Mathayo 27
1 Gokinyi mangʼich, jodolo madongo duto gi jodong oganda noporo wach ni mondo gineg Yesu.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.
2 Ne gitweye mi gitere nyaka ne gichiwe e lwet Pilato, mane en ruoth.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 Ka Judas, ngʼat mane ondhoge oneno ka osengʼadne Yesu buch tho, luoro nomake mi nodwoko pesa mamingli mag fedha piero adek ne jodolo madongo gi jodongo,
Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 kowacho niya, “Aseketho, nimar asendhogo remo maonge ketho.” To negidwoke niya, “Mano obadhowa e angʼo? Mano en wachni iwuon.”
"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
5 Omiyo Judas nowito pesago ei hekalu bangʼe oa odhi. Eka nodhi modere.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 Jodolo madongo nokwanyo ngʼinjo mag fedhago kendo giwacho niya, “Chik ok oyie mondo okan gini kar keno, nikech en pesa remo.”
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
7 Omiyo ne giporo wach mondo giti gi pesago kuom ngʼiewo puoth jachwe agulni mondo obed kama iyike jodak.
Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 Mano emomiyo osebedo kiluongo kanyo ni puoth remo nyaka kawuono.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Eka gima Jeremia janabi nowacho niya, “Negikawo pesa mamingli mag fedha moromo piero adek, mane en nengo mane jo-Israel oketone,
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 kendo negitiyo kodgi kuom ngʼiewo puoth jachwe agulni, kaka Jehova Nyasaye nochika,” nochopo kare.
og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
11 E thuolono Yesu nochungʼ e nyim ruoth, kendo ruoth nopenje niya, “In e ruodh jo-Yahudi koso?” To Yesu nodwoke niya, “Ee, en kaka iwachono.”
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."
12 Kane jodolo madongo gi jodongo odonjone, ne ok odwoko gimoro amora.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 Eka Pilato nopenje niya, “Donge iwinjo neno ma jogi donjonigoni?”
Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"
14 To Yesu nolingʼ alingʼa ma ok odwoke kata wach achiel mane odonjnego, kendo mano nomiyo ruoth owuoro ahinya.
Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.
15 To ruoth nohero gonyo ne oganda ngʼat achiel motwe e kinde mag sawo mar Pasaka.
Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 E ndalono ne gin gi ngʼat motwe ma achach mane iluongo ni Barabas.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Omiyo ka oganda nosechokore kaachiel, Pilato nopenjogi niya, “En ngʼat mane mudwaro mondo agonynu: Barabas koso Yesu miluongo ni Kristo?”
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"
18 Nimar nongʼeyo ni ich lit ema nomiyo giketo Yesu e lwete.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 Kane oyudo Pilato obet e kom jongʼad bura, chiege nokowone wach niya, “Walri iaye wach ngʼat maonge kethono, nimar wachne nochanda ahinya kawuono e lek mane aleko kuome.”
Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."
20 To jodolo madongo gi jodongo mag oganda nojiwo oganda mondo Barabas ema gikwa ogonynegi to Yesu to mondo onegi.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.
21 Ruoth nopenjogi niya, “Kuom ji ariyogi, en ngʼa mudwaro mondo agonynu?” Negidwoke niya, “Barabas.”
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
22 Pilato nopenjogi niya, “To koro atim angʼo gi Yesu miluongo ni Kristo?” Negidwoke riat niya, “Gure!”
Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"
23 Pilato nopenjogi niya, “Nangʼo? En ketho mane mosetimo madimi gure?” To negimedo kok matek moloyo kagiwacho niya, “Gure!”
Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"
24 Kane Pilato oneno ni onge gima nonyalo timo, to ni mahu ema koro ne chakore, nokawo pi mi ologo e nyim ogandano, kowacho niya, “An aler kuom remb ngʼatni, en wachu!”
Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"
25 To ji duto nodwoko riat niya, “Rembe mondo obed e wiwa gi nyithindwa!”
Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"
26 Eka nogonyonegi Barabas, to Yesu to nogolo chik mondo ochwadi bangʼe nokete e lwetgi mondo gigure.
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Eka askeche ruoth nokawo Yesu motero nyaka e laru mar od ruoth, kendo negichokore oganda askeche duto mi gilwore gikete diere.
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 Ne gilonyo lepe kendo ne girwakone kandho makwar,
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 eka ne gikado osimbo mar kudho kendo gisidho e wiye. Negiketo odundu e lwete korachwich, eka gigoyo chong-gi piny e nyime, kendo negichako jare kagiwacho niya, “Misawa, ruodh jo-Yahudi!”
Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
30 Ne gingʼulo kuome olawo kendo negikawo odundu gigoyogo wiye anwoya anwoya.
Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.
31 Bangʼ kane gisejare kamano, ne gilonyo kandhono oko bangʼe girwakone lepe owuon. Eka ne giwuok gidhi kode mondo gidhi gigure.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 Kane gin e yo gidhi, negiromo gi ja-Kurene moro miluongo ni Simon, kendo ne gichune mondo otingʼ msalaba.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Eka negichopo kama iluongo ni Golgotha (tiende ni “Hanga Wich”).
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",
34 Kanyo negimiyo Yesu divai ma oru gi kedhno mondo omadhi, to bangʼ bile, nodagi madhe.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 Kane gisegure, to ne gipogore lepe ka gigoyo ombulu.
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."
36 Bangʼe negibet piny kanyo ka girite.
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 Gimalo ne nitie ndiko mondik mane nyiso kethone niya: Ma en Yesu, ma Ruodh Jo-Yahudi.
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."
38 Jomecho ariyo bende negiguro kode, achiel e bathe korachwich to machielo e bathe koracham.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,
39 Joma ne kadho kanyo nojare ka giyanye ka gikino wiyegi,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:
40 kendo giwacho niya, “In manyocha iwacho ni inyalo ketho hekalu mi ichak igere bangʼ ndalo adekni, koro resri kendi ane! Ka in wuod Nyasaye to wuog ane e msalaba ilor piny!”
"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"
41 Machalre kamano bende, jodolo madongo gi jopuonj chik kod jodong oganda bende nojare, kagiwacho niya,
"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 “Ne oreso jomoko, to en koro ok onyal resore owuon! Donge en Ruodh Israel? Dak koro oa ewi msalaba olor piny ka sani mondo wayie kuome.
"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.
43 Ogeno kuom Nyasaye; Nyasaye koro okonye ane sani ka odware adier, nimar ne owachoga ni, ‘An Wuod Nyasaye,’”
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."
44 Kamano bende e kaka jomecho mane ogur kode bende nodhuole gi ayany.
Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 Chakre sa auchiel mar odiechiengʼ nyaka sa ochiko, mudho nobiro moimo piny duto.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 To kar sa ochiko, Yesu noywak gi dwol maduongʼ kowacho niya, “Eloi, Eloi, lama sabakthani?” (ma tiende ni, “Nyasacha, Nyasacha, iweya nangʼo?”).
Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
47 Ka moko kuom joma nochungʼ kanyo owinjo mano, negiwacho niya, “Oluongo Elija.”
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
48 Gikanyono achiel kuomgi noringo okawo siponj. Nonyume e kongʼo makech, kendo nochome ewi odundu mabor, bangʼe omiye Yesu mondo omadhi.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.
49 Joma moko nowacho niya, “Koro weyeuru mos, wane ka Elija biro mondo orese.”
Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."
50 To bangʼ ka Yesu noseywak kendo matek gi dwol maduongʼ, chunye nochot.
Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
51 Mana gisano pasia mar hekalu noyiech e diere tir, chakre malo nyaka piny. Piny noyiengni kendo lwendni nobarore.
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 Liete nomuoch moyawore kendo ringre jomaler mangʼeny mane osetho nochier modoko mangima.
og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,
53 Ne giwuok e liete, kendo bangʼ chier mar Yesu, negidonjo ei Dala Maler kendo ne gifwenyore ne ji mangʼeny.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 Kane jatend jolweny gi joma ne ni kode mane rito Yesu noneno yiengni mar piny kod gik moko duto mane oyudo osetimore, luoro nomakogi matek, kendo negiwacho ka giwuoro niya, “Adier, ngʼatni ne en Wuod Nyasaye!”
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
55 Mon mangʼeny bende ne ni kanyo, ka ngʼicho gichien. Negisebedo ka giluwo bangʼ Yesu koa Galili ka gichiwone gik monego okonyrego.
Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 Moko kuomgi ne gin, Maria ma aa Magdala, Maria min Jakobo gi Joses, kod min yawuot Zebedi.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 Ka nochopo seche mag odhiambo, ja-mwandu moro ma ja-Arimathaya, ma nyinge Josef nobiro. En bende noselokore japuonjre Yesu.
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
58 Nodhi nyaka ir Pilato mokwayo ringre Yesu, kendo Pilato nogolo chik mondo omiyego.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 Josef nokawo ringre Yesu moboye gi nanga maler marep-rep,
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
60 eka nokete e bur manyien mane osekunyo ariwa e kor lwanda, eka nongʼielo kidi maduongʼ mi oumogo dho liendno bangʼe owuok odhi.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 Maria ma aa Magdala gi Maria machielo to noweyo kobet piny kama omanyore kod liel.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 Kinyne, mane en odiechiengʼ maluwo Chiengʼ Ikruok, jodolo madongo gi jo-Farisai nodhi ir Pilato.
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 Negiwachone niya, “Jaduongʼ, wanyalo paro ni ka ja-miriamboni ne pod ngima to nowacho ni, ‘Bangʼ ndalo adek to abiro chier kendo.’
og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Omiyo gol chik mondo orit liel nyaka chiengʼ mar adek. Nono to jopuonjrene nyalo biro mi kwal ringre mi giwach ne ji ni osechier oa kuom joma otho. Miriambo machien-ni dibed marach moloyo mokwongo.”
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"
65 Pilato nodwokogi niya, “Kawuru jarito mondo udhi urit liel kaka un ema ungʼeyo uwegi.”
Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"
66 Omiyo negidhi mine girito liel ka giketo kido e kidi kendo negiketo jarito mondo orite.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
