< Zaburi 73 >

1 Zaburi mar Asaf. Adier Nyasaye timo maber ni jo-Israel, otimo maber ne jogo maler ei chunygi.
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Anto tiendena nodwaro kier. Ne achiegni aa kama ne anyono.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Nimar ne agombo timbe joma ochayo ji kane aneno kaka joma timbegi richo dhi maber.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 Gionge gi pek moro amora kendo dendgi ber kendo otegno.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Chandruok mamako ji gin ok yudgi kendo ok githagre kaka ji mamoko thagore.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Emomiyo sunga chalonegi thiwni mar ngʼut, kendo girwako mahundu ka law.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Wengegi onyiedhore gi bor kendo miriambo maricho mopongʼo pachgi onge gikogi.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Gijaro ji kendo giwuoyo ka gihimo ji, nikech gichayo ji gisiko gibwogo ji ni ji biro wuoro.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Giwacho weche polo gi dhogi to lewgi to gimakogo mwandu mag piny.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Emomiyo jogegi doknegi kendo pakogi kendo ok giyud rach moro amora kuomgi.
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 Giwacho niya, “Ere kaka Nyasaye nyalo ngʼeyo? Nyasaye Man Malo Moloyo to ongʼeyo angʼo?”
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Kama e kaka joma timbegi richo chalo, ok gidew gimoro amora kendo mwandugi osiko medore ameda.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Kare asetemo ritora mondo chunya osik kaler kayiem, kendo asetemo gengʼo lwetena ni kik omul richo kayiem.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Nimar asiko achandora seche duto, kendo ayudo kum okinyi kokinyi.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Ka dine bed ni awacho kamano, to dine andhogo nyithindi.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 To kane atemo winjo tiend gigi duto, to ne opek mohinga;
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 nyaka ne adonjo kama ler mar lemo mar Nyasaye; eka nawinjo kaka gikogi nobedi.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Chutho iketogi kama poth-poth, kendo idwokogi piny mi gikethre.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Mano kaka itiekogi apoya nono, mi masiche malich lal kodgi nono!
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 Gilal nono ka lek ma ngʼato oleko gokinyi, omiyo e kinde ma ia malo, yaye Ruoth Nyasaye, to ok ibi dewogi mana ka kido maonge.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 Kane iya owangʼ, kendo chunya winjo lit,
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 to pacha nolal kendo ne abedo mofuwo, ne achalo le maonge rieko e nyimi.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Kata kamano an kodi ndalo duto, kendo imaka gi bada korachwich.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Itaya gi rieko mingʼadona kendo bangʼe ibiro tera kar duongʼ.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 En ngʼa ma an-go e polo makmana in? Piny bende onge gi gimoro amora madwaro moloyi.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 Ringra gi chunya nyalo doko manyap, to Nyasaye ema miyo chunya teko, kendo en e girkeni mara nyaka chiengʼ.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Joma ni mabor kodi biro lal nono kendo ibiro tieko ji duto ma ok jo-adiera ne in.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 An to berna ka an but Nyasaye. Aseketo Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto kar pondona, kendo abiro lando gik moko duto mitimo.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Zaburi 73 >