Ngeche 7
1 Wuoda, rit wechena kendo ipand chikena e chunyi.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
2 Rit chikena to ibiro bedo mangima; rit puonjna mana kaka dirit tong wangʼi.
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Twegi e lith lweti kendo ndikgi e chunyi maiye.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
4 Wach ne rieko niya, “In e nyaminwa,” to luong ngʼeyo tiend wach ni watni;
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
5 ginimi itangʼ ni dhako ma jachode, inibed mabor gi dhako mabayo kaachiel, kod wechene malombo ji.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Ka nangʼicho oko gie dirisa mar oda,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 ne aneno e dier joma ngʼeyogi tin, ne afwenyo e dier yawuowi matindo, rawera maonge gi rieko.
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Ne owuotho e wangʼ yo makadho but od dhakono, kowuotho kochiko od dhakono,
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 ka piny ngʼiringʼiri, ka piny dwaro yuso, e kindeno ma mudho mako piny.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Eka apoya nono dhakono nowuok mondo oromne, korwakore kaka ochot mopongʼ gi paro marach.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 En dhako ma wangʼe tek kendo maonge wichkuot, tiendene susni ma ok obed e ot;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 sani onene e yo, to bangʼ sa matin en kuonde chokruok, kendo e kuonde mopondo duto oyudore.
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
13 Omiyo nokwake mi onyodhe, gi wangʼ matek, nowachone niya:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “An gi misango mar lalruok e oda, kawuononi asechopo singruok maga.
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Omiyo ne abiro mondo arom kodi, asemanyi to koro aseyudi!
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Asepedho kitandana gi suke mokikokiko moa Misri.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
17 Asekiro moo e kitandana, gin modhi mangʼeny mangʼwe ngʼar gi mane-mane kod obala ndago.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Bi, wadhi wayud mor mar hera nyaka piny ru, mondo wabed mamor ka wawinjo maber e hera!
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Chwora ok nitiere dala; osedhiyo e wuoth mabor.
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
20 Nokawo mifukone mopongʼ gi pesa, kendo ok obi duogo dala nyaka bangʼ ndalo mogwarore.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
21 Kamano, dhakono nowuonde gi weche mamit; mi nohoye kendo odhi kode.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Gikanyono noluwe kodhi kode mana ka rwadh bwoch mitero kar yengʼo, kata ka mwanda madonjo e obeto
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 nyaka asere chwowe mahob chunye, kata ka winyo madhiyo e obadho ma ochikne, ka ok ongʼeyo ni ngimane ni e tho!
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Koro un yawuota winjauru, chikuru itu ne gima awacho.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Kik uyie mondo chunyu odhi e yorene, kata bayo e yorene.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26 Oseketho ngima ji mangʼeny, kendo osemiyo ji mathoth mak kwanre otho.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
