Mika 2

1 Mano kaka nobed malit ne joma chano timo richo, ka giriere e kitendinigi! Gokinyi ka chiengʼ wuok to gichopo chenrogi nikech gin gi teko mar timo kamano.

Ve dem, der paa Lejet udtænker Uret og Udaad, og sætter det i Værk, naar det dages, da det staar i deres Magt.

2 Gigombo puothe gi udi mag ji kendo gikawogi githuon. Giwuondo ngʼato ma gimaa dalane kendo kata anywolagi bende gimayo girkeni magi.

De attraar Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.

3 Emomiyo Jehova Nyasaye wacho kama: “Achano kelo chandruok ne jogi maonge ngʼama notony. Ok unuchak uwuothi gi ngʼayi nikech enobed kinde mar masira.

Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken I ikke skal kunne fri eders Hals eller gaa med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.

4 E ndalono ji nogou ngero; kendo ginichuognu wer malit mar kuyo ni: ‘Osetiekwa chuth, mwanduwa osepog jomoko nono. Eri omayowagi! Opogo puothewa ne joma ndhogowa.’”

Paa denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: »Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk faar sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort.«

5 Kuom mano ok unubed gi ngʼato kata achiel e chokruok mar Jehova Nyasaye ma nogo ombulu kipogo lowo.

Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENS Forsamling.

6 Jonabi mag-gi wacho niya, “Kik ukor wach. Kik ukor wach kuom gigi; wichkuot ok nomakwa.”

»Præk ikke!« saa præker de, »man præker ikke om sligt; faar hans Smæden ej Ende?« Hvad siger du, Jakobs Hus?

7 Yaye od Jakobo, inyalo wacho niya: “Bende Roho mar Jehova Nyasaye dikechi? Bende dotim gik ma kamago?” “Donge wechena timo maber ne ngʼatno ma yorene oriere?

»Er HERREN da hastig til Vrede, handler han saa? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?«

8 E ndalogi, joga oselokore wasik ji. Ulonyo oko lewni ma nengogi tek kuom joma kadho ka ok udewo, mana ka joma odwogo oa e lweny.

Men I er fjendske imod, paa Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river I af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.

9 Umonjo monde joga kendo uriembogi e miechgi mabeyo. Umayogi chuth gweth ma asegwedhogo nyithindgi.

Mit Folks Kvinder driver I ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:

10 Auru malo, dhiuru kucha! Nikech kae ok en kar yweyo maru, nimar odwanyore, kendo okethore ma ok nyal kony.

»Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv.«

11 Ka ja-miriambo ma jawuond obiro kawacho niya, ‘Abiro koronu wach mondo ubed gi divai gi kongʼo mangʼeny,’ to ngʼat makamano ema bedo janabi ma jogi ohero!

I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: »Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!« det var en Præker for dette Folk.

12 “Abiro chokou un duto ma ok orem, yaye joka Jakobo; abiro kelo jo-Israel modongʼ kaachiel ma ok orem. Anakelgi kaachiel ka rombe manie abila, kendo kaka jamni manie lek. Kanyo nopongʼ gi ji.

Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, faa dem sammen som Faar i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.

13 Jal mayawo yore modinore nodhi nyimgi kotelonegi. Ginimuom rangach mi gitony. Ruodhgi nokwong okadh kotelonegi. Jehova Nyasaye notelnegi.”

En Vejbryder gaar foran dem; de bryder gennem Porten og gaar ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.