Zaburi 44

1 Kuom jatend wer. Maskil mar yawuot Kora. Yaye Nyasaye, wasewinjo gi itwa; kendo kwerewa osenyisowa, gik mane itimo e ndalogi, ndalo machon gi lala.

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

2 Ne iriembo ogendini mamoko gi lweti iwuon kendo ne iguro kwerewa kargi; ne itieko ogendinigo mi imiyo kwerewa okar.

Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

3 Ne ok giloyo pinyno gi liganglagi kendo kata bedegi bende ne ok okelonigi loch; to mana badi iwuon ma korachwich, kod ler mar wangʼi ema nomiyo gilocho nimar ne iherogi.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

4 In e Ruodha kendo Nyasacha, magolo chik mondo Jakobo olochi.

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

5 Wasiro wasikwa nikech in, waloyo joma kedo kodwa kuom nyingi.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

6 Atungʼ mara ok ageno kuome, liganglana bende ok mi alochi;

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

7 to in ema imiyowa loch ewi wasikwa, imiyo joma kedo kodwa neno wichkuot.

thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

8 Sungawa ni kuom Nyasaye odiechiengʼ duto, kendo wabiro pako nyingi nyaka chiengʼ. (Sela)

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

9 To koro isedagiwa kendo isedwokowa piny; tinde ok idhi e kedo gi jolwenjwa.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

10 Ne imiyo waringo e nyim wasigu kendo joma kedo kodwa oseyakowa.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

11 Ne ijwangʼowa mondo ongamwa ka rombe kendo isekeyowa e dier pinje.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

12 Ne iuso jogi nono maonge ohala mane iyudo kuom usogi.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

13 Isemiyo wadoko joma iyanyo e dier joma odak butwa, wan joma inyiero kendo ma ocha gi joma olworowa.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

14 Isemiyo olokwa ngero e dier ogendini; kendo ogendini kino wigi konenowa.

Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

15 Wichkuot mara osiko neno e wangʼa odiechiengʼ duto, kendo lela wangʼa wichkuot oumo.

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

16 Seche ma joma ochaya kendo yanya dirona weche, nikech jasigu oramo ni nyaka ochul kuor.

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

17 Magi duto notimorena, kata obedo ni wiwa ne pok owil kodi, kata riambo ne singruok mari.

for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

18 Chunywa ne pok oa moweyi; kendo tiendewa ne pok okier moweyo yori.

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

19 To pod ne igoyowa agoya mimiyo ondiegi olawowa; kendo ne iumowa gi mudho mandiwa.

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

20 Ka dipo ni wiwa nosewil gi Nyasachwa kata ni ne waseyaro lwetwa ne nyasaye moro ma wendo,

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

21 donge Nyasaye dine ofwenyo wachno, nikech ongʼeyo gik malingʼ-lingʼ manie chuny?

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

22 To nikech in, tho ochomowa odiechiengʼ duto; ikwanowa kaka rombo mitero kar yengʼo.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

23 Chiew, yaye Ruoth Nyasaye! Inindo nangʼo? Yaw wangʼi inen! Kik ikwedwa nyaka chiengʼ.

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

24 Ere gima omiyo ipandonwa wangʼi momiyo wiyi owil kod pek ma wan-go kod chandruokwa?

Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

25 Osedwokwa piny nyaka e buru, dendwa omoko piny e lowo.

Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

26 Aa malo mondo ikonywa; reswa nikech herani ma ok rem.

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!