Ngeche 14
1 Dhako mariek gero ode, to dhako mofuwo muko ode gi lwete owuon.
Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
2 Ngʼat ma wuodhe oriere oluoro Jehova Nyasaye, to ngʼat ma yorene achach ochaye.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3 Wuoyo mar ngʼama ofuwo kelone mana goch e ngʼeye, to dho jomariek bedonegi ragengʼ.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4 Kama onge rwedhi, dipo bedo nono, to kama rwath nitiere keyo mangʼeny bedoe.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Janeno ma ja-adiera ok riambi, to janeno ma hango wach wacho mana miriambo.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Ngʼat ma jasunga nyalo dwaro rieko to ok oyud gimoro, ngʼeyo tiend wach to biro mayot ne ngʼat ma ongʼeyo pogo tiend weche.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Bed mabor gi ngʼat mofuwo nimar ok iniyud ngʼeyo tiend wach e dhoge.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Rieko mar jorieko en bedo gi paro ne yoregi, to fup joma ofuwo en wuondruok.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9 Joma ofuwo jaro kowachnegi mondo giwe richo, to ngʼwono iyudo kuom joma kare.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10 Chuny ka chuny ongʼeyo litne owuon, to onge ngʼato machielo manyalo bedo e mor ma en-go.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Od ngʼat marach ibiro ketho to kar dak mar ngʼat makare biro dhiyo nyime.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12 Nitie yo manenore ne dhano ni nikare, to gikone otero mana ngʼato e tho.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Kata e kinde mar nyiero, chuny nyalo bedo gi lit, to mor nyalo gik e kuyo.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Joma onge yie ibiro mi pok moromo gi timbegi, to ngʼat maber bende pok moromo kode.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Ngʼat mangʼeyone tin thoro yie gimoro amora, to ngʼat mariek paro gik motimo.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Ngʼat mariek oluoro Jehova Nyasaye kendo okwedo richo, to ngʼama ofuwo wiye tek kendo omuomore.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 Ngʼat ma iye wangʼ piyo timo gik mofuwo, to ngʼat ma ja-miganga ji mon-go.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Joma ngʼeyogi tin nwangʼo fuwo, to jomariek irwako nigi ogut ngʼeyo.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Joricho kulore e nyim joma beyo, to jo-ajendeke e dhorangeye mag joma kare.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 Jochan ok dwar kata gi jobutgi, to jo-mwandu nigi osiepe mangʼeny.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Ngʼatno machayo jabute timo richo, to ogwedhi ngʼatno mangʼwon gi jogo mochando.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Donge jogo machano marach lal nono? To jogo machano gima ber yudo hera kendo imiyogi luor.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 Tich matek duto kelo ohala, to wuoyo awuoya maonge tim kelo dhier.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Mwandu jomariek e osimbo margi, to fup joma ofuwo nyago mana fuwo.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 Janeno ma ja-adiera reso ji e tho, to janeno ma hango wach en jawuond.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 Ngʼat moluoro Jehova Nyasaye nigi ohinga motegno, kendo nyithinde noyud kar pondo.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 Luoro Jehova Nyasaye en soko mar ngima, ma reso ngʼato e obadho mag tho.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 Ruoth ma joge ngʼeny ema yudo duongʼ, to ruoth maonge jogo morito to podho.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 Ngʼat ma terore mos nigi winjo, to ngʼatno ma iye wangʼ piyo nyiso fupe.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 Chuny man-gi kwe kelo ngima ni ringruok, to nyiego towo choke.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Ngʼat masando jochan nyiso achaya ne Jal mane ochweyogi, to ngʼato angʼata mangʼwon ni jogo mochando miyo Nyasaye luor.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Ka masira obiro, joricho itieko, to kata e tho ngʼat makare nigi kar pondo.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Rieko odak e chuny ngʼat ma weche donjone, to kata mana e dier joma ofuwo omiyo ingʼeye.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34 Tim makare tingʼo oganda malo, to richo en wichkuot ne ji.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Ruoth mor gi jatich mariek, to jatich makwodo wich yudo mirimbe.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
