Ngeche 30
1 Magi e weche mag Agur wuod Jake, ma gin weche matut. Magi e weche ma Agur wachone Ithiel; adier owuoyo ne Ithiel niya, “Aol marumo, yaye Nyasaye, to pod anyalo wuoyo.
Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
2 Chutho afuwo ahinya ma ok awinjora bedo dhano; ok an kod ngʼeyo tiend wach mar dhano.
Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
3 Ok asepuonjora rieko, kata ngʼeyo mar Nyasaye, ma en Jal Maler Moloyo, bende aongego.
Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
4 En ngʼa mosedhi e polo kendo olor piny? En ngʼa mosechoko yamo moketo ei lwete? En ngʼa mosechoko pi gi lawe kata mosepimo giko mar tungʼ piny? Nyinge to en ngʼa, koso wuode to nyinge ngʼa? Nyisa ane ka ingʼeyo!
Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
5 “Wach ka wach moa kuom Nyasaye en adier; Nyasaye en okumba ne jogo mopondo kuome.
Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
6 Kik imed gimoro e wachne, to nono obiro kwedi mi onyis ni in ja-miriambo.
Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
7 “Gik moko ariyo makwayi; yaye Jehova Nyasaye; kik itama biro buti kapok atho.
To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
8 Mi wuond gi miriambo obed mabor koda; kik imiya chan kata mwandu, to miya mana chiemba mapile.
La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
9 Nimar, ka ok kamano, to anyalo bedo gi mwandu mangʼeny mi akwedi ka awacho ni, ‘Jehova Nyasaye to en ngʼa?’ Kata anyalo bedo jachan mi akwel, mi ami nying Nyasacha wichkuot.
forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
10 “Kik iwuo marach kuom jatich ne ngʼat mondike nono to obiro kwongʼi, mi iyud chandruok.
Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
11 “Nitie jogo makwongʼo wuonegi kendo ok gwedh minegi;
Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
12 jogo ma paro giwegi ni giler to ok osepwodhgi kuom kethruokgi;
en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
13 jogo ma wangʼ-gi tek masungore, manenogi richo;
en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
14 joma lekegi chalo gi ligangla kendo nyipongʼ lekegi chalo pelni mabitho, mar chamo jochan manie piny, kod joma odhier manie dier ji.
en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
15 “Chwe nigi nyiri ariyo. Giywak ni, ‘Miwa! Miwa!’ “Nitie gik moko adek ma ok rom ngangʼ! Angʼwen ma ok wach ni, ‘Oromo!’
Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
17 “Wangʼ ma jaro wuoro, ma dagi winjo wach miyo, ibiro lodho oko kod agak manie holo, ibiro chamgi gi achudhe.
Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
18 “Nitie gik moko adek mamiya awuoro ahinya, angʼwen ma ok anyal ngʼeyo tiendgi.
Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
19 Yor ongo e kor polo, yor thuol e kor lwanda, yor yie ei nam mogingore kod yor ngʼama wuowi gi nyako.
Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
20 “Ma e yor dhako ma jachode: Ochiemo to bangʼe oyweyo dhoge, mi owach ni, ‘Ok asetimo gimoro marach.’
Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
21 “Nitie gik moko adek mateto piny, to kuom gik moko angʼwen piny ok nyal yiego:
Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
22 misumba modoko ruodh piny, kata ngʼat mofuwo mochiemo moyiengʼ,
under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
23 moro en dhako ma ok oher to okende eka mogik jatich ma nyako ma omayo dhako mondike dichwo.
under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
24 “Gik moko angʼwen matindo ni e piny, to kata kamano giriek moloyo.
Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
25 Biye gin chwech ma tekregi tin, to kata kamano gikano chiembgi e ndalo oro;
Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
26 aidha bende gin le man-gi teko matin, to giloso gondgi e kind kite,
fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
27 kata bonyo onge ruodhgi, to ka giringo gidhiyo nyime kaachiel ka gichanore ka ogend lweny.
gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
28 Kamano olele bende inyalo mako gi lwedo, to iyude kodak e ute ruoth.
firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
29 “Nitie gik moko adek ma wuodhgi lich ka irango, chutho angʼwen maringo malich miwuoro.
Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
30 Sibuor, en ratego moloyo kuom le duto, kendo onge gimoro moluoro,
Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
31 thuon gweno magar ka dwaro gwere gi wadgi, nywok, kod ruoth gi oganda mar lweny moluoro bute.
hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
32 “Ka isetimo tim fuwo ma imiyori duongʼ kendi, kata ka isechano richo, to um dhogi gi lweti!
Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
33 Mana kaka puoyo chak kelo mo, kendo goyo um chwero remo, e kaka jiwo kecho kelo lweny.”
For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
