Zaburi 142

1 Maskil mar Daudi. Kane en ei bur. Lamo. Aywak matek ne Jehova Nyasaye; atingʼo dwonda ne Jehova Nyasaye mondo okecha.

En Maskil af David, da han var i Hulen. En Bøn.

2 Ahulone gik mathaga duto; anyise chandruokna duto ka abet e nyime.

Jeg løfter min Røst og raaber til HERREN, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

3 E kinde ma chunya chandore e iya, to in ema ingʼeyo yor konyruokna. E bugo matut ma awuothoe ji osechikonae obadho.

udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

4 Rang batha korachwich; mondo ine kaonge ngʼama dewa. Aonge kar pondo; bende aonge ngʼama rito ngimana.

Naar Aanden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. Paa Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

5 Aywakni, yaye Jehova Nyasaye; awachoni niya, “In e kar pondona, kendo in e pokna e piny joma ngima.”

Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskaaret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

6 Yie iwinj ywakna, nimar an-gi chandruok maduongʼ; resa e lwet joma lawa nimar gitek moloya mabor.

HERRE, jeg raaber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

7 Gonya e twech ma antie, mondo apak nyingi. Eka joma kare biro chokore buta nikech ber misetimona.

Lyt til mit Klageraab, thi jeg er saare ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding paa, at du tager dig af mig.