Ruth 2
1 Naomi ne nigi watne moro ma jadala gi chwore, mane wuok e anywola joka Elimelek, mane nyinge Boaz. Boaz ne en ngʼama idewo momi luor.
No'omi havde en Slægtning paa sin Mands Side, en formuende Mand af Elimeleks Slægt ved Navn Boaz.
2 Kendo Ruth nyar Moab nowachone Naomi niya, “Yiena mondo adhi e puothe mondo ahul cham ma jokeyo oweyo, e puoth ngʼato angʼata manyalo timona ngʼwono.” Naomi nowachone niya, “Dhi adhiya, nyara.”
En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: »Jeg vil gaa ud i Marken og sanke Aks efter den, for hvis Øjne jeg finder Naade.« Hun svarede hende: »Ja, gør det, min Datter!«
3 Omiyo nowuok modhi kendo nochako hulo e puothe bangʼ jokeyo. To nopo nono ni otiyo mana e puoth Boaz, mane wuok e anywola mar Elimelek.
Saa gik hun hen og sankede Aks paa Marken efter Høstfolkene; og det traf sig, at Marken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks Slægt.
4 E kindeno Boaz nochopo koa Bethlehem, kendo nomoso jokeyo niya, “Jehova Nyasaye obed kodu!” Jokeyo bende nomose niya, “Jehova Nyasaye mondo ogwedhi.”
Boaz kom just gaaende fra Betlehem; han sagde da til Høstfolkene: »HERREN være med eder!« Og de svarede: »HERREN velsigne dig!«
5 Boaz nopenjo nyapara mar tich mane rito jokeyogo niya, “Dhako ma pod tin cha en mar ngʼa?”
Derpaa sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Høstfolkene: »Hvor hører denne unge Kvinde hjemme?«
6 Nyaparano nodwoko niya, “En nyar Moab manyocha odwogo gi Naomi koa e piny Moab.
Karlen, som havde Opsyn med Høstfolkene, svarede: »Det er en moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra Moab;
7 Nokwayowa ni, ‘Yienauru ahul kendo achok cham modongʼ e dier tiangʼ moseka ma jokeyo oweyo bangʼ-gi.’ Nodonjo e puodho kendo koro osetiyo ma ok oywe, chakre okinyi nyaka sani, makmana kuom thuolo matin mane oyweyogo ei kiru.”
hun sagde: Lad mig faa Lov at sanke og samle Aks blandt Negene efter Høstfolkene! Saa kom hun og har holdt ud lige fra i Morges tidlig til nu uden at unde sig et Øjebliks Hvile.«
8 Kuom mano Boaz nowachone Ruth niya, “Nyara, winj gima anyisi. Kik koro idhi ihul cham e puodho machielo kendo kik ia ka. Bed ka kod nyiri matiyona.
Da sagde Boaz til Rut: »Hør, min Datter! Du skal ikke gaa hen og sanke Aks paa nogen anden Mark! Nej, gaa ikke herfra, men hold dig til mine Piger her;
9 Rit puodho ma ji keyoe, kendo lu bangʼ joma nyiri. Asenyiso joma chwo ni kik gimuli. Kendo sa asaya ma riyo oloyie to dhi imodhi e dopige ma jogi osepongʼo gi pi.”
hold Øje med, hvor de høster paa Marken, og gaa bag efter. Jeg har paalagt Karlene, at de ikke maa fortrædige dig; og bliver du tørstig, kan du gaa hen til Karrene og drikke af det, Karlene øser op!«
10 Kane Ruth owinjo wechegi, nokulore piny e nyim Boaz. Nowuoyo kowuoro niya, “Angʼo momiyo aseyudo ngʼwono machal kama e nyim wangʼi, an japiny moro nono?”
Da faldt hun paa sit Ansigt, bøjede sig til Jorden og sagde til ham: »Hvorledes har jeg fundet Naade for dine Øjne, saa du viser mig Velvilje, skønt jeg er fremmed?«
11 Boaz nodwoko niya, “Osenyisa gik moko duto misetimone wuon odu chakre chiengʼ mane chwori othoe; kaka niweyo wuonu gi minu gi thuru kendo nibiro mondo idag gi joma ne ok ingʼeyo chon.
Boaz svarede hende: »Man har fortalt mig alt, hvad du har været for din Svigermoder efter din Mands Død, hvorledes du forlod din Fader og din Moder og dit Fædreland for at drage til et Folk, du ikke tidligere kendte;
12 Mad Jehova Nyasaye chuli kuom gima isetimo. Mad Jehova Nyasaye Nyasach Israel, misebiro mondo ipondi e bwo bwombene, ogwedhi gi gweth mogundho.”
HERREN gengælde dig, hvad du har gjort, og din Løn blive rigelig fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og søgte Ly!«
13 Ruth nowacho niya, “Mad amed yudo ngʼwono e nyim wangʼi, yaye ruodha. Isehoya kendo isewuoyo gi ngʼwono ne jatichni; kata obedo ni an dhano adhana ma ok nyal pim kata gi achiel kuom jotijegi ma nyiri.”
Hun sagde: »Saa har jeg da fundet Naade for dine Øjne, Herre, siden du har trøstet mig og talt venligt til din Trælkvinde, skønt jeg ikke er saa meget som en af dine Trælkvinder!«
14 Kane sa chiemo ochopo, Boaz nowachone niya, “Bi ka ichiem. Kaw makati mondo iluti e divai makech.” Kane obet piny gi jokeyo, ne omiye ondelo moko. Ne ochiemo moyiengʼ mi chiemo moko nodongʼ.
Ved Spisetid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og spis med og dyp din Bid i Eddiken!« Saa satte hun sig hos Høstfolkene, og han rakte hende saa meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mæt og endda levne.
15 Kane oa malo mondo ochak hulo, Boaz nomiyo joge chik niya, “Kata kapo ni ochoko kogolo kuom cham mapok oka, to kik uchande.
Da hun rejste sig for at sanke Aks, bød Boaz sine Karle: »Lad hende ogsaa sanke mellem Negene og fornærm hende ikke;
16 Kar chande to golneuru cham moko mapok oka kuonde mochung-gie kendo uwene mondo oka odhigo, kendo kik utame.”
I kan ogsaa trække nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade dem ligge, saa hun kan sanke dem op, og I maa ikke skænde paa hende!«
17 Omiyo Ruth nohulo e puodho nyaka odhiambo. Eka bangʼe notengʼo cham mar shairi mane osechoko, kendo ne oromo debe achiel.
Saa sankede hun Aks paa Marken lige til Aften; og da hun tærskede, hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg.
18 Ne otingʼe motere nyaka dala, kendo wuon odgi noneno kar romb cham mane ochoko. Bende Ruth noterone chiemo mane ochamo odongʼ.
Derpaa tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder saa, hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde levnet efter at have spist sig mæt.
19 Wuon odgi nopenje niya, “Kawuono ne ihulo kanye? Ne itiyo kanye? Ogwedh ngʼat mane iyudo motimoni maberni!” Eka Ruth nonyiso wuon odgi kuom ngʼat mane otiyo e puothe chiengʼno. Nowacho niya, “Ngʼat mane atiyo e puothe kawono iluongo ni Boaz.”
Da sagde hendes Svigermoder til hende: »Hvor har du sanket Aks i Dag, hvor har du været? Velsignet være han, der viste dig Velvilje!« Saa fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde været hos, og sagde: »Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!«
20 Naomi nowachone chi wuode niya, “Jehova Nyasaye mondo ogwedhe. Pok oweyo nyiso ngʼwonone ne joma ngima kod joma otho.” Nomedo wuoyo kowacho niya, “Ngʼat mosetimoni maberno en watwa hie, machiegni kodwa.”
Da sagde No'omi til sin Sønnekone: »HERREN, som ikke har unddraget de levende og døde sin Miskundhed, velsigne ham!« Og No'omi sagde fremdeles til hende: »Den Mand er en nær Slægtning af os; han er en af vore Løsere.«
21 Eka Ruth nyar Moab nowacho niya, “Bende nowacho ni, ‘Bed kaachiel gi jotichna ma nyiri nyaka chop gitiek kayo chamba duto.’”
Moabiterinden Rut sagde: »Han sagde ogsaa til mig: Hold dig kun til mine Folk, indtil de er helt færdige med min Høst!«
22 Naomi nokone Ruth chi wuode niya, “Nyara, biro bedoni maber ka idhi ibedo kaachiel gi nyige, nikech kidhi e puoth ngʼat moro machielo, to gimoro marach nyalo hinyi.”
Da sagde No'omi til sin Sønnekone: »Du gør ret, min Datter, i at følge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men paa en anden Mark!«
23 Kuom mano, Ruth nobet machiegni gi jotich Boaz ma nyiri kohulo nyaka chop keyo mar shairi gi mar ngano norumo. Kindeno duto Ruth nodak gi wuon odgi.
Saa holdt hun sig til Boaz's Piger og sankede Aks der, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var til Ende; og hun blev boende hos sin Svigermoder.
