< Mariko 11 >

1 Kane gichiegni chopo Jerusalem, ka gin e miech Bethfage kod Bethania manie Got Zeituni, Yesu nooro jopuonjrene ariyo
Og da de nærme sig til Jerusalem, til Bethfage og Bethania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
2 kowachonegi niya, “Dhiuru e dala man nyimu cha, to ka udonjo e iye to ubiro nwangʼo nyathi kanyna mapok ngʼato oidho nyaka nene kotwe kanyo. Gonyeuru kendo ukele ka.
„Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
3 Kapo ngʼato openjou ni, ‘Angʼo momiyo utimo timni?’ To udwoke ni, ‘Ruoth dware, kendo obiro duoge bangʼ seche manok!’”
Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.‟
4 Negidhi mi giyudo nyathi kanyna kotwe oko e yo matin e dhorangach. To kane oyudo gigonye,
Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
5 jomoko mane ochungʼ kanyo nopenjogi niya, “Utimo angʼono, ugonyo nyathi kanynano nangʼo?”
Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: „Hvad gøre I, at I løse Føllet?‟
6 To negidwokogi mana kaka Yesu nonyisogi mondo gidwokgi mi jogo noweyogi gidhi.
Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
7 Kane gikelo nyathi kanyna ne Yesu, ne gipedho lepgi e ngʼeye mi Yesu obetie.
Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
8 Ji mangʼeny bende nopedho lepgi e yo, to jomoko nopedho oboke mag yiende mane gingʼado e puothe.
Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
9 Jogo mane otelo e nyim Yesu gi jopuonjrene, kod mago mane odongʼ chien, ne goyo koko niya, “Hosana!” “Ogwedh ngʼat mabiro e nying Jehova Nyasaye.”
Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
10 “Ogwedh pinyruoth mabiro mar Daudi kwarwa!” “Hosana manie polo malo!”
Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!‟
11 Yesu nodonjo Jerusalem mi odhi nyaka ei hekalu. Nowuotho e iye monono gik moko duto motimore, to nikech sa ne koro olewo, nowuok gi jopuonjrene apar gariyo mi odhi Bethania.
Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
12 Kinyne kane oyudo gia Bethania, kech ne kayo Yesu.
Og den følgende Dag, da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
13 Kane pod en gichien, noneno yadh ngʼowu moro ma ite odhukno mi odhi machiegni kode mondo oyudie olemo kuome ocham. Kane ochopo but yadhno ne ok oyudo gimoro kuome makmana ite kende, nikech ne ok en kinde ma ngʼowu chiekie.
Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
14 Eka Yesu nowacho ni yadhno niya, “Ngʼato kik chak cham olemo mowuok kuomi kendo.” Jopuonjrene nowinje kowacho kamano. (aiōn g165)
Og han tog til Orde og sagde til det: „Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!‟ Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
15 Kane gichopo Jerusalem, Yesu nodonjo ei hekalu mi noriembo oko joma ne ngʼiewo kendo uso gik moko kanyo. Noloko mesni mag jowil pesa ataro kod kombe mag joma ne uso akuche,
Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
16 kendo ne ok oyiene ngʼato mondo otingʼ misigo mar ohala moro amora kakalogo e dier agola mar hekalu.
Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
17 Yesu nochako puonjogi kowachonegi niya, “Donge ondiki ni: ‘Oda noluongi ni od lamo mar ogendini duto’? To un useloke ‘kar chokruok mar jomecho.’”
Og han lærte og sagde til dem: „Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.‟
18 Jodolo madongo gi jopuonj chik nowinjo wachni mochako chano yo mar nege, nimar ne giluore nikech oganda duto nowuoro puonjne.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
19 Ka piny koro noyuso, Yesu gi jopuonjre nowuok e dala maduongʼno mi gidhi e gwenge.
Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
20 Kinyne gokinyi kane oyudo giwuotho negineno yiend ngʼowu mane Yesu okwongʼo cha kosetwo, chakre tiendene.
Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
21 Petro noparo mowachoni Yesu niya, “Rabi! Ne yadh ngʼowu manyo ikwongʼo osetwo!”
Og Peter kom det i Hu og siger til ham: „Rabbi! se Figentræet, som du forbandede, er visnet.‟
22 To Yesu nodwoko kowacho niya, “Beduru gi yie kuom Nyasaye.
Og Jesus svarede og siger til dem: „Haver Tro til Gud!
23 Awachonu adier ni ka ngʼato owacho ne godni ni, ‘Dhiyo mondo inyumri e nam,’ ma ok obedo gi kiawa e chunye kata matin, to oyie ni gima owachono biro timore, to gima odwarono notimre kamano.
Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
24 Kuom mano anyisou ni gimoro amora mukwayo kulamo, beduru gi yie ni useyude mi nobed maru adier.
Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
25 To bende ka ichungʼ ilemo, to in-gi wach moro e kindi gi ngʼato, to nyaka iwene richone, eka mondo Wuonu manie polo bende oyie weyoni richoni. [
Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
26 To ka ok uweyo ni ji richogi, to Wuonu manie polo bende ok nowenu richou.]”
[Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser].
27 Negichako gichopo Jerusalem kendo, to kane oyudo Yesu wuotho e laru mar hekalu, jodolo madongo gi jopuonj Chik, kaachiel gi jodongo nobiro ire.
Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
28 Negipenje niya, “Itimo gigi gi teko mane, koso ngʼa momiyi teko mar timogi?”
Og de sagde til ham: „Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?‟
29 Yesu nodwokogi niya, “Abiro penjou penjo achiel. Dwokauru, to abiro nyisou teko ma atimogo gigi.
Men Jesus sagde til dem: „Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
30 Uparo ni batiso Johana noa e polo koso noa kuom dhano? Nyisaneuru!”
Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!‟
31 Negiwuoyo kuom wachni e kindgi giwegi kendo giwacho niya, “Ka wawacho ni, ‘Noa e polo,’ to obiro penjowa ni, ‘Ka en kamano to angʼo momiyo nutamoru yie kuome?’
Og de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
32 To ka wawacho ni, ‘Noa kuom dhano.’” (Negiluoro ji, nikech ji duto nokawo ni Johana ema janabi adier.)
Men sige vi: Fra Mennesker‟ — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
33 Omiyo negidwoko Yesu niya, “Ok wangʼeyo.” Yesu nowachonegi niya, “An bende ok abi nyisou kuma agole teko ma atimogo gigi.”
Og de svare og sige til Jesus: „Vi vide det ikke.‟ Og Jesus siger til dem: „Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟

< Mariko 11 >