Wer Mamit 5

1 Asebiro e puotha, yaye jaherana; asechoko ubani gi modhi madungʼ tik mangʼwe ngʼar, asechamo pednina kaachiel kod mor kich mara; kendo asemadho divaina kod chak. Osiepe Yaye osiepena, chiemuru kendo methuru; yaye joherana, methuru ma romu.

Jeg kommer i min Have, min Søster, min Brud, jeg plukker min Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min Vin og Mælk. Venner, spis og drik og berus jer i Kærlighed!

2 Ne anindo, to chunya ne neno. Lingʼ uwinji! Jaherana dwongʼo kowacho niya, “Yaye jaherana, yawna kendo winja maber, yaye jaherana mamuol mana ka akuru. Tho opongʼo wiya, kendo yie wiya opongʼ gi ngʼich mar otieno.”

Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: "Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber."

3 Aselonyo lepa, koro idwaro ni achak arwakra kendo? Aselwoko tienda, koro idwaro ni achak anyon lowo kendo?

Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?

4 Jaherana nosoyo lwete e otuchi mar dhoot; chunya nochako gwecho ka dware.

Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hånd, det brusede stærkt i mit Indre.

5 Ne aa malo mondo ayawne jaherana, kendo lwetena ne ton mo mangʼwe ngʼar ma nengone tek. Morno ma nengone tek mane ni e lith lweta nomieno pata mar dhoot.

Jeg stod op og åbned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Låsens Håndtag.

6 Ne ayawone jaherana, mi ayudo ka jaherana osewuok kendo osea! Chunya norumo kane odhi oyomba. Ne amanye, to ne ok ayude. Ne aluonge, to ne ok odwoka.

Så lukked jeg op for min Ven, men min Ven var gået sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke.

7 Jorito noromo koda kane giwuotho gotieno e alwora mar dala. Ne gigoya marach ma gihinya; kendo jorito marichogo, ne omaya lawa!

Vægterne, som færdes i Byen, traf mig, de slog og såred mig; Murens Vægtere rev Kappen af mig.

8 Amiyou chik, un nyi Jerusalem ni ka uyudo jaherana, to ubiro nyise nangʼo? Nyiseuru ni hera ma aherego odwaro nega?

Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Såfremt I finder min Ven, hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Kærlighed!

9 Ere kaka jaherani oloyo chwo mamoko, yaye jaber mogik e dier nyiri mabeyo duto? Ere kaka jaherani oloyo chwo mamoko, momiyo imiyowa chik ma kamano?

"Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os så?"

10 Jaherana rieny kendo rapudo, oloyo chwo alufu apar.

Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder,

11 Wiye chalo dhahabu maler, yie wiye beyo kendo boyo, bende yie wiyego ratengʼ ka yie agak.

hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne,

12 Wengene chalo akuru mopiyo but aore mamol, moluoki gi chak, kendo ochan kaka kite ma nengogi tek.

hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme,

13 Lembe chalo gi apilo mokuogi magolo suya mamit. Pien dhoge chalo ondanyo, ma mo madungʼ tik mangʼwe ngʼar tonie.

hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra,

14 Bedene chalo gi luth mar dhahabu, mokedi gi kite ma nengongi tek. Dende chalo gi lak liech moywe maler, mokedi gi kit safir.

hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer,

15 Tiendene chalo gi sirni mag kit ombo mochungʼ e mise mag dhahabu maler. Onenore ka got mar Lebanon, kendo ongʼongʼore ka bepe sida mag Lebanon.

hans Ben er Søjler af Marmor På Sokler af Guld, hans Skikkelse som Libanon, herlig som Cedre,

16 Mano kaka dhoge mit nyodho, kendo ober moloyo chwo mamoko. Mano e jaherana, mano e osiepna, yaye nyi Jerusalem.

hans Gane er Sødme, han er idel Ynde. Sådan er min elskede, sådan min Ven, Jerusalems Døtre.