Nehemia 9

1 E odiechiengʼ mar piero ariyo gangʼwen mar dweno, jo-Israel nochokore kanyakla, ka gitweyo chiemo kendo ka girwako pien gugru ka gibuko wiyegi gi buru.

Men paa den fire og tyvende Dag i samme Maaned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord paa Hovedet;

2 Jogo ma jo-Israel hie nopogore moa kuom jopinje mamoko. Negichungʼ ma gihulo richogi kod timbe mag anjawo mag kweregi.

og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og traadte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.

3 Negichungʼ kanyo kendo ne gisomo Kitabu mar Chik mar Jehova Nyasaye ma Nyasachgi kuom seche adek, kendo ne gihulo richogi ka gipako Jehova Nyasaye ma Nyasachgi kuom seche adek mamoko.

Saa rejste de sig paa deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.

4 Jo-Lawi mane ochungʼ e raidhi kaywak matek ni Jehova Nyasaye ma Nyasachgi ne gin, Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebania, Buni, Sherebia, Bani kod Kenani.

Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani traadte op paa Leviternes Forhøjning og raabte med høj Røst til HERREN deres Gud;

5 To jo-Lawi kaka, Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneya, Sherebia, Hodia, Shebania kod Pethahia nowacho niya, “Chungʼuru malo mondo upak Jehova Nyasaye ma Nyasachu mantiere mochwere manyaka chiengʼ.” “Ogwedh nyingi man-gi duongʼ, kendo mad tingʼe malo moloyo gweth kod pak duto.

og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: »Staa op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!« Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.

6 In kende e Jehova Nyasaye. Ne ichweyo polo nyaka polo man malo mogik, to gi gik moko duto manie iye, gi piny to gi gik moko duto man kuome, nembe kod gik moko duto manie igi. Ichiwo ngima ne gik moko duto, kendo jopolo pakoi.

Derpaa sagde Ezra: »Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er paa den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.

7 “In e Jehova Nyasaye, mane oyiero Abram mi igole oa Ur mar jo-Kaldea bangʼe imiye nying ni Ibrahim.

Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;

8 Ne iyudo ka en ngʼat ma ja-adiera e nyimi, kendo ne iloso kode singruok ni inimi nyikwaye piny jo-Kanaan, jo-Hiti, jo-Amor, jo-Perizi, jo-Jebus, kod jo-Girgash. Iserito singruok marino nikech in ja-ratiro.

og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Aasyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.

9 “Ne ineno kaka kwerewa nosandore e piny Misri; kendo ne iwinjo ywakgi kane gichopo e Nam Makwar.

Og da du saa vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Raab ved det røde Hav,

10 Ne ioro ranyisi mag honni kod gik miwuoro ne Farao, kendo kuom jotende duto kod jopinyni duto, nimar ne ingʼeyo kaka jo-Misri ne tiyo jowa githuon. Ne iloso nyingi, ma pod en kamano nyaka chil kawuono.

udførte du Tegn og Undere paa Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og saaledes skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.

11 Ne ibaro nam makwar ka gineno, mondo ne mi gikal kama otwo, makmana jogo mane lawogi ne inyumo e bwo nam, mana kaka kidi modir e ataro mar pi.

Du kløvede Havet for deres Øjne, saa de vandrede midt igennem Havet paa tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

12 Godiechiengʼ ne itelonegi gi bor polo, to gotieno to ne itelonegi gi mach makakni mondo omigi ler e wangʼ yo kama ne giwuothoe.

I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, saa den lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.

13 “Ne ilor e Got Sinai; mane iwuoyo kodgi gie polo. Ne imiyogi puonj kod chike makare kendo madiera kendo ne imiyogi puonj maber.

Du steg ned paa Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.

14 Ne imiyo gingʼeyo Sabato-ni maler mi imiyogi chike, kod buche kokalo kuom jatichni Musa.

Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og paalagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.

15 Ka kech ne kayogi to ne imiyogi makati koa e polo kendo ka riyo noloyogi to ne ikelo pi koa e kor lwanda; bende ne inyisogi mondo gidhi gikaw pinyno mane isesingo kikwongʼori ni ibiro miyogi.

Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Haand havde lovet dem.

16 “To kwerewa, nobedo jongʼayi kendo joma tokgi tek, mine ok giluoro chikegi.

Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke paa dine Bud;

17 Negitamore winji kendo ne ok giparo honni mane itimo e diergi. Tokgi nobedo matek kendo e ngʼanyo margino ne giyiero jatelo mondo gidog gibed wasumbini. To in Nyasaye maweyone ji richogi, ma jangʼwono kendo maneno ne ji lit, iyi bende ok wangʼ piyo kendo hera mari ogundho.

de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og rig paa Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

18 Omiyo ne ok ijwangʼogi kata obedo nine gitimo timbe mag anjawo, ka giloso kido mar nyaroya mi giwacho niya, ‘Ma en nyasachu, mane ogolou e piny Misri.’

Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,

19 “Nikech ngʼwono mari mathoth ne ok ijwangʼogi e thim. Godiechiengʼ, bor polo nodhi nyime ka telonegi e yo, to gotieno mach makakni nomedo menyonegi kama giluwo.

svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem paa Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.

20 Ne ichiwo Roho mari maber mondo opuonjgi. Ne ok ituonogi manna, kendo ne imiyogi pi kuom riyo mane oloyogi.

Du gav dem din gode Aand for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.

21 Ne iritogi e thim kuom higni piero angʼwen; onge gimoro amora mane gionge godo, lepgi ne ok oti kata tiendegi bende ne ok okuot.

I fyrretyve Aar sørgede du for dem i Ørkenen, saa de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.

22 “Ne imiyogi loyo pinyruodhi kod ogendini, mi ipogogi nyaka kuonde motimo ongoro. Negikawo piny Sihon ma ruodh Heshbon kod piny Og ma ruodh Bashan.

Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.

23 Ne imiyo yawuotgi obedo mangʼeny ka sulwe manie lwasi, mi ikelogi nyaka e piny mane isingone kweregi mondo odhiye kendo okaw.

Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;

24 Yawuotgi nodonjo mi gikawo pinyno. Niloyonegi jo-Kanaan, mane odak e pinyno; ne ichiwonegi jo-Kanaan, kaachiel gi ruodhi mag-gi gi jopinyno, mondo gitimgi kaka bernegi.

og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets Indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Haand, baade deres Konger og Folkene i Landet, saa de kunde handle med dem, som de fandt for godt.

25 Negikawo mier madongo mochiel motegno gohinga kod lowo mamiyo; bende negikawo udi mopongʼ gi gik mangʼeny mabeyo, sokni mane osekuny, puothe mzabibu, gi mag zeituni kod yiende mag olembe mangʼeny. Negichiemo ma giyiengʼ kendo negibedo gi mor mogundho; negiil kuom berni maduongʼ mane itimonegi.

De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingaarde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

26 “Kata kamano negibedo maonge luor mi gingʼanyoni; kendo wigi nowil kod chikeni. Neginego jonabi magi; mane osebedo ka puonjogi mondo gidwog iri; negitimo timbe maricho miwuoro.

Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

27 Omiyo ne ichiwogi e lwet wasikgi, mane omiyogi tingʼ mapek. To kane tingʼ mapek oromogi ne giywakni. Ne iwinjogi koa e polo, kendo gi ngʼwononi mogundho ne imiyogi jokony, mane oresogi giaye lwet wasikgi.

Da gav du dem i deres Fjenders Haand, og de bragte Trængsel over dem. Men naar de da i deres Trængsel raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Haand.

28 “To apoya nono kane giseyudo yweyo, negitimo gima ok owinjore e nyim wangʼi. Bangʼe ne ijwangʼogi e lwet wasikgi mondo omi wasikgigo obed ruodhgi. To kane gichak giywakni kendo ne iwinjogi ka in e polo, to e ngʼwononi mogundho ne iresogi kuom kinde ka kinde.

Men naar de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Aasyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Haand, og de undertvang dem. Men naar de atter raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang paa Gang.

29 “Ne isiemogi mondo gidwog kuom chikni, to negibedo jongʼayi kendo ma ok oluoro chikeni. Negitimo richo kuom chayo puonj magi, maka ngʼato orito to kelone ngima. Negilokore giweyi ka tokgi tek ta mi ok girito chikeni.

Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre paa dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

30 Kuom higni mangʼeny ne ihori kodgi. Kuom Roho mari ne ipuonjori kodgi kokalo kuom jonabi magi. Kata kamano, ne ok gichiko itgi malongʼo, omiyo ne ichiwogi ne joma ok jo-Yahudi.

I mange Aar var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Aand gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

31 To e ngʼwono mari makende ne ok itiekogi chuth bende ne ok ijwangʼogi, nikech in Nyasaye ma jangʼwono kendo makecho joge.

Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en naadig og barmhjertig Gud!

32 “Emomiyo koro sani, yaye Nyasachwa, in e Nyasaye maduongʼ, Nyasaye nyakalaga kendo Nyasaye Maratego bende in e Nyasaye marito singruokne mar hera. Kik ikaw chandruok mwanenogi mayot; chandruokgi osebiro kuomwa, kuom ruodhi magwa kod jotendwa, kuom jodolo magwa kod jonabi, kuom kwerewa kod jogi duto, kochakore ndalo loch mag ruodhi jo-Asuria nyaka kawuono.

Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

33 Kuom mago duto mosetimorenwa, isebedo jangʼad bura makare; isebedo ja-adiera, ka wan ne watimo marach.

I alt, hvad der er kommet over os, staar du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

34 Ruodhi magwa, jotendwa, jodolo mawa kod kwerewa ne ok oluwo chikni; ne ok gichiko itgi ne puonj magi kata siem mane imiyogi.

Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

35 Kata ndalo mane pod gin e bwo loch ruodhigi giwegi, kane pod gichamo mwandu mogundho mane imiyogi kendo gidak e piny malach kendo momewo mane ipogonegi, ne ok gitini bende ne ok giweyo timbegi maricho.

Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.

36 “To koro wan wasumbini e piny mane imiyo kwerewa mondo omi gicham olembe moa kanyo kod gik moko mabeyo monyago.

Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

37 Gik moko ma pinywani nyago dhi mana ne ruodhi miketo mondo otiwa nikech richowa. Gin gi teko kuom dendwa kendo gitimo mana gima gihero ni jambwa, to wan, to wan gi midhiero miwuoro.

dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!«

38 “Kuom magi duto, waketo winjruok motweyowa, kwandiko wechegi piny, kendo jotendwa, gi jo-Lawi mawa kod jodolo mawa keto lwetgi kaka joneno.”

I Henhold til alt dette indgaar vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.