< Ngeche 26 >

1 Mana kaka pe e ndalo oro kata koth e kinde keyo, e kaka luor ok owinjore ni ngʼat mofuwo.
Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.
2 Mana kaka oyundi mafuyo kata ka opija maringo e kaka kwongʼ maonge gimomiyo kadho akadha.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3 Kaka faras owinjore gi chwat, to dho punda owinjore gi tweyo e kaka ngʼe joma ofuwo owinjore gi goch.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.
4 Kik idwok ngʼat mofuwo machalre gi fupe, to dipo ka ibiro bedo machal kode.
Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.
5 Dwok ngʼat mofuwo koluwore gi fupe, dipo ka obiro nenore e wangʼe owuon ni oriek.
Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6 Mana kaka ingʼado tiend ngʼato kata kelo masira, chalo gioro ngʼama ofuwo mondo oter ote.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.
7 Mana ka tiend ngʼat mongʼol mawengni, e kaka ngero moa e dho ngʼat mofuwo.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.
8 Mana kaka keto kidi e orujre e kaka miyo ngʼat mofuwo luor.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.
9 Mana kaka bungu mar kudho e lwet ngʼat momer, e kaka ngero moa e dho ngʼat mofuwo.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.
10 Mana kaka ngʼama thoro diro aserni adira ema chalo gi ngʼat mandiko ngʼat mofuwo kata ngʼato angʼata moyudo e tich.
Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.
11 Kaka guok dok e ngʼokne mosengʼogo e kaka ngʼat mofuwo nwoyo fupe.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.
12 Bende ineno ngʼato ma paro owuon ni oriek? Ngʼat mofuwo nitiere gi geno moloye.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.
13 Jasamuoyo wacho niya, “Sibuor ni e wangʼ yo, sibuor mager bayo e yore mag dala!”
Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«
14 Mana kaka dhoot marundore e pata, e kaka jasamuoyo lokore aloka e kitandane.
Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.
15 Jasamuoyo luto lwete malal ei tawo; onyap ahinya ma ok onyal gole oko moduoge e dhoge.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.
16 Jasamuoyo paro e chunye ni oriek moloyo ji abiriyo ma dwoko wach gi rieko.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 Mana kaka ngʼat mamako guok gi ite, e kaka ngʼat makadho akadha madonjo e dhawo ma ok mare.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 Mana kaka ngʼat ma janeko madiro pil mach kata aserni mager,
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 e kaka ngʼato mawuondo jabute kowacho niya, “Ne angeri angera!”
er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«
20 Ka yien onge to mach tho; ka kuoth onge dhawo rumo.
Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 Kaka makaa miyo mach ngʼangʼni, to yien bende miyo mach liel, e kaka ngʼat makwiny kelo miero.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 Weche mag kuoth chalo gi chiemo mamit; gidhiyo e chuny dhano ma iye.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 Mana kaka range mangʼangʼni mowir e agulu mochwe chalo e kaka lep mager mar chuny mopongʼ gi richo.
Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24 Jasigu wuondore koumore kod dhoge, to ei chunye okano miriambo.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25 Kata bed ni wechene lombo chuny, kik iyie kode, nimar gik maricho abiriyo opongʼo chunye.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26 Onyalo wuondore ni oonge wuond, to timbene maricho biro nenore ratiro e nyim oganda.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27 Ka ngʼato okunyo bur, obiro lutore e iye; to ka ngʼato ngʼielo kidi, to kidino biro ngʼielore kaduogo ire.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28 Lep mariambo mon kod jogo mohinyo, to dhok mawuondo ji kelo kethruok.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

< Ngeche 26 >