< Zaburi 78 >
1 Maskil mar Asaf. Chiknauru itu, yaye un joga, winjuru weche mawuok e dhoga.
(En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
2 Abiro yawo dhoga mondo awuo gi ngeche, ee, abiro hulo gik mopondo ma wuoyo kuom gik mane otimore chon gi lala.
jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
3 Gik ma wasewinjo kendo ma wangʼeyo, mane wuonewa onyisowa.
hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
4 Ok wabi pandogi ne nyithindgi; to wabiro hulogi ne tiengʼ mabiro timbe mipako mag Jehova Nyasaye, gi tekone kod gik miwuoro mosetimo.
vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
5 Ne ogolo chike ne joka Jakobo kendo noguro chik e piny Israel, chike mane omiyo kwerewa mondo opuonj nyithindgi,
Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
6 mondo tiengʼ mabiro ongʼegi, koda ka nyithindo mapok onywol, kendo gin bende ginyis nyithindgi.
at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
7 Eka mondo mi giket genogi kuom Nyasaye kendo kik wigi wil gi gik mosetimo, to mondo girit chikene.
så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
8 Ne ok ginyal chalo gi kweregi; mane tiengʼ ma tokgi tek kendo ma jongʼanyo, ma chunjegi ne ok ochiwore ne Nyasaye kendo ne ok luwe gi adiera.
ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
9 Kata ka jo-Efraim nomanore gi gige lweny, to negiringo lweny.
- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
10 Ne ok girito singruok mar Nyasaye kendo ne gidagi dak ka giluwo chik Nyasaye.
Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 Wigi nowil gi gik mane osetimo, ranyisi mane osenyisogi.
hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 Ne otimo honni ka wuonegi neno e gwengʼ mar Zoan, e piny Misri.
Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
13 Ne omiyo nam opogore diere ariyo mi nomiyo gikadho kendo nomiyo pi ochungʼ molingʼ thi ka ohinga.
han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
14 Ne otayogi kod bor polo godiechiengʼ kendo giler moa e mach otieno duto.
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 Ne otucho lwanda e thim kendo nomiyogi pi mogundho ka nembe;
han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 bende nomiyo aore obubni kawuok e lwanda kama obarore mi pi nomol piny mana ka aora.
han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 To eka pod negidhi mana nyime ka gitimo richo e nyime ka gingʼanyo e thim ne Nyasaye Man Malo Moloyo.
Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 Ne gitemo Nyasaye ka gingʼeyo, kuom kete mondo omigi chiemo mane gigombo.
de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 Ne giwuoyo marach kuom Nyasaye kagiwacho ni, “Nyasaye bende nyalo chano mesa e nyimwa e thim ka?
de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 Kane ogoyo lwanda to pi nothinyore oko kendo aore nochako mol mogundho. To chiemo bende domiwa adier? Ringʼo bende onyalo kelo mi opog ne joge adier?”
Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
21 Kane Jehova Nyasaye owinjo gi ite, iye nowangʼ ahinya, mi mach mare notuk kuom joka Jakobo, kendo mirimbe mager nobiro kuom jo-Israel,
Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 nimar ne ok giyie kuom Nyasaye kata geno kuom resruok mare.
fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
23 To eka pod nogolo chik ne kor polo malo kendo noyawo dhoudi mag polo;
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
24 ne oolo mana piny ka koth mondo ji ocham, adier, nomiyogi chiemb polo.
og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 Ji nochamo makati mar malaike, kendo nooronegi kit chiemo duto mane ginyalo chamo.
Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 Ne ogonyo yamb ugwe moa e polo, kendo nogolo yamb milambo gi tekone.
Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 Nolwaro ringʼo piny kuomgi ka buru, adier, winy mafuyo nolwar kuomgi ka kwoyo manie dho nam.
Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 Nomiyo winyogo olwar piny nyaka ei kambi mine gilworo hembegi duto koni gi koni.
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 Negichiemo mi chiemo otamogi tieko, nimar nomiyogi gima ne chunygi gombo.
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
30 To kane pok gitieko chiembgi mar gombono, chutho, ka chiemo ne pod opongʼo dhogi,
Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31 mirima mager mar Nyasaye nogore kuomgi, mi nomiyo jogi maroteke otho, kendo nopielo yawuot Israel ma pod tindo piny.
rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32 To kata obedo ni magi duto nosetimore, pod negidhi mana nyime gitimo richo; pod ne ok giyie kuome, kata obedo ni ne osetimo ranyisi mathoth e diergi.
Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
33 Omiyo nomiyo ngimagi orumo kaonge ber kendo higni mag-gi nopongʼ gi masiche mabwogo ji.
Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
34 E kinde moro amora mane Nyasaye okumogie, to ne gimanye mine gilokore ka gidware gi siso.
Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35 Negiparo ni Nyasaye ema ne en lwanda margi, kendo ni Nyasaye Man Malo Moloyo ema ne en Jawargi.
kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
36 To kata kamano ne gichare achara gi dhogi, ka giwuonde gi lewgi.
De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
37 Nimar chunygi ne ok omoko kuome, kendo ne ok gilu singruokne kuom adier.
deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
38 To en, kaka en ngʼama kecho ji, noweyonegi kethogi, kendo ne ok otiekogi. Kinde ka kinde nogengʼo mirimbe kendo ne ok otoyo mirimbe duto kuomgi.
Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
39 Noparo kaka ne gin mana dhano adhana machalo yamo makalo kendo ok chak duogi.
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
40 Mano kaka ne gingʼanyone e thim nyadi mangʼeny kendo negimiye chuny lit e piny motwo!
Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
41 Ne gitemo Nyasaye kinde mangʼeny, kendo negimiyo Jal Maler mar Israel osin.
De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
42 Ne ok giparo tekone, kendo ne ok giparo odiechiengʼ mane owarogi e lwet jasigu,
hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
43 odiechiengʼ mane onyiso e lela honni mage e piny Misri kane otimo ranyisino e gwengʼ mar Zoan.
da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
44 Noloko aoregi remo mi koro ne ok ginyal modho pi moa e aoregi.
forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
45 Ne ooro bonyo mag lwangʼni mane omwonyogi, gi ogwende mane oketho pinygi.
sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
46 Ne ochiwo chambgi ne ongogo, chambgi mosechiek ne bonyo.
gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
47 Ne oketho olembegi mag mzabibu gi pe, kod yiendegi mag ngʼowu gi yamo mangʼich.
slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
48 Ne ochiwo jambgi ne pe, kendo nomiyo dhogegi polo ogoyo.
prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49 Ne oolo kuomgi mirimbe maliet, kokecho kendo iye owangʼ kendo oger; oganda malaike ma jonek.
Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
50 Ne olosone mirimbe yo maluwo, kendo ne ok okechogi e tho, to ne ojwangʼogi, mondo tho otiekgi.
frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
51 Ne onego kach jo-Misri duto, mana olemo mokwongo chiek mag dhano e hembe mag Ham.
alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
52 To joge to nogolo oko mana ka kweth, kendo notelonegi ka rombe koyoro kodgi thim.
lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
53 Ne otayogi maber omiyo ne gionge gi luoro, to wasikgi to ne nam omwonyo.
ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
54 Kamano e kaka ne okelogi nyaka e tongʼ mar pinje maler, nyaka ne gitundo e piny motimo gode, ma lwete ma korachwich nosekawo.
han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
55 Ne oriembo ogendini e nyimgi kendo nomiyogi lopgi kaka girkeni margi, mi nomiyo dhout Israel odak e miechgi giwegi.
drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 To kata kamano ne gitemo Nyasaye, mine gingʼanyone Nyasaye Man Malo Moloyo; ka gidagi rito chikene.
Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
57 Mana kaka wuonegi ne ok giwinje kendo ne ok gin jo-adiera kendo ne gichalo atungʼ mobam ma ok nyal gen.
de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
58 Ne giwangʼo iye gi kuondegi motingʼore malo, kendo ne gichiewo nyiego mare gi nyisechegi mane giloso.
de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
59 Kane Nyasaye owinjogi, iye nowangʼ ahinya, kendo nokwedo jo-Israel chuth.
Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
60 Ne ojwangʼo Hemb Romo mane ni Shilo, mane en hema mane oguro owuon e dier ji.
han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61 Nooro Sandug Muma e twech, mi duongʼne maler nodhi e lwet wasigu.
han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
62 Nochiwo joge ne ligangla, kendo nokecho ahinya gi girkeni mare.
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
63 Mach notieko yawuotgi matindo, kendo nyigi ne ok owernegi wende kisera;
Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64 jodologi ne onegi, kendo mondegi ne ywak otamo.
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 Eka Ruoth Nyasaye nochiew ka gima oa e nindo, mana kaka ngʼato chiewo, bangʼ madho divai mangʼeny.
Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66 Ne oriembo wasike gi goch, kendo nomiyo giyudo wichkuot mosiko.
han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67 Ne odagi hembe mag Josef, bende ne ok oyiero dhood joka Efraim,
Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
68 to dhood joka Juda ema ne oyiero, ee, noyiero mana Got Sayun, mane ohero.
han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69 Ne ogero kare maler mar lemo, ka gode maboyo, kendo mana ka piny mane oguro nyaka chiengʼ.
han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
70 Ne oyiero Daudi jatichne, kendo nogole e abich rombe;
Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
71 nogole e tij rito rombe mokele mondo okwa joge ma nyikwa Jakobo, mondo okwa Israel girkeni mare.
hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
72 Kuom mano Daudi nokwayogi gi chuny makare kendo notelonegi, gi lwedo mongʼith.
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.