Ngeche 28
1 Jaricho ringo kaonge ngʼama lawe, to joma kare jochir ka sibuor.
De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
2 Ka piny toke tek, to en gi jotelo mangʼeny, to ngʼat mawinjo wach kendo man-gi ngʼeyo rito chik.
Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.
3 Jatelo mahinyo jochan chalo kaka kodh oula maywero cham oko.
Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.
4 Jogo ma ok rit chik pako ngʼat marach, to jogo marito chik dagi jogo maricho.
De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
5 Jomaricho ok ongʼeyo adiera, to jogo madwaro Jehova Nyasaye ongʼeyo adiera chutho.
Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.
6 Ber ngʼat ma jachan ma wuodhe ok cha, moloyo ngʼat ma ja-mwandu ma yorene richo.
Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
7 Ngʼat marito chik en wuowi mariek, to bedo osiep jawuoro kelo wichkuot ne wuon mare.
Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
8 Ngʼat mamedo mwandu gi ohala ma malangʼ choko mwandu ne ngʼat machielo, mabiro bedo mangʼwon gi jochan.
Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
9 Ka ngʼato odino ite ne chik, kata mana lemone bende richo.
Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
10 Ngʼat matero ngʼat moriere tir e yo mar richo biro podho e obetone owuon, to ngʼat ma ok cha biro yudo pok maber.
Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
11 Jamoko nyalo paro owuon ni oriek, to jachan man-gi paro matut neno gik manie chuny jamokono.
En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
12 Ka ngʼat makare oloyo, nitie mor maduongʼ, to ka ngʼat marach omi teko mondo otel, ji ringo dhiyo kar pondo.
Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
13 Ngʼat mapando richone ok dhi maber, to ngʼat ma hulo richone kendo oweyogi yudo ngʼwono.
Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
14 En ngʼama ogwedhi ngʼat moluoro Jehova Nyasaye kinde duto, to ngʼatno ma chunye tek donjo e chandruok.
Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
15 Kaka sibuor maruto kata ondiek madwaro kecho e kaka ngʼat marach motelone joma ok nyal.
Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
16 Ruoth ma jasunga onge gi rieko, to ngʼatno mamon gi gik moyud e yo marach biro dak amingʼa.
En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
17 Ngʼat moneko chunye chandore enobed gi kuyo nyaka otho; omiyo kik ngʼato konye.
Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
18 Ngʼatno ma ja-adiera ibiro rito maonge hinyruok, to ngʼatno ma yorene richo biro podho apoya nono.
Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
19 Ngʼat matiyo e puothe biro bedo gi chiemo mogundho, to ngʼat mabayo abaya biro bedo jachan mochwere.
Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.
20 Ngʼat ma ja-adiera ibiro gwedho mangʼeny, to ngʼat madwaro gi teko bedo ja-mwandu ok notony ma ok okume.
En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
21 Dok ne ngʼato kayiem ka oketho ok ber, to ngʼato biro timo marach mana ni mondo oyud asoya matin.
Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
22 Ngʼat ma iye lit dwaro ahinya ni mondo obed gi mwandu to ok ongʼeyo ni chan orite.
En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
23 Ngʼatno makwero ngʼato gikone obiro yudo pwoch mangʼeny moloyo ngʼatno man-gi lep mawuondo.
Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
24 Ngʼat mamayo wuon mare kata min, to owacho niya, “Timo kamano ok rach,” ochal gi ngʼat maketho gimoro.
Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
25 Ngʼat ma jawuoro thoro kelo miero, to ngʼat mogeno kuom Jehova Nyasaye biro dhiyo maber.
Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
26 Ngʼat moketo genone kuome owuon ofuwo, to ngʼatno mawuotho e rieko, oritore maonge hinyruok.
Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
27 Ngʼat mamiyo jochan ok nochand gimoro, to ngʼat ma gengʼo wangʼe ne jochan noyud kwongʼ mangʼeny.
Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.
28 Ka jaricho oketi e teko mondo otel, ji dhiyo kar pondo; to ka jaricho otho joma kare dhiyo nyime.
Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.
