Zaburi 59
1 Kuom jatend wer. E dwol mar “Kik iketh gik moko.” Miktam mar Daudi. Kane Saulo ooro ji mondo ocher od Daudi mondo onege. Resa e lwet wasika, yaye Nyasaye; Rit ngimana kuom joma ogar koda.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
2 Gola e lwet joma timo gik maricho kendo resa kuom joma riyo mar chwero remo omako.
Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
3 Neye kaka gibutona ka girita e yo! Joma kwiny chano kaka digihinya, to an onge gima rach kata richo masetimo, yaye Jehova Nyasaye.
fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
4 Onge gima asetimo marach, to kata kamano gin to giikore monja. Aa malo ikonya; ne chandruokna.
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
5 Yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasaye Maratego, in Nyasach Israel, aa malo ikum ogendini duto; kik ikech andhoke ma timbegi richo. (Sela)
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
6 Gidwogo ka piny imore, ka gingʼur ka guogi, kendo giwuotho koni gi koni e dala ka gingʼanjo.
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
7 Neye gik ma gingʼudho koa e dhogi, gingʼudho ligengni gi dhogi, kendo giwacho niya, “En ngʼa manyalo winjowa?”
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
8 To in nyiergi, yaye Jehova Nyasaye, go siboi ne ogendinigo duto.
Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
9 Yaye tekona, in ema angʼiyi, in e kar pondona, yaye Nyasaye,
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10 Yaye Nyasacha ma jahera. Nyasaye biro telona kendo obiro miyo asungra ne joma ketho nyinga.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
11 To kik uneg-gi, yaye Ruoth ma okumbana nikech joga dipoka wigi owil. Mi giba abaya koni gi koni gi tekoni, kendo mi gidog piny.
med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
12 Nikech richo ma gitimo gi dhogi kuom wuoyo, nikech weche mawuok e dhogi, wegi mondo sungagi ogajgi. Nikech gikwongʼo ji kendo gi wuondo ji,
Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
13 tiekgi gi mirimbi mager, tiekgi mi kargi lal nono, eka biro ngʼere e tungʼ piny koni gi koni ni Nyasaye nigi loch kuom joka Jakobo. (Sela)
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
14 Gidwogo ka piny imore ka gingʼur ka guogi, kendo giwuotho koni gi koni e dala ka gingʼanjo.
udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
15 Gibayo koni gi koni ka gidwaro chiemo kendo ka ok giyiengʼ to gingʼur.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
16 Anto abiro wer kuom tekoni abiro wero herani gokinyi; nikech in e ohingana, in e kar pondona e kinde mag thagruok.
vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
17 In e tekona, omiyo abiro weroni wend pak; in e ohingana, yaye Nyasaye, in e Nyasacha ma jahera.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
