< Zaburi 55 >

1 Kuom jatend wer. Wer gi thumbe man-gi Waya. Maskil mar Daudi. Winj lamona, yaye Nyasaye, kik itamri winjo ywakna;
Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David. Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!
2 Winja kendo idwoka. Pacha chanda kendo chunya onge gi kwe
Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,
3 Ka awinjo dwond wasika, kendo ka joma timbegi richo okwarona wengegi, nikech gimiyo abedo gi thagruok kendo giyanya ka gin gi mirima.
for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.
4 Chunya winjo malit e iya kendo luoro mar tho osemaka.
Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.
5 Aluor kendo denda tetni; kibaji ogoya matek.
Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.
6 Ne awacho niya, “Yaye mad ne bed ni an gi bwombe ka akuru! Dine afuyo aa ka mi ayudo yweyo.
Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.
7 Dine aringo adhi mabor mi adhi adak e piny ongoro; (Sela)
Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. (Sela)
8 dine areto adhi nyaka kara mar pondo, kuma ni mabor gi apaka kod ahiti.”
Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.
9 Lal pach joma timbegi richo, yaye Ruoth, mi lewgi moki e dandgi, nikech aneno ka mahundu gi dhawo opongʼo dala maduongʼ.
Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.
10 Odiechiengʼ gotieno gilwenyo kor ohinga mare; himruok gi ayany ni e iye.
Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.
11 Teko mar kethruok chopo tijgi ei dala maduongʼ, mecho gi wuond osiko e yorene.
Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.
12 Ka dine ok obedo malichna ka dine ngʼat ma ok dwara ema ogarna, to dine apondone.
For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;
13 To en mana in, dichwo kaka an in jawuodha kendo osiepna,
men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -
14 mane wan-go gi lalruok matut chon kane wawuotho e dier oganda maduongʼ e od Nyasaye.
vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.
15 Mad tho neg wasika apoya, mad liel mwonygi ngili kapod gingima, nikech richo olokogi kar dakne. (Sheol h7585)
Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte. (Sheol h7585)
16 An to aluongo Nyasaye, kendo Jehova Nyasaye resa.
Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Odhiambo gi okinyi kod odiechiengʼ aywagora ka chunya lit, kendo owinjo dwonda.
Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.
18 Owara kapok gimoro ohinya kuom lweny ma ji goyago, kata obedo ni ji mangʼeny kweda.
Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.
19 Nyasaye mobet e kom loch nyaka chiengʼ, biro winjogi kendo biro goyogi: (Sela) jogo motamore loko yoregi kendo ma ok mi Nyasaye luor.
Gud skal høre og svare dem - han troner jo fra fordums tid, (sela) dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud.
20 Jawuodha monjo osiepene; oseketho singruok mane otimo kodgi.
Han legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt.
21 Weche mowacho to yom ka mo mabuo, to lweny to ni e chunye; wechege yomo del moloyo mor wirruok, to kara gin mana ligangla mosewuodh oko.
Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.
22 Ket pek manie chunyi ne Jehova Nyasaye to obiro riti; ok obi weyo ngʼat makare podhi.
Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.
23 To in, yaye Nyasaye, ibiro dwoko joma timbegi richo piny nyaka ei bur ma gitow; joma joricho machwero remo ok bi bet mangima kata moromo nus ndalogi. An to ageno kuomi.
Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.

< Zaburi 55 >