< Zekaria 1 >
1 E dwe mar aboro, e higa mar ariyo mar loch Darius, wach Jehova Nyasaye nobiro ni janabi Zekaria wuod Berekia, ma wuod Ido, kawacho niya,
I den ottende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, en Søn af Berekias, en Sønnesøn af Iddo, saaledes:
2 “Jehova Nyasaye nosin ahinya gi kwereu.
Herren har været højlig fortørnet paa eders Fædre.
3 Kuom mano wachnegi ni: Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho: ‘Dwoguru ira,’ Jehova Nyasaye Maratego wacho. ‘Eka an bende anaduog iru,’ Jehova Nyasaye Maratego ema owacho kamano.
Og du skal sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, siger den Herre Zebaoth.
4 Kik uchal gi kwereu, mane jonabi machon oywak nigi kawacho ni: Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho, ‘Lokreuru uwe yoreu maricho kod timbeu maricho.’ To negitamore winja kata dewa, Jehova Nyasaye owacho.
Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Profeter raabte og sagde: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders onde Veje og eders onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
5 Bende kwereugo gi jonabi pod ngima nyaka sani?
Eders Fædre, hvor ere de? og Profeterne, mon de leve til evig Tid?
6 To donge wechena gi yorena mane achiko jotichna ma jonabi nojuko kwereu? “Omiyo negilokore kendo giwacho ni, ‘Jehova Nyasaye Maratego osetimonwa gima owinjore gi yorewa kod timbewa, mana kaka nochano timo.’”
Dog, mine Ord og mine Bestemmelser, som jeg meddelte mine Tjenere, Profeterne, have de ikke rammet eders Fædre, saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gøre imod os efter vore Veje og efter vore Idrætter, saaledes har han gjort imod os.
7 Tarik piero ariyo gangʼwen mar dwe mar apar gachiel, miluongo ni Shebat, e higa mar ariyo mar loch Darius, wach Jehova Nyasaye nobiro ni janabi Zekaria wuod Berekia, ma wuod Ido.
Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Berekias's Søn, Iddos Sønnesøn, saaledes:
8 Naneno fweny gotieno ka ngʼat moro moidho faras ma silwal opore e nyima. Ne ochungʼ e dier yiend kuth ochwoga, e holo moro. Yo ka diengʼeye ne nitie farese masilwende, marobuore kod marochere.
Jeg saa om Natten, og se, en Mand, der red paa en rød Hest, og han holdt stille imellem Myrtetræerne, som vare i Dalen, og bag ham var der røde, graa og hvide Heste.
9 Napenjo niya, “Magi gin angʼo, yaye ruodha?” Malaika mane wuoyo koda nodwoka niya, “Abiro nyisi gima gin.”
Og jeg sagde: Hvad betyde disse, min Herre? Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Jeg vil lade dig se, hvad disse betyde.
10 Eka ngʼat mane ochungʼ e dier yiend kuth ochwoga nonyisa niya, “Gin e joma Jehova Nyasaye oseoro mondo odhi e piny koni gi koni.”
Og den Mand, som holdt stille imellem Myrtetræerne, svarede og sagde: Det er dem, som Herren har sendt til at vandre Jorden rundt.
11 To negidwoko wach ne malaika mar Jehova Nyasaye, mane ochungʼ e dier yiend kuth ochwoga, kagiwacho niya, “Wasewuotho e piny koni gi koni mi wayudo ka piny ngima yweyo kendo nigi kwe.”
Og de svarede Herrens Engel, som stod imellem Myrtetræerne, og sagde: Vi have vandret Jorden rundt, og se, hele Jorden nyder Ro og Hvile.
12 Eka malaika mar Jehova Nyasaye nowacho niya, “Jehova Nyasaye Maratego, nyaka karangʼo mibiro lingʼ mak ikecho Jerusalem gi mier mag Juda misebedo kikechogo kuom higni piero abiriyogi?”
Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvor længe varer det, inden du vil forbarme dig over Jerusalem og over Judas Stæder, paa hvilke du har været vred nu i halvfjerdsindstyve Aar?
13 Eka Jehova Nyasaye nowuoyo gi malaika mane loso koda gi weche mangʼwon kod weche mag hoch.
Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, med gode Ord, med trøstende Ord.
14 Eka malaika mane wuoyo koda nowachona niya, “Ywagri kiwacho ne ji kama: Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho, ‘Nyiego omaka matek nikech Jerusalem gi Sayun,
Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg har været nidkær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkærhed.
15 to bende akecho ahinya gi ogendini modak kodhialore. Mokwongo ne akecho mana matin, to koro gisemiyo chandruok omedo doko malit moloyo.’
Men med en stor Fortørnelse er jeg fortørnet paa Hedningerne, som ere saa trygge; thi da jeg en liden Stund havde været fortørnet, saa hjalp de til Ulykken.
16 “Kuom mano, Jehova Nyasaye wacho ni, ‘Abiro duogo Jerusalem mi akeche, mi oda nochak oger kanyo; kendo tol mipimogo ibiro rie e alwora mar Jerusalem,’ Jehova Nyasaye Maratego ema owacho.
Derfor, saa siger Herren, har jeg atter vendt mig til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Hus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.
17 “Med lendo kiwacho kama: Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho: ‘Miecha duto biro pongʼ gi mwandu, kendo Jehova Nyasaye biro hoyo Sayun kendo obiro chako oyiero Jerusalem!’”
Raab fremdeles, og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu strømme over af gode Ting, og Herren skal endnu trøste Zion og endnu udvælge Jerusalem.
18 Eka natingʼo wangʼa, mi napo kaneno tunge angʼwen!
Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!
19 Napenjo malaika mane wuoyo koda niya, “Magi gin angʼo?” Nodwoka niya, “Magi e tunge mane okeyo Juda, Israel kod Jerusalem.”
Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
20 Eka Jehova Nyasaye nonyisa jotheth angʼwen.
Da lod Herren mig se fire Smede.
21 Napenjo niya, “Jogi obiro timo angʼo ka?” Nodwoko niya, “Magi e tunge mane okeyo jo-Juda mondo kik ngʼato angʼata kuomgi tingʼ wiye; to jothethgi osebiro mondo obwog-gi kendo gilo ogendini mane oikore kedo gi piny Juda.”
Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.