Mika 5

1 Chokuru jokedo mau, yaye dala maduongʼ mar jokedo, nikech wasikwa osegonwa agengʼa. Gibiro goyo lemb ruodh jo-Israel gi luth.

Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.

2 “To in Bethlehem Efratha, kata obedo ni itin e dier dhout Juda, kuomi ema ngʼat manobedna jatend Israel nowuogie, ngʼat machakruok mare noa chon, kinde machon gi lala.”

Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

3 Kuom mano Israel ibiro jwangʼ nyaka kinde ma dhako man-gi ich nonywolie nyathi, kendo owetene mamoko nodwogi mi riwre gi jo-Israel.

Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

4 Enochungʼ mi okwa rombe gi teko mar Jehova Nyasaye, ka en gi duongʼ mar Jehova Nyasaye ma Nyasache. Joge nodag maonge luoro nikech duongʼne nochop e tunge piny,

Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.

5 kendo en owuon ema nobed kwe margi. Ka jo-Asuria omonjo pinywa, kendo ka ginyono kuondewa mochiel motegno, to wabiro yiero jokwath abiriyo mondo oked kodgi; adier jotendwa aboro norad kodgi.

Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

6 Gibiro loyo piny jo-Asuria gi ligangla, piny jo-Nimrod ibiro loyo gi ligangla mowuodhi. Noresgi e lwet jo-Asuria ka nomonj pinywa, kendo ka nochopi e tongʼwa.

som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

7 Joka Jakobo modongʼ nobed e dier ogendini mangʼeny, mana ka thoo moa kuom Jehova Nyasaye kata ka ngʼidho ma omoko e lum, malal apoya nono ne dhano bende ok nyal rito dhano.

Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.

8 Joka Jakobo modongʼ nobed e dier ogendini, ginibed e dier ji mayoreyore, mana ka sibuor e dier le mag bungu, kata ka sibuor matin e dier rombe, makidho kendo nyulo kokadho, maonge ngʼama nyalo resogi.

Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.

9 Notingʼ lweti malo kiseloyo wasiki, kendo joma kedo kodi duto notieki.

Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

10 Jehova Nyasaye owacho niya, “E odiechiengno anaketh fareseu kendo nabanj gecheu mag lweny.

På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.

11 Anaketh mier madongo manie pinyu mochiel motegno kendo anamuk ohingau.

rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

12 Abiro tieko timbeu mag jwok ma ok unuchak ugo gagi kendo.

rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;

13 Abiro ketho kido mopa mau kod kite mulamo manie dieru. Ok unuchak ukulru piny ne gik ma lwetu oloso.

jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

14 Abiro muko sirni mag nyasachu ma Ashera mi agol kuomu kendo abiro ketho miechu madongo chuth.

Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

15 Anachul kuor gi mirima kod gero kuom ogendini ma osedagi luora.”

i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.