Zaburi 59
1 Kuom jatend wer. E dwol mar “Kik iketh gik moko.” Miktam mar Daudi. Kane Saulo ooro ji mondo ocher od Daudi mondo onege. Resa e lwet wasika, yaye Nyasaye; Rit ngimana kuom joma ogar koda.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
2 Gola e lwet joma timo gik maricho kendo resa kuom joma riyo mar chwero remo omako.
Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3 Neye kaka gibutona ka girita e yo! Joma kwiny chano kaka digihinya, to an onge gima rach kata richo masetimo, yaye Jehova Nyasaye.
Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
4 Onge gima asetimo marach, to kata kamano gin to giikore monja. Aa malo ikonya; ne chandruokna.
Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5 Yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasaye Maratego, in Nyasach Israel, aa malo ikum ogendini duto; kik ikech andhoke ma timbegi richo. (Sela)
Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6 Gidwogo ka piny imore, ka gingʼur ka guogi, kendo giwuotho koni gi koni e dala ka gingʼanjo.
Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
7 Neye gik ma gingʼudho koa e dhogi, gingʼudho ligengni gi dhogi, kendo giwacho niya, “En ngʼa manyalo winjowa?”
De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 To in nyiergi, yaye Jehova Nyasaye, go siboi ne ogendinigo duto.
Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
9 Yaye tekona, in ema angʼiyi, in e kar pondona, yaye Nyasaye,
Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
10 Yaye Nyasacha ma jahera. Nyasaye biro telona kendo obiro miyo asungra ne joma ketho nyinga.
Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 To kik uneg-gi, yaye Ruoth ma okumbana nikech joga dipoka wigi owil. Mi giba abaya koni gi koni gi tekoni, kendo mi gidog piny.
Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 Nikech richo ma gitimo gi dhogi kuom wuoyo, nikech weche mawuok e dhogi, wegi mondo sungagi ogajgi. Nikech gikwongʼo ji kendo gi wuondo ji,
Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 tiekgi gi mirimbi mager, tiekgi mi kargi lal nono, eka biro ngʼere e tungʼ piny koni gi koni ni Nyasaye nigi loch kuom joka Jakobo. (Sela)
Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
14 Gidwogo ka piny imore ka gingʼur ka guogi, kendo giwuotho koni gi koni e dala ka gingʼanjo.
Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
15 Gibayo koni gi koni ka gidwaro chiemo kendo ka ok giyiengʼ to gingʼur.
Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
16 Anto abiro wer kuom tekoni abiro wero herani gokinyi; nikech in e ohingana, in e kar pondona e kinde mag thagruok.
De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
17 In e tekona, omiyo abiro weroni wend pak; in e ohingana, yaye Nyasaye, in e Nyasacha ma jahera.
Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
