Luka 22
1 Koro Sawo mar makati ma ok oketie thowi, miluongo ni Pasaka, ne chiegni,
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 to jodolo madongo gi jopuonj chik ne manyo yo moro malingʼ-lingʼ ma ditiek-go Yesu, nikech negiluoro oganda.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 Eka Satan nodonjo kuom Judas, miluongo ni Iskariot, achiel kuom ji apar gariyo.
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 To Judas nodhi ir jodolo madongo kod jotend jorit hekalu kendo noloso kodgi kaka onyalo ndhogo Yesu.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 Negimor kendo ne giyie miye pesa.
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 Ne oyie, kendo nochako manyo kinde maber mar keto Yesu e lwetgi ka oganda onge.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 Eka nochopo chiengʼ Makati ma ok oketie Thowi, ma nyarombo mar Pasaka onego negie.
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 Yesu nooro Petro gi Johana, kowacho niya, “Dhiuru mondo ulosnwa Pasaka mondo wabi wacham.”
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 Negipenje niya, “Idwaro mondo wadhi walose kanye?”
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 Nodwoko niya, “Ka udonjo e dala maduongʼ, ngʼato moro motingʼo dapi norom kodu. Luweuru nyaka ot modhiye,
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 to uwach ne wuon ot ni, ‘Japuonj penjo kama: Ere od welo monego achamie Sap Pasaka kod jopuonjrena?’
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 Obiro nyisou ot malach molos malo, moseiki. Kanyo ema ulosie ikruok duto.”
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 Negidhi kendo negiyudo gik moko mana kaka Yesu nosewachonegi. Omiyo negiiko Sap Pasaka.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 Kane sa ochopo, Yesu kod jootene nobet kachiemo.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 To nowachonegi niya, “Asedwaro ahinya mondo acham Sap Pasakani kodu kapok osanda.
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 Nimar awachonu, ok anachame kendo ngangʼ, nyaka chop time e pinyruodh Nyasaye.”
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 Bangʼ kosekawo kikombe, nogoyo erokamano kendo wacho niya, “Kawuru ma kendo upogru uwegi.
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 Nimar awachonu, ok anamadh olemb mzabibu kendo nyaka chop pinyruoth Nyasaye.”
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 Kendo nokawo makati kendo bangʼ goyo erokamano nongʼinge momiyogi kowacho niya, “Ma e ringra mochiw nikech un, timuru ma ka uparago.”
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 Kamano bende, bangʼ chiemo nokawo kikombe mi owacho niya, “Kikombeni en singruok manyien motim gi remba, mochwer nikech un.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 To lwet ngʼat ma biro ndhoga chiemo koda.
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 Wuod Dhano biro dhi mana kaka ne osechiki, to ngʼat mandhoge none malit.”
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 To negichako penjoree gin giwegi ni en ngʼatno kuomgi manyalo biro timo ma.
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 Bende mbaka, nowuok e kindgi ni en ngʼa kuomgi mikwano ni duongʼ moloyo.
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 Yesu nowachonegi niya, “Ruodhi mag joma ok jo-Yahudi rito jogegi gi angʼenge kendo jotendgi madongo luongore giwegi ni johawi.
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 To un ok onego ubed machal kodgi. Kar bedo kamano, to ngʼat maduongʼ moloyo e dieru onego obed kaka jal matinie moloyo, to ngʼat motelo obed machal gi ngʼatno matiyo.
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 Nimar en ngʼatno maduongʼ, ngʼatno mobedo e mesa koso ngʼatno machiwo chiemo? Ok en ngʼatno manie mesa koso? An to anie dieru kaka ngʼatno matiyo.
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Un e jogo mosesiko kochungo koda e masichena.
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 Achiwonu pinyruoth, mana kaka Wuora bende nomiya moro,
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 mondo mi uchiem kendo umethi e mesana e pinyruodha kendo ubedi e kombe mag loch, kungʼado bura ne ogendini apar gariyo mag Israel.
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 “Simon, Simon, Satan osekwayo thuolo mondo opiedhi kaka ngano mipiedho.
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 To aselamoni, Simon, ni yieni kik lal. To ka iselokori ma idwogo, ijiw joweteni.”
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 To nodwoke niya, “Ruoth, aikora dhiyo kodi e od twech kendo e tho.”
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 Yesu nodwoko niya, “Awachoni, Petro, kapok thuon gweno okok kawuono, ibiro kweda nyadidek ni ok ingʼeya.”
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 Eka Yesu nopenjogi niya, “Kane aorou maonge ofuku mar pesa, kata sanduku kod wuoche, ne uchando gimoro koso?” Negidwoko niya, “Onge.”
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 Nowachonegi niya, “To koroni ka uonge gi ofuku mar pesa kaweuru, kendo sanduku bende, to ka uonge ligangla olok lawe pesa mondo ingʼiewgo ligangla.
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 Osendiki ni: ‘Ne okwane kod joketho’; kendo awachonu ni wachni nyaka timrena. Ee, gino mondik kuoma koro chiegni timore.”
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 Jopuonjre nowacho niya, “Ne, Ruoth, ligengni ariyo eri ni ka.” Nodwoko niya, “Mano oromo.”
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 Yesu nowuok modhiyo e Got Zeituni kaka notimo pile, kendo jopuonjrene noluwe.
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 Kane ochopo kanyo, nowachonegi niya, “Lamuru mondo kik udonj e tem.”
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 Noweyogi modhiyo mochwalore mabor madirom diro kidi, mine ogoyo chonge piny kendo nolamo niya,
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 “Wuora, ka iyie, to gol kikombeni oa kuoma, to ok dwarona, to mari ema otimre.”
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 Malaika noa e polo nofwenyorene kendo nomiye teko.
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 To kaka ne en gi chuny malit kochandore, nolemo matek ahinya, kendo luya ne chotne kandongʼ piny mana ka remo.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 Kane oa e lamo mi odok ir jopuonjre, noyudogi ka ginindo, ka giol kendo ka gin gikuyo.
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 Nopenjogi niya, “Angʼo momiyo unindo? Auru malo kendo ulam mondo kik udonj e tem.”
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 Kane pod owuoyo, oganda nobiro, to ngʼatno mane iluongo ni Judas, achiel kuom ji apar gariyo, notelonegi, nosudo ir Yesu mondo onyodhe,
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 to Yesu nopenje niya, “Judas, indhogo Wuod Dhano gi nyoth?”
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 Kane jolup Yesu noneno gima ne dhi timore, negiwacho niya, “Ruoth, owinjore waked gi ligengniwa koso?”
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 To achiel kuomgi notongʼo jatij jadolo maduongʼ mi ochodo ite ma korachwich oko.
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 To Yesu nodwoko niya. “Ok kamano ngangʼ!” Eka nomulo it ngʼatno kendo nochange.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 Eka Yesu nowachone jodolo madongo, jotelo mag jorit hekalu, kod jodongo, mane obiro ire, niya, “An jatend koko mar jo-jendeke, momiyo ubiro ira gi ligengni kod arunge?
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 Pile ka pile an kodu e laru mag hekalu, to ne ok umaka. To mani en sau, sa ma mudho olocho.”
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 Kane gimake, negidhiyo kode ka gitere ei od jadolo maduongʼ. Petro noluwogi gichien.
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 To kane gisemoko mach e chuny laru kendo gisebedo piny kaachiel, Petro nobedo kodgi.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 Jatich ma nyako nonene kobedo kanyo kama mach lielie. Nodhi machiegni kode morange matut kendo nowacho niya, “Ngʼatni ne ni kode.”
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 To nokwerogo, kowacho niya, “Dhako, ok angʼeye!”
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 Achien bangʼe matin, ngʼat moro nonene kendo nowacho niya, “In bende in achiel kuomgi.” Petro nodwoko niya, “Omera, ok an.”
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 Achien bangʼe madirom sa achiel, ngʼat machielo nojiwo kowacho matek niya, “Adier chutho jali ne ni kode, nimar en ja-Galili.”
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 Petro nodwoko niya, “Omera, ok angʼeyo gima iwuoyo kuome!” Mana kaka nowuoyono, thuon gweno nokok.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 Ruoth nolokore kendo nongʼiyo Petro tir. Eka Petro noparo wach mane oyudo Ruoth osewachone niya, “Kapok thuon gweno okok tinendeni, to wangʼ inikweda nyadidek.”
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 To nowuok odhiyo oko kendo noywak malit.
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 Jogo mane rito Yesu nochako jare kendo goye.
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 Negitweyo wangʼe kendo negiwachone githuon niya, “Hul ane! En ngʼa mogoyi?”
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 To negisiko mana ka giyanye ayanya.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 Ka piny noru gokinyi, bura mar jodong oganda kaachiel gi jodolo madongo gi jopuonj chik, nochokore kaachiel, kendo Yesu nokel irgi.
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 Negiwacho niya, “Nyiswa ka in e Kristo.” Yesu nodwoko niya, “Ka awachonu, to ok ubi yie gima awachonuno,
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 to ka apenjou, bende ok ubi dwoko.
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 To chakre kawuono kadhiyo nyime, Wuod Dhano biro bet e bat korachwich mar Nyasaye Maratego.”
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 Giduto negipenjo niya, “Kara in e Wuod Nyasaye?” Nodwoko niya, “Un kare kuwacho ni An e en!”
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 Eka negiwacho niya, “Angʼo momiyo pod wadwaro joneno moko kendo? Wasewinjo mano koa e dhoge owuon.”
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
