Luka 16
1 Yesu nowachone jopuonjrene niya, “Ne nitie jamoko moro, ma ngʼat mane rito mwandune ne odonjne ni ketho gige.
Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
2 Omiyo noluonge ire kendo nopenje ni, ‘En angʼo mawinjo kuomini? Chiw ane kwan kuom gigo duto mirito, nikech ok inyal bedo jarit giga kendo ngangʼ!’
Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
3 “Jarit noparo kende owuon ni, ‘Abiro timo angʼo koro? Ruodha koro maya tija. Ok an ratego moromo ma dapur, to wiya kuot mondo akwechi.
Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge.
4 Angʼeyo gima abiro timo, ma ka aweyo tich ka, to ji biro rwaka utegi!’
Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.
5 “Omiyo noluongo jogope ruodhe achiel achiel. Nopenjo mokwongo ni, ‘In-gi gowi mar ruodha marom nadi?’
Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
6 “Nodwoke ni, ‘Debe mia aboro mag mo.’ “Jarit tich nowachone ni, ‘Bed piny piyo piyo, ikaw kitapi indikie ni, mia angʼwen.’
Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
7 “Eka nopenjo ngʼat mar ariyo ni, ‘In to, gopi oromo adi?’ “Nodwoke ni, ‘Gunia alufu achiel mag ngano.’ “Nowachone ni, ‘Kaw kitapini, indike ni mia aboro.’
Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
8 “Ruoth nopako jarit gige ma ok kareno nikech notiyo gi rieke. Nimar jopinyni ongʼeyo tiyo mariek gi jowadgi moloyo jogo mawuotho e ler. (aiōn g165)
Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
9 Awachonu ni tiuru gi mwandu mag piny mondo umakgo osiepe ne un uwegi, mondo ka chiengʼ ma mwandugo orumo, norwaku e kar dak mochwere. (aiōnios g166)
Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
10 “Ngʼat minyalo geno gi gima tin, inyalo gene bende gi gik mangʼeny, to ngʼat ma ok ja-adiera gi gima tin bende ok nyal bedo ja-adiera gi gik mangʼeny.
Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.
11 Emomiyo ka ok usebedo jo-adiera e tiyo gi mwandu mar pinyni, en ngʼat mane mabiro genou gi mwandu madier?
Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
12 To ka ok usebedo jo-adiera gi mwandu ngʼat machielo, en ngʼat mane madimiu mwandu ma maru uwegi?
Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
13 “Onge jatich manyalo tiyo ne ruodhi ariyo. Nimar obiro chayo achiel to ohero machielo, kata obiro chiwore ne achiel to ochayo machielo. Ok inyal tiyo ne Nyasaye kendo ne pesa.”
Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.”
14 Jo-Farisai mane ohero pesa nowinjo magi duto kendo neginyiero kagijaro Yesu.
Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
15 Nowachonegi niya, “Un ema utimoru joma kare e wangʼ ji, to Nyasaye ongʼeyo chunyu. Gima okaw ni ber ahinya gi ji, kuom Nyasaye en gima kwero.
Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
16 “Chik kod Jonabi ne nigi teko nyaka chop ndalo mar Johana. Chakre kanyo, Injili mar pinyruoth Nyasaye osebedo kilando, kendo ngʼato ka ngʼato riyore mondo odonjie.
Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
17 To yot mondo polo gi piny orum, moloyo ka nukta achiel matinie moloyo olal kuom Chik.
Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
18 “Ngʼato mowere gi chiege mokendo dhako machielo, odonjo e richo mar terruok, to ngʼat mokendo dhako ma chwore oweyo, bende odonjo e richo mar terruok.
Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
19 “Ne nitie jamoko moro mane rwako lewni mokikore kod lewni mayom ma nengogi tek, kendo nodak e ngima mamalo mar mor ndalo duto.
Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
20 E dhorangaye noketie jakwecho miluongoni Lazaro, ma adhonde nopongʼo dende
Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
21 kendo nogombo chamo ngʼinjo molwar e bwo mesa jamokono. Kata mana guogi bende ne biro minangʼ adhondene.
Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
22 “Sa nochopo ma jakwechono notho kendo malaika notingʼe, otere e bath Ibrahim. Jamoko bende notho kendo noyike.
Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven.
23 Kane en e Piny Joma otho kisande malit, nongʼiyo malo to noneno Ibrahim gi kuma bor kod Lazaro e bathe. (Hadēs g86)
Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
24 Omiyo noluonge kowacho niya, ‘Wuora Ibrahim kecha kendo or Lazaro olut lith lwete e pi mondo okwena lewa, nikech an-gi rem malit e ligek majni.’
Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
25 “To Ibrahim nodwoke ni, ‘Wuoda, parie ni e ndalo mar ngimani ne iyudo gik mabeyo, ka Lazaro to ne yudo gik maricho, to koroni oneno maber ka eri, to in inie rem malit.
Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
26 To bende moloyo ne mano duto, e kindwa kodi nitie hoho mangʼongo moseketi, mondo otam jogo madwaro aa ka obi iru kata ngʼato ok nyal ngʼado oa koru obi irwa koni.’
Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
27 “Nodwoko ni, ‘Koro akwayoi, wuora, or Lazaro odhi od wuora,
Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus —
28 nimar an-gi owetena abich. Odhiyo osiemgi, mondo kik gin bende gibi e kar sand malitni.’
thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested.
29 “Ibrahim nodwoke ni, ‘Gin kod Musa gi Jonabi, owinjore giwinjgi.’
Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
30 “Nowacho ni, ‘Ooyo wuonwa Ibrahim, to ka ngʼato oa kuom joma otho modhi irgi, to gibiro weyo richo.’
Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
31 “Nowachone ni, ‘Ka ok ginyal winjo Musa gi Jonabi, ok ginyal yie winjo kata ngʼato mochier oa kuom joma otho.’”
Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.”
