Zaburi 78

1 Maskil mar Asaf. Chiknauru itu, yaye un joga, winjuru weche mawuok e dhoga.

Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

2 Abiro yawo dhoga mondo awuo gi ngeche, ee, abiro hulo gik mopondo ma wuoyo kuom gik mane otimore chon gi lala.

Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

3 Gik ma wasewinjo kendo ma wangʼeyo, mane wuonewa onyisowa.

dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

4 Ok wabi pandogi ne nyithindgi; to wabiro hulogi ne tiengʼ mabiro timbe mipako mag Jehova Nyasaye, gi tekone kod gik miwuoro mosetimo.

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

5 Ne ogolo chike ne joka Jakobo kendo noguro chik e piny Israel, chike mane omiyo kwerewa mondo opuonj nyithindgi,

Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

6 mondo tiengʼ mabiro ongʼegi, koda ka nyithindo mapok onywol, kendo gin bende ginyis nyithindgi.

paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

7 Eka mondo mi giket genogi kuom Nyasaye kendo kik wigi wil gi gik mosetimo, to mondo girit chikene.

og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

8 Ne ok ginyal chalo gi kweregi; mane tiengʼ ma tokgi tek kendo ma jongʼanyo, ma chunjegi ne ok ochiwore ne Nyasaye kendo ne ok luwe gi adiera.

og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

9 Kata ka jo-Efraim nomanore gi gige lweny, to negiringo lweny.

Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

10 Ne ok girito singruok mar Nyasaye kendo ne gidagi dak ka giluwo chik Nyasaye.

De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

11 Wigi nowil gi gik mane osetimo, ranyisi mane osenyisogi.

Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

12 Ne otimo honni ka wuonegi neno e gwengʼ mar Zoan, e piny Misri.

For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

13 Ne omiyo nam opogore diere ariyo mi nomiyo gikadho kendo nomiyo pi ochungʼ molingʼ thi ka ohinga.

Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

14 Ne otayogi kod bor polo godiechiengʼ kendo giler moa e mach otieno duto.

Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

15 Ne otucho lwanda e thim kendo nomiyogi pi mogundho ka nembe;

Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

16 bende nomiyo aore obubni kawuok e lwanda kama obarore mi pi nomol piny mana ka aora.

Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

17 To eka pod negidhi mana nyime ka gitimo richo e nyime ka gingʼanyo e thim ne Nyasaye Man Malo Moloyo.

Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

18 Ne gitemo Nyasaye ka gingʼeyo, kuom kete mondo omigi chiemo mane gigombo.

Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

19 Ne giwuoyo marach kuom Nyasaye kagiwacho ni, “Nyasaye bende nyalo chano mesa e nyimwa e thim ka?

Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

20 Kane ogoyo lwanda to pi nothinyore oko kendo aore nochako mol mogundho. To chiemo bende domiwa adier? Ringʼo bende onyalo kelo mi opog ne joge adier?”

Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

21 Kane Jehova Nyasaye owinjo gi ite, iye nowangʼ ahinya, mi mach mare notuk kuom joka Jakobo, kendo mirimbe mager nobiro kuom jo-Israel,

Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

22 nimar ne ok giyie kuom Nyasaye kata geno kuom resruok mare.

fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

23 To eka pod nogolo chik ne kor polo malo kendo noyawo dhoudi mag polo;

Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

24 ne oolo mana piny ka koth mondo ji ocham, adier, nomiyogi chiemb polo.

Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

25 Ji nochamo makati mar malaike, kendo nooronegi kit chiemo duto mane ginyalo chamo.

Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

26 Ne ogonyo yamb ugwe moa e polo, kendo nogolo yamb milambo gi tekone.

Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

27 Nolwaro ringʼo piny kuomgi ka buru, adier, winy mafuyo nolwar kuomgi ka kwoyo manie dho nam.

Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

28 Nomiyo winyogo olwar piny nyaka ei kambi mine gilworo hembegi duto koni gi koni.

Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

29 Negichiemo mi chiemo otamogi tieko, nimar nomiyogi gima ne chunygi gombo.

Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

30 To kane pok gitieko chiembgi mar gombono, chutho, ka chiemo ne pod opongʼo dhogi,

De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

31 mirima mager mar Nyasaye nogore kuomgi, mi nomiyo jogi maroteke otho, kendo nopielo yawuot Israel ma pod tindo piny.

Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

32 To kata obedo ni magi duto nosetimore, pod negidhi mana nyime gitimo richo; pod ne ok giyie kuome, kata obedo ni ne osetimo ranyisi mathoth e diergi.

Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

33 Omiyo nomiyo ngimagi orumo kaonge ber kendo higni mag-gi nopongʼ gi masiche mabwogo ji.

Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

34 E kinde moro amora mane Nyasaye okumogie, to ne gimanye mine gilokore ka gidware gi siso.

Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

35 Negiparo ni Nyasaye ema ne en lwanda margi, kendo ni Nyasaye Man Malo Moloyo ema ne en Jawargi.

Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

36 To kata kamano ne gichare achara gi dhogi, ka giwuonde gi lewgi.

Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

37 Nimar chunygi ne ok omoko kuome, kendo ne ok gilu singruokne kuom adier.

Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

38 To en, kaka en ngʼama kecho ji, noweyonegi kethogi, kendo ne ok otiekogi. Kinde ka kinde nogengʼo mirimbe kendo ne ok otoyo mirimbe duto kuomgi.

Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

39 Noparo kaka ne gin mana dhano adhana machalo yamo makalo kendo ok chak duogi.

Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

40 Mano kaka ne gingʼanyone e thim nyadi mangʼeny kendo negimiye chuny lit e piny motwo!

Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

41 Ne gitemo Nyasaye kinde mangʼeny, kendo negimiyo Jal Maler mar Israel osin.

Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

42 Ne ok giparo tekone, kendo ne ok giparo odiechiengʼ mane owarogi e lwet jasigu,

De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

43 odiechiengʼ mane onyiso e lela honni mage e piny Misri kane otimo ranyisino e gwengʼ mar Zoan.

da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

44 Noloko aoregi remo mi koro ne ok ginyal modho pi moa e aoregi.

da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

45 Ne ooro bonyo mag lwangʼni mane omwonyogi, gi ogwende mane oketho pinygi.

og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

46 Ne ochiwo chambgi ne ongogo, chambgi mosechiek ne bonyo.

og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

47 Ne oketho olembegi mag mzabibu gi pe, kod yiendegi mag ngʼowu gi yamo mangʼich.

han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

48 Ne ochiwo jambgi ne pe, kendo nomiyo dhogegi polo ogoyo.

og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

49 Ne oolo kuomgi mirimbe maliet, kokecho kendo iye owangʼ kendo oger; oganda malaike ma jonek.

han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

50 Ne olosone mirimbe yo maluwo, kendo ne ok okechogi e tho, to ne ojwangʼogi, mondo tho otiekgi.

han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

51 Ne onego kach jo-Misri duto, mana olemo mokwongo chiek mag dhano e hembe mag Ham.

og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

52 To joge to nogolo oko mana ka kweth, kendo notelonegi ka rombe koyoro kodgi thim.

men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

53 Ne otayogi maber omiyo ne gionge gi luoro, to wasikgi to ne nam omwonyo.

og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

54 Kamano e kaka ne okelogi nyaka e tongʼ mar pinje maler, nyaka ne gitundo e piny motimo gode, ma lwete ma korachwich nosekawo.

Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

55 Ne oriembo ogendini e nyimgi kendo nomiyogi lopgi kaka girkeni margi, mi nomiyo dhout Israel odak e miechgi giwegi.

og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

56 To kata kamano ne gitemo Nyasaye, mine gingʼanyone Nyasaye Man Malo Moloyo; ka gidagi rito chikene.

Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

57 Mana kaka wuonegi ne ok giwinje kendo ne ok gin jo-adiera kendo ne gichalo atungʼ mobam ma ok nyal gen.

Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

58 Ne giwangʼo iye gi kuondegi motingʼore malo, kendo ne gichiewo nyiego mare gi nyisechegi mane giloso.

Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

59 Kane Nyasaye owinjogi, iye nowangʼ ahinya, kendo nokwedo jo-Israel chuth.

Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

60 Ne ojwangʼo Hemb Romo mane ni Shilo, mane en hema mane oguro owuon e dier ji.

Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

61 Nooro Sandug Muma e twech, mi duongʼne maler nodhi e lwet wasigu.

Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

62 Nochiwo joge ne ligangla, kendo nokecho ahinya gi girkeni mare.

Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

63 Mach notieko yawuotgi matindo, kendo nyigi ne ok owernegi wende kisera;

Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

64 jodologi ne onegi, kendo mondegi ne ywak otamo.

Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

65 Eka Ruoth Nyasaye nochiew ka gima oa e nindo, mana kaka ngʼato chiewo, bangʼ madho divai mangʼeny.

Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

66 Ne oriembo wasike gi goch, kendo nomiyo giyudo wichkuot mosiko.

Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

67 Ne odagi hembe mag Josef, bende ne ok oyiero dhood joka Efraim,

Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

68 to dhood joka Juda ema ne oyiero, ee, noyiero mana Got Sayun, mane ohero.

men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

69 Ne ogero kare maler mar lemo, ka gode maboyo, kendo mana ka piny mane oguro nyaka chiengʼ.

Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

70 Ne oyiero Daudi jatichne, kendo nogole e abich rombe;

Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

71 nogole e tij rito rombe mokele mondo okwa joge ma nyikwa Jakobo, mondo okwa Israel girkeni mare.

fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

72 Kuom mano Daudi nokwayogi gi chuny makare kendo notelonegi, gi lwedo mongʼith.

Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.