< Zaburi 139 >
1 Kuom jatend wer. Zaburi mar Daudi. Yaye Jehova Nyasaye, isenona kendo ingʼeya.
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Ingʼeya sa ma abet piny nyaka sa ma aa malo; adier, ingʼeyo parona gi kuma bor.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Bende ingʼeyo yorega ma aluwo kod kuonde ma ayweyoe; yorena duto oyangoreni maber.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 Kata kapok wach moro owuok e dhoga to ingʼeye malongʼo, yaye Jehova Nyasaye.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Ilwora koni gi koni mi iketa diere; adier, iseuma duto gi lweti.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Rieko ma kamano lichna miwuoro, kendo otutna moyombo pacha.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Dadhi kure eka apond ne Roho mari? Koso kanye ma daring adhiye mondo apondni?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
8 Ka aidho e polo, to in kuno; ka aloso kitandana e bur matut, to in kuno. (Sheol )
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol )
9 Ka aidho yamb kogwen mondo otera e tok nam komachielo,
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 to kata kuno bende lweti biro telonae, kendo lweti ma korachwich biro maka motegno.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 Ka awacho niya, “Mudho biro ima adier kendo ler biro lokorena otieno,”
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 to in mudho ok timni mudho kendo otieno rienyni ka odiechiengʼ, nimar mudho chaloni ler.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 In ema ne ichweyo dhanda maiye, adier, ne ingʼina maber gi ei minwa.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 Apaki nikech ne ichweya mongʼith kendo malich miwuoro; tijeni misetimo lich, kendo angʼeyo mano maber.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 Fuonde mag ringra ne ok opondoni, kane ochweya ei minwa, kane ochwe ringra e kama opondo,
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 wangʼi ne oneno ringra ei minwa; ndalona duto e piny-ka ne ondiki chon gi lala, e kitabu mari kane pok kata achiel kuomgi obetie.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 Mano kaka pachi tutna, yaye Nyasaye! Mano kaka gingʼeny mokalo akwana kargi duto!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 Ka dine bed ni anyalo kwanogi, to dine giloyo kuoyo gi ngʼeny. Sa ma achiew to ayudo ni pod an mana kodi.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 Yaye Jehova Nyasaye, mad iyie ineg joma timbegi richo! Ayiuru buta, un joma rich chwero remb ji omakogi!
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Giwuoyo kuomi gi paro marach; adier, wasiki tiyo gi nyingi e yo marach.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Donge amon gi jomamon kodi, yaye Jehova Nyasaye, koso donge ok awinjra gi joma chungʼ mondo oked kodi?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 Achayogi kendo aonge kodgi gi tich adier akwanogi kaka wasika.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Nona, yaye Jehova Nyasaye, mondo ingʼe chunya; tema, mondo ingʼe pacha.
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 Tim kamano mondo ineane ka nitie gimoro marach kuoma, mondo itera e yor ngima mochwere.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!