Zaburi 69
1 Kuom jatend wer e dwol mar “Ondanyo.” Mar Daudi. Resa, yaye Nyasaye, nikech pi oseima nyaka e ngʼuta.
Til Sangmesteren; til „Lillierne”; af David.
2 Asechako nimo e chwodho matut, kama onge lowo motegno ma ngʼato nyalo chungʼie. Asechopo e chuny pi kama tut, kendo apaka olwora oketa diere.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Koro aseywak mondo okonya mi aol; dwonda rewni. Wengena pek, ka amanyo Nyasacha.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Joma ochaya maonge gima omiyo ngʼeny moloyo yie wiya; joma olokore wasika kayiem thoth adier, jogogo madwaro mondo otieka. Ichuna mondo adwok gima ne ok akwalo.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 Ingʼeyo fupa, yaye Nyasaye; kethona ok opondoni.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Mad joma ogeno kuomi kik ne wichkuot nikech an, yaye Ruoth, Jehova Nyasaye Maratego; mad joma manyi kik ne wichkuot nikech an, yaye Nyasach Israel.
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Nimar ji yanya to alingʼ alingʼa nikech in, kendo wichkuot obako lela wangʼa.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Achalo wendo ne owetena an kaka jamwa ne yawuot minwa;
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 nikech (hera) matut ma aherogo odi tieka, kendo ayenje mag joma yanyi lwar kuoma.
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Ka aywak kendo atweyo chiemo to pod nyaka ayud ayany;
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 ka arwako law ywak, to ji oloka ngero.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Joma obet e rangach jara, kendo alokora wer ma jokongʼo wero.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 To alami, yaye Jehova Nyasaye, e kinde ma iikori mar konya; kuom herani maduongʼ, yaye Nyasaye, dwoka gi resruok mari mar adier.
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Gola oko e chwodho, kik iyie anim; resa e lwet joma ochaya, gola e chuny pi kama tut.
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Kik iwe ohula ywera mi tera kata kut mwonya duto, kata bur matut um dhoge ka an e iye.
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Dwoka, yaye Jehova Nyasaye, dwoka, nikech herani ber; lokri ira kuom kechni maduongʼ.
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Kik ipand wangʼi ne jatichni; dwoka piyo, nikech anie chandruok.
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Bi machiegni mondo ikonya, resa nikech joma kedo koda.
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Ingʼeyo kaka ijara, kaka ikuodo wiya kendo kaka aneno wichkuot; wasika duto ochoma tir.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Ajara osechodo chunya kendo aonge gi kar kony. Ne amanyo joma hoya, to ne ok ayudo kata achiel.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Negiketo kedhno e chiemba kendo negimiya kong andwayo mondo otiekna riyo.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Mad mesa mochan e nyimgi lokre obadho; kendo mad olokrenegi gir chulo kuor kod otegu.
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Mad wengegi dinre mondo kik ginen kendo oguchgi odolre nyaka chiengʼ.
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Ol mirimbi kuomgi; we mirimbi mager omakgi.
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Mad miechgi dongʼ gundni; kendo kik iyie ne ngʼato angʼata dag e hembgi.
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Nimar gisando joma ihinyo kendo giwuoyo kuom lit mag joma ihinyo.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Ket ketho e wigi kuom ketho ka ketho ma gitimo; kendo kik iyie giyud warruok mari.
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Mad ruch kargi oko e kitap joma ngima kendo kik kwan-gi kaachiel gi joma kare.
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 An-gi rem kendo awinjo marach e chunya; mad warruokni rita, yaye Nyasaye.
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Abiro pako nying Nyasaye gi wer kendo abiro miyo nyinge duongʼ gi erokamano.
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 Mano biro miyo Jehova Nyasaye mor moloyo rwadh pur, moloyo rwath mabwoch man-gi tungene kod ombongʼne.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Joma odhier biro neno mi gibed mamor, un ma udwaro Nyasaye mad chunyu bed mangima!
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Jehova Nyasaye winjo joma ochando kendo ok olok ngʼeye ne joge motwe.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Piny gi polo mondo opake, kaachiel gi nembe kod gik moko duto mawuothoe igi,
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 nikech Nyasaye biro reso Sayun kendo obiro gero dala mag Juda kendo. Eka ji nodag kanyo kendo ginikawe kaka margi;
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 enobed girkeni mar koth jotichne, kendo joma ohero nyinge nodag kanyo.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
