< Zaburi 78 >
1 Maskil mar Asaf. Chiknauru itu, yaye un joga, winjuru weche mawuok e dhoga.
En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!
2 Abiro yawo dhoga mondo awuo gi ngeche, ee, abiro hulo gik mopondo ma wuoyo kuom gik mane otimore chon gi lala.
Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.
3 Gik ma wasewinjo kendo ma wangʼeyo, mane wuonewa onyisowa.
Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,
4 Ok wabi pandogi ne nyithindgi; to wabiro hulogi ne tiengʼ mabiro timbe mipako mag Jehova Nyasaye, gi tekone kod gik miwuoro mosetimo.
det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.
5 Ne ogolo chike ne joka Jakobo kendo noguro chik e piny Israel, chike mane omiyo kwerewa mondo opuonj nyithindgi,
Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,
6 mondo tiengʼ mabiro ongʼegi, koda ka nyithindo mapok onywol, kendo gin bende ginyis nyithindgi.
forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn
7 Eka mondo mi giket genogi kuom Nyasaye kendo kik wigi wil gi gik mosetimo, to mondo girit chikene.
og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud
8 Ne ok ginyal chalo gi kweregi; mane tiengʼ ma tokgi tek kendo ma jongʼanyo, ma chunjegi ne ok ochiwore ne Nyasaye kendo ne ok luwe gi adiera.
og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.
9 Kata ka jo-Efraim nomanore gi gige lweny, to negiringo lweny.
Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.
10 Ne ok girito singruok mar Nyasaye kendo ne gidagi dak ka giluwo chik Nyasaye.
De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,
11 Wigi nowil gi gik mane osetimo, ranyisi mane osenyisogi.
og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.
12 Ne otimo honni ka wuonegi neno e gwengʼ mar Zoan, e piny Misri.
For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark.
13 Ne omiyo nam opogore diere ariyo mi nomiyo gikadho kendo nomiyo pi ochungʼ molingʼ thi ka ohinga.
Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.
14 Ne otayogi kod bor polo godiechiengʼ kendo giler moa e mach otieno duto.
Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.
15 Ne otucho lwanda e thim kendo nomiyogi pi mogundho ka nembe;
Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.
16 bende nomiyo aore obubni kawuok e lwanda kama obarore mi pi nomol piny mana ka aora.
Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.
17 To eka pod negidhi mana nyime ka gitimo richo e nyime ka gingʼanyo e thim ne Nyasaye Man Malo Moloyo.
Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.
18 Ne gitemo Nyasaye ka gingʼeyo, kuom kete mondo omigi chiemo mane gigombo.
Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.
19 Ne giwuoyo marach kuom Nyasaye kagiwacho ni, “Nyasaye bende nyalo chano mesa e nyimwa e thim ka?
Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?
20 Kane ogoyo lwanda to pi nothinyore oko kendo aore nochako mol mogundho. To chiemo bende domiwa adier? Ringʼo bende onyalo kelo mi opog ne joge adier?”
Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?
21 Kane Jehova Nyasaye owinjo gi ite, iye nowangʼ ahinya, mi mach mare notuk kuom joka Jakobo, kendo mirimbe mager nobiro kuom jo-Israel,
Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,
22 nimar ne ok giyie kuom Nyasaye kata geno kuom resruok mare.
fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.
23 To eka pod nogolo chik ne kor polo malo kendo noyawo dhoudi mag polo;
Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.
24 ne oolo mana piny ka koth mondo ji ocham, adier, nomiyogi chiemb polo.
Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.
25 Ji nochamo makati mar malaike, kendo nooronegi kit chiemo duto mane ginyalo chamo.
Englebrød åt enhver; han sendte dem næring til mette.
26 Ne ogonyo yamb ugwe moa e polo, kendo nogolo yamb milambo gi tekone.
Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.
27 Nolwaro ringʼo piny kuomgi ka buru, adier, winy mafuyo nolwar kuomgi ka kwoyo manie dho nam.
Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,
28 Nomiyo winyogo olwar piny nyaka ei kambi mine gilworo hembegi duto koni gi koni.
og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.
29 Negichiemo mi chiemo otamogi tieko, nimar nomiyogi gima ne chunygi gombo.
Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.
30 To kane pok gitieko chiembgi mar gombono, chutho, ka chiemo ne pod opongʼo dhogi,
De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,
31 mirima mager mar Nyasaye nogore kuomgi, mi nomiyo jogi maroteke otho, kendo nopielo yawuot Israel ma pod tindo piny.
da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.
32 To kata obedo ni magi duto nosetimore, pod negidhi mana nyime gitimo richo; pod ne ok giyie kuome, kata obedo ni ne osetimo ranyisi mathoth e diergi.
Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.
33 Omiyo nomiyo ngimagi orumo kaonge ber kendo higni mag-gi nopongʼ gi masiche mabwogo ji.
Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.
34 E kinde moro amora mane Nyasaye okumogie, to ne gimanye mine gilokore ka gidware gi siso.
Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud
35 Negiparo ni Nyasaye ema ne en lwanda margi, kendo ni Nyasaye Man Malo Moloyo ema ne en Jawargi.
og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.
36 To kata kamano ne gichare achara gi dhogi, ka giwuonde gi lewgi.
Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.
37 Nimar chunygi ne ok omoko kuome, kendo ne ok gilu singruokne kuom adier.
Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.
38 To en, kaka en ngʼama kecho ji, noweyonegi kethogi, kendo ne ok otiekogi. Kinde ka kinde nogengʼo mirimbe kendo ne ok otoyo mirimbe duto kuomgi.
Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.
39 Noparo kaka ne gin mana dhano adhana machalo yamo makalo kendo ok chak duogi.
Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.
40 Mano kaka ne gingʼanyone e thim nyadi mangʼeny kendo negimiye chuny lit e piny motwo!
Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!
41 Ne gitemo Nyasaye kinde mangʼeny, kendo negimiyo Jal Maler mar Israel osin.
Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.
42 Ne ok giparo tekone, kendo ne ok giparo odiechiengʼ mane owarogi e lwet jasigu,
De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,
43 odiechiengʼ mane onyiso e lela honni mage e piny Misri kane otimo ranyisino e gwengʼ mar Zoan.
han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.
44 Noloko aoregi remo mi koro ne ok ginyal modho pi moa e aoregi.
Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.
45 Ne ooro bonyo mag lwangʼni mane omwonyogi, gi ogwende mane oketho pinygi.
Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.
46 Ne ochiwo chambgi ne ongogo, chambgi mosechiek ne bonyo.
Og han gav gnageren deres grøde og gresshoppen deres høst.
47 Ne oketho olembegi mag mzabibu gi pe, kod yiendegi mag ngʼowu gi yamo mangʼich.
Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.
48 Ne ochiwo jambgi ne pe, kendo nomiyo dhogegi polo ogoyo.
Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.
49 Ne oolo kuomgi mirimbe maliet, kokecho kendo iye owangʼ kendo oger; oganda malaike ma jonek.
Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.
50 Ne olosone mirimbe yo maluwo, kendo ne ok okechogi e tho, to ne ojwangʼogi, mondo tho otiekgi.
Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.
51 Ne onego kach jo-Misri duto, mana olemo mokwongo chiek mag dhano e hembe mag Ham.
Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.
52 To joge to nogolo oko mana ka kweth, kendo notelonegi ka rombe koyoro kodgi thim.
Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.
53 Ne otayogi maber omiyo ne gionge gi luoro, to wasikgi to ne nam omwonyo.
Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.
54 Kamano e kaka ne okelogi nyaka e tongʼ mar pinje maler, nyaka ne gitundo e piny motimo gode, ma lwete ma korachwich nosekawo.
Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.
55 Ne oriembo ogendini e nyimgi kendo nomiyogi lopgi kaka girkeni margi, mi nomiyo dhout Israel odak e miechgi giwegi.
Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.
56 To kata kamano ne gitemo Nyasaye, mine gingʼanyone Nyasaye Man Malo Moloyo; ka gidagi rito chikene.
Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.
57 Mana kaka wuonegi ne ok giwinje kendo ne ok gin jo-adiera kendo ne gichalo atungʼ mobam ma ok nyal gen.
De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.
58 Ne giwangʼo iye gi kuondegi motingʼore malo, kendo ne gichiewo nyiego mare gi nyisechegi mane giloso.
Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.
59 Kane Nyasaye owinjogi, iye nowangʼ ahinya, kendo nokwedo jo-Israel chuth.
Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.
60 Ne ojwangʼo Hemb Romo mane ni Shilo, mane en hema mane oguro owuon e dier ji.
Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.
61 Nooro Sandug Muma e twech, mi duongʼne maler nodhi e lwet wasigu.
Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.
62 Nochiwo joge ne ligangla, kendo nokecho ahinya gi girkeni mare.
Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.
63 Mach notieko yawuotgi matindo, kendo nyigi ne ok owernegi wende kisera;
Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.
64 jodologi ne onegi, kendo mondegi ne ywak otamo.
Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål.
65 Eka Ruoth Nyasaye nochiew ka gima oa e nindo, mana kaka ngʼato chiewo, bangʼ madho divai mangʼeny.
Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.
66 Ne oriembo wasike gi goch, kendo nomiyo giyudo wichkuot mosiko.
Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.
67 Ne odagi hembe mag Josef, bende ne ok oyiero dhood joka Efraim,
Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,
68 to dhood joka Juda ema ne oyiero, ee, noyiero mana Got Sayun, mane ohero.
men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.
69 Ne ogero kare maler mar lemo, ka gode maboyo, kendo mana ka piny mane oguro nyaka chiengʼ.
Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.
70 Ne oyiero Daudi jatichne, kendo nogole e abich rombe;
Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;
71 nogole e tij rito rombe mokele mondo okwa joge ma nyikwa Jakobo, mondo okwa Israel girkeni mare.
fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.
72 Kuom mano Daudi nokwayogi gi chuny makare kendo notelonegi, gi lwedo mongʼith.
Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.