< Zaburi 71 >

1 Kuomi ema aseponde, yaye Jehova Nyasaye; kik iwe ayud wichkuot.
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Konya kendo gola e chandruok, nikech timni makare; winja kendo iresa.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 Bedna lwanda mar pondo, ma anyalo ringo adhiye seche duto; gol chik mondo iresa, nimar in e lwandana kendo ohingana.
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Resa e lwet joma timbegi richo, yaye Nyasacha, gola kuom richo gi joma kwiny momaka matek.
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 Nimar in ema isebedo genona, yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, in ema isebedo kimiya chir nyaka ae tin-na.
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 Asebedo ka ayiengora kuomi nyaka ne nywola; in ema ne igola ei minwa. Abiro apaki nyaka chiengʼ.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 Alokora gima bwogo ji mangʼeny to kata kamano in e kar pondo mara motegno.
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 Dhoga opongʼ gi pakni, kendo asiko ahulo duongʼni maler odiechiengʼ duto.
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 Kik ijog koda ka koro ati; kik ijwangʼa ka tekra orumo.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 Nimar wasika wuoyo marach kuoma; jogo marita mondo onega loso wach kaachiel.
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 Giwacho niya, “Nyasaye oseweye; laweuru mondo umake, nikech onge ngʼama biro rese.”
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 Kik ibed mabor koda, yaye Nyasaye; bi piyo mondo ikonya, yaye Nyasacha.
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Mad joma donjona lal nono ka wigi okuot; mad joma dwaro hinya, obed gi achaya kod wichkuot koni gi koni.
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 Anto abiro siko ka an gi geno; abiro paki kendo abiro medo paki.
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 Dhoga biro hulo timni makare, kod warruokni odiechiengʼ duto, kata obedo ni gingʼeny mohinga ngʼeyo.
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 Abiro biro mondo anyis ji timbeni madongo, yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto; abiro nyiso ji timni makare, timni makare in kendi.
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 Isepuonja nyaka aa e nyathi, yaye Nyasaye, kendo nyaka kawuono pod ahulo timbe miwuoro.
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 Kata ka ochopo kinde ma ati kendo wiya oselokore lwar, to kik iweya, yaye Nyasaye, nyaka ahul tekoni ni tienge mabiro, kendo ahul timbeni madongo ni tienge duto mabiro.
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 Timni makare ochopo nyaka ei kor polo, yaye Nyasaye, in misetimo gik madongo. En ngʼa ma dipim kodi, yaye Nyasaye?
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 Kata obedo ni isemiyo aneno chandruok mathoth kendo malit, to pod ibiro miyo abed mangima kendo. Ibiro gola e bur matut mi achak abed gi duongʼ.
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 Ibiro miyo duongʼ ma an-go medore kendo ibiro chako ihoya kendo.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 Abiro paki gi nyatiti nikech adiera mari, yaye Nyasaye; abiro weroni wend pak gi orutu, yaye Nyasaye Maler mar Israel.
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 Abiro kok gi mor ka aweroni wend pak, nikech an ngʼat misewaro.
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 Dhoga biro nyiso ji kuom timbeni makare odiechiengʼ duto, nimar joma ne dwaro hinya oseneno wichkuot kendo osengʼengʼ.
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

< Zaburi 71 >