Zekaria 5

1 Ne atingʼo wangʼa kendo, mi napo ka aneno kalatas mafuyo e kor yamo!

Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se, en flyvende Bogrulle!

2 Nopenja niya, “En angʼo mineno?” Ne adwoke niya, “Kalatas mafuyo e kor yamo, ma borne oromo fut piero ochiko gaboro, to lachne fut piero angʼwen gochiko.”

Og han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser en flyvende Bogrulle, dens Længde tyve Alen og dens Bredde ti Alen.

3 Eka nowachona niya, “Ma e kwongʼ madhi e piny duto; nikech mana kaka owacho e bathe konchiel, jokwoge duto ibiro negi kendo kaluwore gi gima owacho e bathe komachielo, joma kwongʼore gi miriambo, bende ibiro negi.

Da sagde han til mig: Dette er den Forbandelse, som udgaar over det ganske Land, thi hver den, som stjæler, skal efter den udryddes herfra og hver den, som sværger, skal efter den udryddes derfra.

4 Jehova Nyasaye Maratego wacho ni, ‘Abiro ore mondo odonji e od jakuo kendo e od ngʼat makwongʼore gi miriambo gi nyinga. Kwongʼno nosik e udigo matiekgi nyaka kite mogerego duto.’”

Jeg lod den udgaa, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Hus og til hans Hus, som sværger falskelig ved mit Navn, og den skal blive Natten over i hans Hus og fortære det, baade dets Tømmer og dets Stene.

5 Eka malaika mane loso koda nosudo machiegni mowachona niya, “Tingʼ wangʼi malo mondo ine gima bironi, ni en angʼo?”

Og Engelen, som talte med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øjne, og se, hvad er dette, som der gaar ud?

6 Napenjo niya, “En angʼo?” To nodwoka niya, “En atonga mar pimo mopongʼ gi richo mag ji e piny ngima.”

Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er den Efa, som gaar ud; og han sagde: Dette er deres Øjemærke i hele Landet.

7 Apoya nono raumne mapek mar chuma noel kendo ne aneno dhako moro kobet piny ei atongano!

Og se, et Laag af Bly blev løftet op, og da var der een Kvinde, som sad midt i Efaen;

8 Malaika nowacho niya, “Ma en richo.” Omiyo nodhiro dhakono kodwoko ei atonga mi noumo dho atongano gi raum mapekno.

og han sagde: Dette er Ugudeligheden; og han kastede hende midt ned i Efaen og kastede Blyvægten for dens Munding.

9 Eka natingʼo wangʼa, mi napo kaneno mon ariyo ka huyo e kor yamo. Ne gin gi bwombe ariyo machalo gi mag nyamnaha, kendo negikawo atonga mi gidhigo e kor polo malo.

Og jeg opløftede mipe Øjne og saa, og se, to Kvinder gik frem, og der var Vind i deres Vinger, og de havde Vinger som Storkens Vinger, og de opløftede Efaen imellem Jorden og Himmelen.

10 Napenjo malaika mane loso koda niya, “Gitero atongano kanye?”

Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvor føre disse Efaen hen?

11 Nodwoka niya, “Gitere e piny Babulon mondo gigerne ot kuno. Ka odno oseikore, to noket atongano kare moselosne kanyo.”

Og han sagde til mig: Hen at bygge hende et Hus i Landet Sinear, at hun, naar det er indrettet, kan sættes der paa sit Sted.