Ruth 4

1 E thuolono Boaz nodhi e dhoranga dala mobet kanyo. Ka wat Ruth mahie mane owachocha ne kadho kanyo, Boaz noluonge kawacho niya, “Rawane ka, osiepna, kendo bed piny ka.” Omiyo ngʼatno nodhi ire mobet piny.

Boaz var imidlertid gaaet op til Byporten og havde sat sig der. Og se, den Løser, Boaz havde talt om, kom netop forbi. Da tiltalte han ham og sagde: »Kom og sæt dig her!« Da den anden kom og satte sig,

2 Boaz nokawo jodongo apar mag dala kendo nowachonegi niya, “Beduru ane ka,” mine gitimo kamano.

fik han fat i ti af Byens Ældste og sagde: »Sæt eder her!« Og de satte sig der.

3 Eka nowachone wat Ruth mahie niya, “Naomi ma yande odwogo koa Moab dwaro ngʼama ngʼiew puodho mane mar owadwa Elimelek.

Da sagde han til Løseren: »Den Marklod, som tilhørte vor Slægtning Elimelek, vil No'omi, der er kommet tilbage fra Moab, sælge.

4 Ne aneno ni ber mondo aket wachni e nyimi kendo aket parono e nyim joma obedo kagi kendo e nyim jodongo mag jowa, mondo ingʼiewe. Ka inyalo ware to ware, to ka ok inyal timo kamano to nyisa mondo angʼe. Nikech onge ngʼama chielo man-gi ratiro mar timo kamano makmana in kende, kendo an ema aluwi.” Nowacho niya, “Abiro ngʼiewo puodhono.”

Derfor tænkte jeg, at jeg vilde lade dig det vide og sige: Køb den i Overværelse af dem, der sidder her, og mit Folks Ældste! Vil du løse den, saa gør det; men vil du ikke, saa sig til, at jeg kan vide det; thi der er ingen anden til at løse end du og derefter jeg selv!« Han svarede: »Jeg vil løse den!«

5 Eka Boaz nowacho niya, “E odiechiengʼ ma iningʼiewie puodhono kuom Naomi kendo kuom Ruth nyar Moab, ema inikawie chi ngʼat mothono, mondo ichung nying ngʼat mothono kaachiel gi mwandune.”

Da sagde Boaz: »Men samtidig med at du køber Marken af No'omi, køber du ogsaa Moabiterinden Rut, den afdødes Enke, for at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod!«

6 Kane wat dhakono owinjo wachno, nowacho niya, “Ka kamano to kare ok anyal ware nikech mano nyalo miyo akel chandruok ne mwanduna awuon. In ema mondo iware in iwuon. An ok anyal timo mano.”

Da svarede Løseren: »Saa kan jeg ikke blive Løser, da jeg derved vilde skade min egen Arvelod. Løs du, hvad jeg skulde løse, thi jeg kan ikke!«

7 E kinde machon e piny Israel, mondo ne gimoro owar ma mi ngʼat machielo, ne chuno ni ngʼato achiel kuom jogo nyaka lony wuochene kendo omi ngʼat machielo, mano ne miyo winjruogno ok nyal loki. Mano e yo mane igurogo gimoro amora mane iwilo gi chik e piny Israel.

Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadfæstelse af Løsning og Byttehandel, at man trak sin Sko af og gav den anden Part den; saaledes blev en Sag vidnefast i Israel.

8 Kuom mano, wat dhakono nowachone Boaz niya, “In, ema mondo ingʼiewe.” Kendo nolonyo wuochene.

Idet nu Løseren sagde til Boaz: »Køb du den!« trak han derfor sin Sko af.

9 Eka Boaz nolando ne jodongo gi ji duto kowacho niya, “Kawuono udoko joneno ka angʼiewo kuom Naomi mwandu duto mag Elimelek gi Kilion kod Malon.

Da sagde Boaz til de Ældste og alle dem, der var til Stede: »I er i Dag Vidner paa, at jeg køber alt, hvad der tilhørte Elimelek, og alt, hvad der tilhørte Kiljon og Malon, af No'omi;

10 Ruth nyar Moab, ma chi Malon, bende asekawo kaka chiega, mondo achung-go nying ngʼat motho gi mwandune, mondo nyinge kik lal e dier anywolane, kata e kitabu mondikie nying joma odak e dala-ka. Kawuononi udoko joneno!”

og tillige køber jeg mig Moabiterinden Rut, Malons Enke, til Hustru for at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod, at den afdødes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brødre og fra hans Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag!«

11 Eka jodongo kaachiel gi ji duto mane ni e rangach nowacho niya, “Wan joneno. Mad Jehova Nyasaye mi dhako mabiro e dalani ochal gi Rael gi Lea, ma nochungo dhood Israel, kargi ji ariyo. Mad ibed ngʼat maduongʼ ei Efratha kendo ibed ngʼat marahuma ei Bethlehem.

Da sagde alle Folkene, som var i Byporten, og de Ældste: »Vi er Vidner! HERREN lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus, blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv mægtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betlehem!

12 Koa kuom nyithindo ma Jehova Nyasaye biro miyi kuom dhakoni ma pod tin-ni, mad odi bi chal gi mar Perez mane Tamar onywolo ne Juda.”

Maatte dit Hus blive som Perez's Hus, ham, Tamar fødte Juda, ved de Efterkommere, HERREN giver dig af denne unge Kvinde!«

13 Kuom mano Boaz nokawo Ruth mine odoko chiege. Bangʼe noriwore kode, kendo Jehova Nyasaye nomiyo omako ich, kendo nonywolo nyathi ma wuowi.

Saa ægtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik ind til hende, lod HERREN hende blive frugtsommelig, og hun fødte en Søn.

14 Mon nowachone Naomi niya, “Opak Jehova Nyasaye kawuononi nikech ok osejwangʼi, nimar osemiyi nyakwari. Mad obed ngʼat marahuma e piny Israel duto!

Da sagde Kvinderne til No'omi: »Lovet være HERREN, som ikke lod dig uden Løser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel.

15 Obiro duogo ngimani kendo obiro riti ndalo ma iti. Nikech chi wuodi moheri kendo maberni moloyo yawuowi abiriyo, ema osenywole.”

Han blive din Trøster og Forsørger i din Alderdom; thi din Sønnekone, som viste dig Kærlighed, har født ham, hun, som er dig mere værd end syv Sønner!«

16 Eka Naomi nokawo nyathino mi noriwe e tiende, kendo ne orite.

Da tog No'omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Fostermoder.

17 Mon mane odak kanyo nowacho niya, “Naomi nigi wuowi.” Kendo negichake ni Obed. En ema ne en wuon Jesse ma wuon Daudi.

Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: »No'omi har faaet en Søn!« Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader Isaj.

18 Koro ma e anywola joka Perez: Perez ne en wuon Hezron,

Dette er Perez's Slægtebog: Perez avlede Hezron,

19 Hezron ne en wuon Ram, Ram ne en wuon Aminadab,

Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab,

20 Aminadab ne en wuon Nashon, Nashon ne en wuon Salmon,

Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon,

21 Salmon ne en wuon Boaz, Boaz ne en wuon Obed,

Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed,

22 Obed ne en wuon Jesse, to Jesse ne en wuon Daudi.

Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.