Mathayo 5
1 Koro kane oneno oganda maduongʼ, nodhi e bath got mi obet piny. Jopuonjrene nobiro ire,
Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
2 kendo nochako puonjogi. Nowachonegi niya,
og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3 “Joma odhier gie chunygi gin joma ogwedhi, nimar pinyruodh polo en margi.
„Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
4 Joma ywak gin joma ogwedhi, nimar ibiro hoyogi.
Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
5 Joma muol gin joma ogwedhi nimar piny nobed girkeni margi.
Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6 Ogwedh jogo makech kayo kendo riyo mar tim makare oloyo, nimar gibiro yiengʼ.
Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
7 Joma kecho ji gin joma ogwedhi, nimar ibiro kechgi.
Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
8 Jomaler gie chunygi gin joma ogwedhi, nimar ginine Nyasaye.
Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
9 Joma kelo kwe gin joma ogwedhi, nimar noluong-gi ni nyithind Nyasaye.
Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
10 Joma isando nikech tim makare gin joma ogwedhi, nimar pinyruodh polo en margi.
Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
11 “Un joma ogwedhi ka ji yanyou kendo sandou kendo hangonu wach ni usetimo kit gik maricho duto nikech an.
Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.
12 Beduru mamor kendo moil, nikech poku duongʼ e polo, nimar jonabi mane okwongonu bende negisando mana kamano.”
Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
13 “Un e chumbi mar piny. To chumbi ka ndhathe orumo, to ere kaka dimiye obed gi ndhathe kendo? Koro onge konyruok mokelo, makmana ni ipuke oko kendo ji nyone piny gi tiendegi.
I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
14 “Un e ler mar piny. Dala matin moger ewi thur ok nyal pandi.
I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
15 Kamano bende, ji ok mok taya bangʼe giume gi bakul. Kar timo kamano to gikete ewi rachungi taya kendo ochiwo ler ne ji duto mantiere ei ot.
Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16 Un bende timuru kamano. Neuru ni ler maru rieny e dier ji, mondo gine timbeu mabeyo kendo gipak Wuonu manie polo.
Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
17 “Kik upar ni asebiro mondo aketh Chik kata Jonabi. Ok asebiro mondo akethgi, to asebiro mar chopogi.
Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
18 Awachonu adier ni nyaka chop chiengʼ ma polo gi piny nolal nono, onge nukta matinie mogik kata kido moro amora mar kalam manolal kuom Chik, nyaka gik moko duto chop kargi.
Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.
19 Ngʼato angʼata moketho achiel kuom chike matindoe mogik kuom Chikegi, kendo mopuonjo joma moko mondo otim kamano, nokaw kaka ngʼat matinie mogik e pinyruodh polo, to ngʼato angʼata maluwo kendo puonjo ji chikegi nokaw kaka ngʼama duongʼ e pinyruodh polo.
Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
20 Nimar awachonu ni ka ok ber maru oyombo mano mar jo-Farisai gi mar jopuonj chik to ok unudonji e pinyruodh polo ngangʼ.
Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
21 “Usewinjo ni ne owach ne joma chon ni, ‘Kik ineki, kendo ngʼato angʼata moneko ibiro ngʼadne bura.’
I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.
22 Anto anyisou ni ngʼato angʼata ma mirima omako gi nyawadgi ibiro ngʼadne bura. Bende, ngʼato angʼata mowachone nyawadgi ni, ‘Raka,’ ma tiende ni ifuwo, nyaka yal e buch jo-Sanhedrin. To ngʼato angʼata mowacho ni, ‘Ifuwo nade,’ biro neno chandruok mar mach mar Gehena. (Geenna g1067)
Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
23 “Kuom mano, ka ichiwo michni e nyim kendo mar misango to iparo ka in kanyo ni nyawadu ni kodi gi wach,
Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
24 to we michnino piny kanyo e nyim kendo mar misango. Kuong idhi ilos kindi gi nyawadu; eka ibi ichiw michni.
saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
25 “Los weche piyo piyo gi ngʼama odonjoni madwa teri e od bura. Tim kamano kapod un kode e yo, nono to onyalo keti e lwet jangʼad bura to jangʼad bura nyalo keti e lwet askari, kendo inyalo boli e od twech.
Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
26 Awachoni adier ni ok niwuog oko nyaka ichul faini duto monego ichul ma ok orem kata ndururu.
Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.
27 “Usewinjo ni ne owach ni, ‘Kik iterri.’
I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor.
28 Anto anyisou ni ngʼato angʼata morango dhako gi gombo oseterore kode gi ei chunye.
Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
29 Ka wangʼi ma korachwich miyo itimo richo to lodhe oko kendo iwite. Ber moloyo ka iwito fuon-ni achiel mar ringri moloyo ka ringri duto owiti e gehena. (Geenna g1067)
Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
30 Kamano bende ka lweti ma korachwich miyo itimo richo, to ngʼade oko iwite. Ber moloyo ka iwito fuon-ni achiel moloyo ka ringri duto odhi e gehena. (Geenna g1067)
Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
31 “Osewachi ni, ngʼato angʼata moketho keny gi chiege nyaka miye barup weruok mar ketho keny.
Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
32 An to awachonu ni ngʼato angʼata moriembo chiege nikech wach moro amora makmana richo mar terruok, miyo chiegeno donjo e richo mar terruok, kendo ngʼato angʼata mokendo dhako makamano bende donjo e richo mar terruok.
Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
33 “Usewinjo bende ni nowachi ni, ‘Kik iketh kwongʼruok, to riti kwongʼruok moro amora misetimone Ruoth Nyasaye.’
I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34 Anto anyisou ni kik ukwongʼru kata matin: Kik ukwongʼru gi polo nimar en e kom loch mar Nyasaye;
Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
35 kata gi piny, nimar en e raten tiende; kata gi Jerusalem, nikech en e dala maduongʼ mar Ruoth Maduongʼ.
ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
36 Kendo kik ukwongʼru gi wiu, nikech ok unyal loko yie wich achiel bedo marachar kata maratengʼ.
Du maa heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Haar hvidt eller sort.
37 Neuru ni ‘Ee maru’ obedo ‘Ee,’ kendo ‘Ooyo’ obedo ‘Ooyo.’ Gimoro amora mopogore gimaa en gima oa kuom ngʼat marach.
Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
38 “Usewinjo ni nowachi ni, ‘Wangʼ kar wangʼ kendo lak kar lak.’
I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
39 Anto anyisou ni kik utam ngʼat marach timo gima odwaro timo. Ka ngʼato othalo lembi ma korachwich to lokne komachielo bende,
Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til!
40 kendo ka ngʼato dwaro yalo kodi mondo okaw lawi mar akor to wene kotini bende.
Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen!
41 Ka ngʼato ochuni mondo ikowe kilomita achiel gi nus to dhi kode kilomita adek.
Og dersom nogen tvinger dig til at gaa een Mil, da gaa to med ham!
42 Ka ngʼato okwayi gimoro to miyeuru, kendo kik ilok kiti ne ngʼat madwaro ni ihole gimoro.
Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
43 “Usewinjo ni nowachi ni, ‘Her waduto jasiki to isin-go.’
I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
44 Anto awachonu kama: Heruru wasiku kendo lamuru ne joma sandou,
Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
45 mondo eka ubed yawuot Wuonu manie polo. En omiyo chiengʼ mare wuok ni joma richo gi joma beyo machalre, kendo ooro koth ne joma kare gi joma ok kare.
for at I maa vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaa over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
46 Ka uhero mana joma oherou kende, to pok mane muyudo? Donge kata josol osuru bende timo mano?
Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke ogsaa Tolderne det samme?
47 To ka umoso mana oweteu kende to en angʼo mutimo moloyo joma moko? Donge kata jopiny bende timo kamano?
Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke ogsaa Hedningerne det samme?
48 Kuom mano, beduru malongʼo chuth mana kaka Wuonu manie polo longʼo chuth.
Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
