< Ngeche 15 >
1 Dwoko wach mamuol kweyo mirima, to wach makwiny jimbo ich wangʼ.
Mildt svar stiller harme, men et sårende ord vekker vrede.
2 Lew ngʼat mariek konyore gi rieko, to dho ngʼat mofuwo hulo gik mofuwo.
De vises tunge gir god kunnskap, men dårenes munn lar dårskap strømme ut.
3 Wenge Jehova Nyasaye ni kuonde duto, karito joricho gi joma beyo.
Herrens øine er allesteds, de ser både efter onde og efter gode.
4 Lep makelo ber en yath mar ngima, to lep mar miriambo omiyo chuny bedo mool.
En saktmodig tunge er et livsens tre, men en falsk tunge sårer hjertet.
5 Ngʼat mofuwo chayo kum mar wuon mare, to ngʼat mawinjo ka ikwere nyiso rieko.
Dåren forakter sin fars tukt, men den som akter på tilrettevisning, er klok.
6 Od ngʼat makare otingʼo mwandu maduongʼ, to pok mar joricho kelo nigi chandruok.
I den rettferdiges hus er det meget gods, men den ugudeliges inntekt blir til ødeleggelse for ham.
7 Dho jomariek lando ngʼeyo, to ngʼat mofuwo to wechene obam.
De vises leber strør ut kunnskap, men dårenes sinn er ikke rett.
8 Jehova Nyasaye odagi misango mar jaricho, to lamo mar ngʼat moriere tir miye mor.
De ugudeliges offer er en vederstyggelighet for Herren, men de opriktiges bønn er ham til velbehag.
9 Jehova Nyasaye odagi yore ngʼat marach, to ohero jogo matimo gik makare.
Den ugudeliges vei er en vederstyggelighet for Herren, men den som jager efter rettferdighet, elsker han.
10 Kum malit orito ngʼat maweyo yo, ngʼat masin kikwere biro tho.
Hård straff rammer den som forlater den rette sti; den som hater tilrettevisning, skal dø.
11 Jehova Nyasaye ongʼeyo gik moko matimore, bed ni en Tho kata Kethruok, omiyo dhano ok dipandne paro manie chunye! (Sheol )
Dødsriket og avgrunnen ligger åpne for Herren, hvor meget mere da menneskenes hjerter! (Sheol )
12 Ngʼat ma jasunga dagi puonj, ok odwar mondo ongʼadne rieko gi jomariek.
En spotter liker ikke å bli irettesatt; til de vise går han ikke.
13 Chuny mamor miyo wangʼ bedo gi mor, to chuny mokuyo miyo dhano bedo mool.
Et glad hjerte gjør åsynet lyst, men hjertesorg bryter motet ned.
14 Chuny mongʼeyo pogo tiend weche dwaro ngʼeyo, to dho ngʼat mofuwo chamo fuwo.
Den forstandiges hjerte søker kunnskap, men dårers munn farer bare med dårskap.
15 Ndalo duto mag ngʼat mahinyore gin thagruok, to chuny mamor ni kod mor mosiko.
Alle den ulykkeliges dager er onde, men et glad hjerte er et stadig gjestebud.
16 Ber bedo gi matin ka iluoro Jehova Nyasaye moloyo mwandu mangʼeny kod koko.
Bedre er lite med Herrens frykt enn en stor skatt med uro.
17 Ber chamo alot kama hera nitie, moloyo chamo ringʼo machwe kama achaya nitie.
Bedre er en rett grønt med kjærlighet enn en fet okse med hat.
18 Ngʼat ma iye wangʼ piyo medo miero, to ngʼat ma terore mos kweyo dhawo.
En hissig mann vekker trette men den langmodige stiller kiv.
19 Yor jasamuoyo olor gi kuthe, to yor ngʼat moriere tir en yo malach.
Den lates vei er som en tornehekk, men de opriktiges vei er ryddet.
20 Wuowi mariek miyo wuon mare mor, to ngʼat mofuwo chayo min mare.
En vis sønn gleder sin far, men et uforstandig menneske forakter sin mor.
21 Fuwo moro ngʼat maonge gi rieko, to ngʼat man-gi winjo wuotho moriere tir.
Dårskap er en glede for den som er uten forstand; men en forstandig mann går rett frem.
22 Chenro ok chopi nikech onge puonj makare, to ka giyudo jongʼad rieko mangʼeny to gichopo.
Planer blir til intet uten rådslagning; men hvor det er mange rådgivere, har de fremgang.
23 Ngʼato yudo mor e dwoko mowinjore, to mano ber manade kuom wach mochopo e sa midware.
En mann gleder sig når hans munn kan gi svar, og hvor godt er ikke et ord i rette tid!
24 Yor ngima telo kadhi malo ni ngʼat makare, mondo ogengʼe kik odhi mwalo kar tho. (Sheol )
Den forstandige går livets vei opover for å undgå dødsriket der nede. (Sheol )
25 Jehova Nyasaye muko od ngʼat masungore, to orito kiep dhako ma chwore otho ma ok omul.
Herren river ned de overmodiges hus, men enkens markskjell lar han stå fast.
26 Jehova Nyasaye odagi paro mar joricho, to jogo ma chunygi ler miye mor.
Den ondes råd er en vederstyggelighet for Herren, men milde ord er rene for ham.
27 Ngʼat ma jawuoro kelo chandruok ne joode, to ngʼatno mamon gi asoya biro dak amingʼa.
Den som jager efter vinning, setter sitt hus i ulag, men den som hater gaver, skal leve.
28 Chuny ngʼat makare pimo dwokoge, to dho ngʼat ma timbene richo hulo gik maricho.
Den rettferdige tenker i sitt hjerte på hvorledes han skal svare, men de ugudeliges munn lar onde ting strømme ut.
29 Jehova Nyasaye bor gi ngʼat ma timbene richo, to owinjo lamo mar ngʼat makare.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men de rettferdiges bønn hører han.
30 Neno mamor kelo mor ni chuny, to wach maber miyo choke bedo gi ngima.
Øinenes lys gleder hjertet; godt budskap gir benene marg.
31 Ngʼat machiko ite kikwere biro bedo thuolo e kind joma riek.
Den hvis øre hører på tilrettevisning til livet, dveler gjerne blandt vise.
32 Ngʼat ma ok dew kum ochayore owuon, to ngʼat mawinjo kikwere medo winjo wach.
Den som ikke vil vite av tukt, forakter sitt liv, men den som hører på tilrettevisning, vinner forstand.
33 Luoro Jehova Nyasaye puonjo dhano rieko, to bedo mamuol kelo luor.
Herrens frykt er tukt til visdom, og ydmykhet går forut for ære.