Zaburi 55

1 Kuom jatend wer. Wer gi thumbe man-gi Waya. Maskil mar Daudi. Winj lamona, yaye Nyasaye, kik itamri winjo ywakna;

Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,

2 Winja kendo idwoka. Pacha chanda kendo chunya onge gi kwe

laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,

3 Ka awinjo dwond wasika, kendo ka joma timbegi richo okwarona wengegi, nikech gimiyo abedo gi thagruok kendo giyanya ka gin gi mirima.

jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

4 Chunya winjo malit e iya kendo luoro mar tho osemaka.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

5 Aluor kendo denda tetni; kibaji ogoya matek.

Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.

6 Ne awacho niya, “Yaye mad ne bed ni an gi bwombe ka akuru! Dine afuyo aa ka mi ayudo yweyo.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

7 Dine aringo adhi mabor mi adhi adak e piny ongoro; (Sela)

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

8 dine areto adhi nyaka kara mar pondo, kuma ni mabor gi apaka kod ahiti.”

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

9 Lal pach joma timbegi richo, yaye Ruoth, mi lewgi moki e dandgi, nikech aneno ka mahundu gi dhawo opongʼo dala maduongʼ.

Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

10 Odiechiengʼ gotieno gilwenyo kor ohinga mare; himruok gi ayany ni e iye.

de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;

11 Teko mar kethruok chopo tijgi ei dala maduongʼ, mecho gi wuond osiko e yorene.

Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

12 Ka dine ok obedo malichna ka dine ngʼat ma ok dwara ema ogarna, to dine apondone.

Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;

13 To en mana in, dichwo kaka an in jawuodha kendo osiepna,

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

14 mane wan-go gi lalruok matut chon kane wawuotho e dier oganda maduongʼ e od Nyasaye.

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.

15 Mad tho neg wasika apoya, mad liel mwonygi ngili kapod gingima, nikech richo olokogi kar dakne. (Sheol h7585)

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

16 An to aluongo Nyasaye, kendo Jehova Nyasaye resa.

Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

17 Odhiambo gi okinyi kod odiechiengʼ aywagora ka chunya lit, kendo owinjo dwonda.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

18 Owara kapok gimoro ohinya kuom lweny ma ji goyago, kata obedo ni ji mangʼeny kweda.

og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

19 Nyasaye mobet e kom loch nyaka chiengʼ, biro winjogi kendo biro goyogi: (Sela) jogo motamore loko yoregi kendo ma ok mi Nyasaye luor.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

20 Jawuodha monjo osiepene; oseketho singruok mane otimo kodgi.

Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.

21 Weche mowacho to yom ka mo mabuo, to lweny to ni e chunye; wechege yomo del moloyo mor wirruok, to kara gin mana ligangla mosewuodh oko.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

22 Ket pek manie chunyi ne Jehova Nyasaye to obiro riti; ok obi weyo ngʼat makare podhi.

Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

23 To in, yaye Nyasaye, ibiro dwoko joma timbegi richo piny nyaka ei bur ma gitow; joma joricho machwero remo ok bi bet mangima kata moromo nus ndalogi. An to ageno kuomi.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!