Zaburi 39
1 Kuom jatend wer. Ne Jeduthun. Zaburi mar Daudi. Ne awacho niya, “Abiro ritora e yorena, kendo abiro rito lewa kik wach richo; abiro tweyo dhoga gi tol kinde duto ma joma timbegi richo ni buta.”
Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 To e seche mane ok awuo kendo alingʼ mos, kane ok awach gimoro amora maber, pek manie chunya nomedore.
Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«
3 Chunya nodoko maliet e iya kendo kane amedo paro matut, to nomedo bedo malit; eka ne atingʼo dhoga mi awuoyo:
Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,
4 Yaye Jehova Nyasaye, nyisa giko mar ngimana bende nyisa kar romb ndalona; mondo abed ka angʼeyo ni ndalona kadho piyo.
mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
5 Iseketo ndalona obedo machiek ka bad dhano; kar romb higni maga ok gimoro e nyimi, ngima dhano ka dhano en mana muya nono. (Sela)
Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
6 Dhano en mana tipo makadho kata ka owuotho koni gi koni, orikni gi tijene mapile kayiem; ochoko mwandu mathoth ka ok ongʼeyo ngʼama obiro weyonegi.
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)
7 To koro, yaye Ruoth, en angʼo ma amanyo? Genona aketo kuomi.
Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.
8 Resa kuom ketho maga duto; kik imi abedi ngʼama joma ofuwo jaro.
Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.
9 Ne alingʼ alingʼa, kendo ne ok anyal yawo dhoga mondo awuo, nikech in ema isetimo ma.
Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!
10 Gol chwat ma isechwadago oko; goch ma lweti goyago ohinga.
Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.
11 Ikwero ji kikumogi nikech richogi; itieko mwandugi mana kaka thuth tieko oduma, dhano ka dhano en mana muya nono. (Sela)
Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.
12 Winj lamona, yaye Jehova Nyasaye, chik iti ni lamona ma adwarogo kony; kik idin iti ne ywakna, nikech adak kodi mana ka japiny moro, an mana wendo kaka kwerena duto ne gin.
Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)
13 We ngʼiya, mondo achak abed moil kendo kapok adar aweyo pinyni mi alal e wangʼ ji.
Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!
