Zaburi 137

1 E bath aore mag Babulon ne wabet piny kendo ne waywak kane waparo Sayun.

Ved Babels Floder, der sad vi og græd, naar Zion randt os i Hu.

2 Ne wangʼawo thumbewa ewi omburi mane ni kanyo,

Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

3 nimar joma ne omakowa nokwayowa wende kane wan kanyo, joma nesandowa nochunowa ni wawernegi wende mor; negiwachonwa niya, “Wernwauru achiel kuom wende Sayun!”

Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: »Syng os af Zions Sange!«

4 Ere kaka wanyalo wero wende Jehova Nyasaye kapod wan e piny ma wendo?

Hvor kan vi synge HERRENS Sange paa fremmed Grund?

5 Ka dipo ni wiya owil kodi, yaye Jerusalem, to mad lweta ma korachwich wiye wil gi tichne.

Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

6 Mad lewa moki e danda ka dipo ni ok apari, ka dipo ni ok aketo chunya kuomi, yaye Jerusalem, morna maduongʼ mogik.

Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

7 Parie gima ne jo-Edom otimo, yaye Jehova Nyasaye, parie gima negitimo chiengʼ mane Jerusalem opodho. Ne gikok matek niya, “Mukeuru ogoye piny. Mukeuru ogore piny gi mise mare duto!”

HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de raabte: »Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!«

8 Yaye nyar Babulon, in mochanni kethruok, ngʼama nochuli kuom gima isetimonwa en jahawi,

Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

9 ngʼat manomak nyithindi mayom mi gogi piny e lwendni en jahawi.

Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!