Nahum 2
1 Ngʼat mabiro monji ochomi, yaye Nineve, omiyo rit dala mochiel motegno, rit yoreni, bed gi ikruok maber, kuom tekoni duto!
Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lænd, saml al din Kraft!
2 Jehova Nyasaye biro dwoko duongʼ mar Jakobo, mana ka duongʼ mar Israel, kata obedo ni joma omonje osekethe kendo oseketho puothegi mag mzabibu.
Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.
3 Okumba mag jolweny osebedo makwar ka remo; kendo lewni ma girwakorego bende kwar. Chuma manie ewi gechegi mil ka giikore ne chiengʼ lweny; tongegi opiag mabith kendo milni ka gikedogo.
Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt, hans Vogne funkler af Staal, den Dag han ruster og Spydene svinges.
4 Geche powore e yore mag dala, ka giringo koni gi koni e tunge mag dala. Gichalo gi rameny maliel mager, ka gipiachore ka mil polo.
Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn.
5 Oluongo jolweny mage moyiero, to gichwanyore ka gidhi. Giringo ka gidhi e ohinga mar dala; ka gigengʼore gi okumba.
Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem imod Muren, Skjoldtaget er rejst.
6 Ohinga mane gigengʼogo pi madonjo e dala ruoth omukore, bende od ruoth ogore piny.
Flodportene bliver aabnet, Kongsgaarden vakler.
7 Osegol Chik ni dala maduongʼ nyaka maki ma ter e piny ma wendo. Wasumbinigi ma nyiri ywagore ka akuche kendo ka gidwongʼo korgi.
Herskerinden føres bort i Landflygtighed med sine Terner; de sukker som kurrende Duer, slaar sig for Brystet.
8 Nineve chalo dago, kendo pige mol kadhi. Giywak kagiwacho niya, “Chungʼ! Chungʼ!” to onge ngʼama lokore duogo.
Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. »Stands dog, stands dog!« raabes der, men ingen vender om.
9 Yakuru fedha! Yakuru dhahabu! Mwandugi ngʼeny mokadho, gin mwandu mogol kuonde kenogi duto.
Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens kostbare Ting i store Maader.
10 Odongʼ nono, omaye gik moko duto, bende olonye modongʼ duk. Kibaji ogoyo chunygi, bende chongegi onyosere, kendo dendgi tetni ka ngʼato ka ngʼato wangʼe ojowore.
Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.
11 Koro to ere bur sibuor kama ne gipidhoe nyithindgi, kama sibuor madichwo gi sibuor madhako nodhiye, ka nyithind sibuochego onge gi gima ginyalo luoro?
Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven trak sig tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes?
12 Sibuor ne yangʼo le moromo nyithinde kendo ne gideyo le ma gichamo gi nyawadgi, ka opongʼo kar kano chiembe kod kuonde dakne gi gik monegi.
Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte sine Hier med Bytte, sit Bo med Rov.
13 Jehova Nyasaye Maratego wacho niya, “An gi sigu kodu. Abiro wangʼo gecheu mag lweny gi mach mawuog iro kendo ligangla biro tieko sibuoche matindo maroteke. Kata ringregi motho ok anawenu e piny. Dwond jooteu ok nowinj kendo.”
Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE, dit Lejrsted lader jeg gaa op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet fortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. Dine Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.
