Ngeche 13
1 Wuowi mariek winjo puonj wuon mare, to ngʼat ma wangʼe tek ok winj wach kikwere.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Ngʼat makare yudo pok maber kaluwore gi gik mowacho, to ngʼatno ma ok ja-adiera nigi gombo mar miero.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 Ngʼatno morito dhoge orito ngimane, to ngʼatno ma wuoyo karodho wach biro dhiyo e kethruok.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Jasamuoyo dwaro gimoro gi chunye duto to ok oyud gimoro, to jakinda yudo gik moko duto modwaro.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Ngʼat makare mon kod gima ok adiera, to joricho kelo wichkuot kod dwanyruok.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Tim makare rito ngʼat mobidhore, timbe maricho to tieko jaricho.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Ngʼat moro wuondore ni en ja-mwandu, to adiera oonge gimoro; to ngʼat machielo wuondore ni en jachan, to adiera en gi mwandu mangʼeny.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Mwandu ngʼato sa moro nyalo reso ngimane, to jochan onge gima bwogo.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Ler mar ngʼat makare rieny maler, to taya mar ngʼat marach inego.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Sunga nywolo mana dhawo, to rieko iyudo kuom jogo moyie puonj.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Pesa moyud e yo ma ok kare lal nono, to ngʼat makano pesa matin matin miyo omedore.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Gima igeno mobudho miyo chuny bedo matuo, to gima igeno motimore en yath mar ngima.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Ngʼat ma jaro puonj biro yudo pokne, to ngʼat moluoro chik imiyo pok maber.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Puonj mar ngʼat mariek en soko mar ngima ma reso ngʼato e obadho mag tho.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Bedo gi winjo kelo luor, to yor ngʼato ma ok ja-adier tek.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Ngʼato ka ngʼato mariek timo gik moko kuom ngʼeyo, to ngʼat mofuwo nyiso mana fupe.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Jaote marach donjo e chandruok, to jaote modimbore kelo konyruok.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Ngʼat modagi siem nwangʼo dhier kod wichkuot, to ngʼato angʼata mawinjo kikwere to yudo duongʼ.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Geno mochopi en gima mit ne chuny, to joma ofuwo ok dwar aa e richo.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Ngʼat mawuotho gi ngʼama riek bedo mariek, to osiep joma ofuwo hinyore.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Chandruok luwo jaricho, to mwandu e ohand ngʼat makare.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Ngʼat maber weyo mwandu ne nyithind nyithinde, to mwandu jaricho okan ni joma kare.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Puoth ngʼat ma jachan sa moro nyalo nyago chiemo mangʼeny, to tim ma ok kare tiekogi duto.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Ngʼat ma ok ti kod kede kuom chwado wuode, omon kod wuode, to ngʼat mohere bedo motangʼ mondo orieye.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Joma kare chiemo moromo kaka chunygi dwaro, to ii ngʼat marach nigi kech.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
