Odiechiengʼ tir Ashdod ibiro weyo nono kendo Ekron ibiro pudh gi tiende.

Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.

5 Yaye jo-Kereth modak e dho nam, mano kaka unune malit, yaye Kanaan, piny jo-Filistia, Jehova Nyasaye nikodu gi wach kama: “Abiro tieko chuth kendo onge ngʼama nodongʼ.”

Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENS Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, saa ingen bor der.

6 Piny mantiere e dho nam kama jo-Kereth odakie biro bedo kar jokwath kendo kama ogerie abich rombe.

Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Smaakvæg.

7 Nobedi mar joma odongʼ mar dhood Juda; kanyo gini yudie lek ma gikwae. Godhiambo gibiro nindo e ute mag Ashkelon. Jehova Nyasaye ma Nyasachgi biro ritogi kendo obiro dwokonegi gweth mane ogwedhogigo.

Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal græsse derpaa. Lejr skal de slaa ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HERREN deres Gud ser til dem og vender deres Skæbne.

8 “Asewinjo ayenje mag jo-Moab kod ajara mag jo-Amon, moseyanyo joga kendo obwogogi e lopgi.”

Jeg hørte Moabs Spot, Ammoniternes haanende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.

9 Kuom mano, Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel osingore kawacho kama, “Adiera, Moab biro chalo gi Sodom, to jo-Amon kaka Gomora, piny modongʼ gunda mojwangʼ motimo bunge. Joga modongʼ noyakgi; kendo oganda modongʼ nokaw pinygi.”

Derfor, saa sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HERRE, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid. Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.

10 Ma e kum ma jogi nonwangʼ kuom sunga margi, kendo kuom yanyo kendo jaro jo-Jehova Nyasaye Maratego.

Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de haanede Hærskarers HERRES Folk og gjorde sig store over for det.

11 Jehova Nyasaye biro bedo nigi malich ka oketho nyiseche duto e piny. Ogendini duto modak e alwora mar dho nembe duto nolame, ngʼato ka ngʼato nolame e pinygi owuon.

Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningernes fjerne Strande skal tilbede ham, hver paa sit Sted.

12 “Yaye jo-Kush, un bende liganglana biro negou.”

Ogsaa I Ætiopere skal falde for HERRENS Sværd,

13 Enorie bade kuomu un joma odak yo nyandwat, kendo notiek Asuria, bende dala mar Nineve nodongʼ gunda mi nobed motwo ka piny motimo ongoro.

og han udrækker Haanden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk;

14 Kweth mag jamni biro nindo piny motimo kanyo, kod kit chwech mopogore opogore. Tula mar thim kod agak nobed gi nyasi. Ywakgi nowinjre ka wuok gie dirisni, kite moger godo udi nomukre mabiwre e dhoudi, kendo sirni nodongʼ kongʼiengore.

Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; paa dets Søjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen paa Tærsklen.

15 Ma e dala maduongʼ mane odak gi kwe, kendo kogalore. Ne owacho e chunye niya, “An e kende kendo onge ngʼama ipimo koda.” To mano kaka koro odongʼ gunda, kama le mag bungu yweyoe. Ji duto makadho bute wuoro ka tangʼo lwetgi.

Det er den jublende By, som laa saa trygt, som sagde i sit Hjerte: »Jeg og ellers ingen.« Hvor er den dog blevet øde, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den, haaner med Fløjt og Haand.