Zaburi 95

1 Biuru wawer gimor ne Jehova Nyasaye; wagouru koko matek ne lwanda mar warruokwa.

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Wabiuru e nyime gi erokamano kendo wami nyinge duongʼ ka wawer kendo wakok gi mor.

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Nimar Jehova Nyasaye e Nyasaye maduongʼ, en e Ruoth maduongʼ moloyo nyiseche duto.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Otingʼo kuonde matut duto mag piny e lwete, kendo wi gode ma roboche bende mage.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Nam mare, nimar en ema nolose, kendo lwetene ema noloso lowo motwo.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Biuru wakulrene ka walame, biuru wago chongwa e nyim Jehova Nyasaye ma Jachwechwa;

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 nimar en e Nyasachwa kendo wan e joge mokwayo, wan e jambe morito. Kawuono ka uwinjo dwonde,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 to kik chunyu bed mapek kaka ne utimo Meriba, kata kaka ne utimo chiengʼ cha Masa manie thim,

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 kama kwereu noteme gi tem, kata obedo ni ne giseneno gima ne atimo.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Kuom higni piero angʼwen iya nowangʼ gi tiengʼno; kendo nawacho niya, “Gin joma chunygi ohero rwenyo, kendo pok gingʼeyo yorena.”

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Omiyo mirima nomaka kodgi mi nasingora ka akwongʼora ni, “Ok ginidonji e yweyona ngangʼ.”

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«