Luka 23
1 Eka chokruok mangima duto nochungo kendo negitere ir Pilato.
Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
2 Eka negichako donjone kagiwacho niya, “Waseyudo ngʼatni kokelo tulo e pinywa. Okwedo golo osuru ni Kaisar kendo owacho owuon ni en Kristo, ma Ruoth.”
Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.”
3 Omiyo Pilato nopenjo Yesu niya, “In ruodh jo-Yahudi koso?” Yesu nodwoko niya, “Ee, en kaka iwachono.”
Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
4 Eka Pilato nowachone jodolo madongo gi oganda niya, “Ok ayudo ketho madidonjnego.”
Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.”
5 To negimedo wacho ka giramo niya, “Omiyo ji tungni kuonde duto e Judea kaluwore gi puonjne. Nochako e Galili to osebiro mochopo ka.”
Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.”
6 Kane owinjo wachno, Pilato nopenjo ka ngʼatni ne en ja-Galili.
Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 Kane oyudo ni Yesu ni e bwo loch mar Herode, noore ir Herode, ma bende ne ni Jerusalem e kindeno.
Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 Herode kane oneno Yesu, nodoko mamor ahinya, nikech kuom kinde mabor nosedwaro mondo onene. Kuom gik mane owinjo kuome, nogeno nene kotimo honni moko.
Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 Nopenje penjo mangʼeny, to Yesu ok nodwoko.
Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
10 Jodolo madongo gi jopuonj mag chik nochungo kanyono, ka gidonjone mager ahinya.
Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 Eka Herode gi askechene nojare kendo nonyiere. Negirwake gi kandho marakido maber, negidwoke ir Pilato.
Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 Chiengʼ onogo, Herode gi Pilato nobedo osiepe, to motelone odiechiengni ne gin wasigu.
Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 Pilato noluongo jodolo madongo kaachiel, jotelo kod ji duto,
Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
14 to nowachonegi niya, “Ne ukelo ngʼatni ira kaka jal mamiyo ji goyo koko ka gidagi, winjo chik. Asenone e nyimu to ok aseyudo gima dimi odonjne.
og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 Kata mana Herode bende ok oyude gi ketho, nimar osedwoke irwa; unyalo neno, ni ok osetimo gimoro mowinjore kod tho.
og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
16 Emomiyo abiro mana kume to bangʼe aweye odhi.” [
Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
17 Koro nochune ni nyaka ogonynegi ngʼato achiel motwe higa ka higa chiengʼ Sawo mar Pasaka.]
[Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
18 Negigoyo koko gi dwol achiel kagiwacho niya, “Neg ngʼatni! To gonynwa Barabas!”
Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!”
19 (Barabas noket e od twech nikech wach koko mane otimore e dala maduongʼ, kendo nikech nek.)
Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Nikech Pilato ne dwaro gonyo Yesu, omiyo nochako owuoyo kosayogi kendo
Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 To negidhiyo nyime ka gikok niya, “Gure! Gure!”
Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!”
22 Eka nowuoyo kodgi mar adek kowacho niya, “Nangʼo? Ere gima rach ma ngʼatni osetimo? Onge gima aseyudo kuome moromo gi kum mar tho. Omiyo abiro kume kendo bangʼe agonye odhi.”
Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
23 To gi koko maduongʼ negiramo ka gidwaro ni nyaka gure, to koko margi nobedo mapek.
Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
24 Kuom mano Pilato nongʼado bura mondo dwarogi otimnegi.
Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 Nogonyo jalno mane gikwayo, mane oyudo ni e od twech nikech koko kendo nikech nek, to Yesu noketo e lwetgi mondo gitimne kaka gidwaro.
og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 Kane gigole oko, negimako Simon ma ja-Kurene, mane obiro ka oa e gwengʼ moro, kendo negiyieyo msalaba kuome mondo otingʼe koluwo bangʼ Yesu.
Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 Ji mangʼeny noluwe, motingʼo mon bende mane ywak ka goyo nduru nikech en.
Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 Yesu nolokore mowachonegi niya, “Nyi Jerusalem, kik uywaga, to ywaguru ne un uwegi kendo nikech nyithindu.
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 Nikech kinde biro ma ubiro wacho ni, ‘Ogwedhu, un mon ma ok onywol kod thunde ma ok nodhodhi!’
Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 “‘Eka giniwach ne gode madongo niya, “Rwombreuru kuomwa!” Kendo ne gode matindo niya, “Umwauru!”’
Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 Nimar ka ji timo gigi ka yath numu, angʼo mabiro timore ka otwo?”
Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?”
32 Ji ariyo moko, ma joketho, bende negigolo oko kode mondo ogurgi.
Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 Kane gichopo kama iluongo ni kar Hanga Wich, negigure kanyo, kaachiel gi joketho, ka ngʼato achiel nitie e bathe korachwich, to ngʼat machielo e bathe koracham.
Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 Yesu nowacho niya, “Wuora, wenegi, nikech gikia gima gitimo!” To ne gipogore lepe ka gigoyo ombulu.
Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 Ji nochungo ka ngʼicho, to jotelo mopogore opogore bende nojare. Negiwacho niya, “Ne oreso jomoko, koro oresre owuon ka en e Kristo mar Nyasaye, Jalno Moyier.”
Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”
36 Askeche bende nobiro mojare. Negimiye kongʼo makech
Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 kagiwacho niya, “Ka in e ruodh jo-Yahudi, to kara resri kendi ane.”
„Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”
38 Ne nitie ndiko mondik e wiye malo, mawacho niya: Ma en Ruodh Jo-Yahudi.
Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.”
39 Achiel kuom joketho mane ogur kanyo nodhuole gi ayany kowacho niya, “Donge in Kristo? Resri iwuon koda wan!”
Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”
40 To ngʼat ma jaketho machielo nokwere niya, “Ok iluoro Nyasaye, nomedo wachoni, nimar in e bwo kum achielno?
Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 Wan okumwa kare, nimar wayudo gima owinjore gi timbewa. To jali onge gima rach mosetimo.”
Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”
42 Eka nowacho niya, “Yesu, para chiengʼ mibire gi pinyruodhi.”
Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!”
43 Yesu nodwoke niya, “Awachoni adiera, tinendeni ibiro bedo koda e Paradiso.”
Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”
44 Koro ne en kar sa auchiel mar odiechiengʼ, mudho nobiro moimo piny duto nyaka sa ochiko,
Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 nikech chiengʼ ne ok rieny. To pasia mar hekalu noyiech e diere tir.
idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Eka Yesu noluongo gi dwol maduongʼ niya, “Wuora, aketo chunya e lweti.” Kane osewacho mano, chunye nochot.
Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;” og da han havde sagt det, udaandede han.
47 Jatend jolweny kane oneno gima notimore, nomiyo opako Nyasaye kendo wacho niya, “Adier chutho, jali ne en ngʼat makare!”
Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”
48 Kane ji duto mane ochokore kanyo mondo obed joneno mar wachno noneno gima notimore, negigoyo korgi kendo negidok miechgi.
Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 To jogo duto mane ongʼeye, moriwo koda mon mane oluwe koa Galili, nochungo mochwalore ka gineno gigi.
Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
50 Koro ne nitie ngʼato ma nyinge Josef, mane en achiel kuom Buch Jodongo, ngʼat maber kendo makare,
Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
51 ngʼat mane ok oyie kod dwaro gi timbegi. Noa e dala mar Judea mar Arimathaya kendo norito biro mar pinyruoth Nyasaye.
han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 Nodhi ir Pilato, mokwayo ringre Yesu.
han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 Eka noloro ringre piny moboye gi nanga marep-rep eka nokete e bur mane osekunyo ariwa e kor lwanda, mano mane pok oyikie ngʼato
Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
54 Ne en Chiengʼ Ikruok kendo Sabato ne chiegni chakore.
Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
55 Mon mane obiro kod Yesu koa Galili noluwo Josef kendo negineno burno bende ka ringre ne oketi e iye.
Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 Eka negidok dala kendo negiloso yath madum mamit gi mo mangʼwe ngʼar. To ne giyweyo Chiengʼ Sabato kaluwore kod luoro chik.
Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
