Jongʼad Bura 6

1 Jo-Israel nochako otimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye, kendo kuom higni abiriyo nochiwogi e lwet jo-Midian.

Men da Israeliterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, gav han dem syv Aar i Midjans Haand.

2 Nikech jo-Midian ne keto ji gi tich matek mar achuna, jo-Israel nogero kuonde pondo e tiend got, rogo kod kuonde moko ma ginyalo dakie.

Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede Israeliterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.

3 Kinde ka kinde mane jo-Israel opidho cham mag-gi, jo-Midian, jo-Amalek kod jogo moa yo wuok chiengʼ ne monjo piny.

Hver Gang Israeliterne havde saaet, kom Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer og drog op imod dem

4 Negichokore e pinyno kendo negiketho cham duto nyaka Gaza kendo onge gima ngima kaka rombe kata dhok kata punde mane giweyo e piny Israel.

og lejrede sig imod dem, ødelagde Jordens Afgrøde lige til Egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Smaakvæg, Hornkvæg eller Æsler;

5 Negibiro gi jambgi kod hembegi machal gi kweth mar dede. Kar kwan jogo kaachiel gi ngamia mag-gi ne tek ngʼeyo, kendo negimonjo pinyno mi gikethe.

thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Græshopper, saa hverken de selv eller deres Kameler kunde tælles, og de trængte ind i Landet for at hærge det.

6 Jo-Midian nokelone jo-Israel dhier maduongʼ mane giywakne Jehova Nyasaye mondo okonygi.

Saaledes blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og Israeliterne raabte til HERREN.

7 Ka jo-Israel noywak ne Jehova Nyasaye nikech jo-Midian,

Men da Israeliterne raabte til HERREN over Midjaniterne,

8 nooronegi janabi, mane owachonegi niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel, wacho: Nagolou e piny Misri, kuma ne unie wasumbini.

sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af Trællehuset,

9 Ne agolou e loch jo-Misri kendo aresou e lwet joma ne sandou. Ne ariembogi gia e nyimu kendo amiyou pinygi.

jeg friede eder af Ægyptens Haand og af deres Haand, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.

10 Ne awachonu niya, ‘An Jehova Nyasaye ma Nyasachu; kik ulam nyiseche jo-Amor, makoro udak e pinygi.’ To pod ok udewo winja.”

Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adlød ikke min Røst!«

11 Malaika mar Jehova Nyasaye nobiro mobet e tiend yiend ober moro mantiere Ofra mane mar Joash ma ja-Abiezer, kama wuod Gideon ne dinoe ngano mondo kik jo-Midian yude.

Da kom HERRENS Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne.

12 Ka malaika nofwenyore ne Gideon, nowacho niya, “Jehova Nyasaye ni kodi, in jalweny maratego.”

HERRENS Engel viste sig for ham og sagde til ham: »HERREN er med dig, stærke Kriger!«

13 To Gideon nodwoke niya, “Ruodha, ka Jehova Nyasaye nikodwa, to angʼo momiyo magi duto osetimorenwa? Ere honni duto mane kwerewa onyisowa kagiwacho ni, ‘Donge Jehova Nyasaye ema nogolowa e piny Misri?’ To koro Jehova Nyasaye osejwangʼowa mi oketowa e lwet jo-Midian.”

Men Gideon svarede ham: »Ak, Herre! Hvis HERREN er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet de sagde: Førte HERREN os ikke ud af Ægypten? Nu har HERREN forstødt os og givet os i Midjans Haand!«

14 Jehova Nyasaye nodwoke niya, “Gi teko ma in-go, dhiyo kendo ires jo-Israel e lwet jo-Midian. Donge an ema aori?”

Da vendte HERREN sig til ham og sagde: »Drag hen i denne din Kraft, saa skal du frelse Israel af Midjans Haand; sandelig, jeg sender dig!«

15 Gideon nopenje niya, “To Ruoth, ere kaka anyalo reso jo-Israel? Anywolana ema nyape mogik ei Manase, kendo an ema atin e odwa.”

Men han svarede ham: »Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fædrenehus!«

16 Jehova Nyasaye nodwoko niya, “Anabed kodi, kendo ibiro nego jo-Midian duto.”

Han svarede ham: »HERREN vil være med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!«

17 Gideon nodwoko niya, “Ka koro ayudo ngʼwono e nyim wangʼi, to miya ranyisi ni in ema iwuoyo koda.

Da sagde han til ham: »Hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa lad mig faa et Tegn paa, at det er dig, som taler med mig;

18 Kiyie to kik iwuog ka nyaka abi kendo akel misango mara mi achiwe e nyimi.” To Jehova Nyasaye nowacho niya, “Abiro rito nyaka iduogi.”

gaa ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!« Han svarede: »Jeg skal blive, til du kommer tilbage!«

19 Gideon nodhi, moyangʼo nyadiel kendo otedo, bangʼe nokawo mogo madirom kilo piero ariyo gariyo mi olosogo makati ma ok oketie thowi koketo ringʼo e adita kod kate e tawo, nokelogi oko kendo ochiwogi ne Jehova Nyasaye e tiend yiend ober.

Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det,

20 Malaika mar Nyasaye nowachone niya, “Kaw ringʼono kod makati ma ok oketie thowi, ketgi e lwandani, kendo iol kado piny.” Kendo Gideon notimo kamano.

sagde Guds Engel til ham: »Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg det paa Klippen der og hæld Suppen ud derover!« Og han gjorde det.

21 Malaika mar Jehova Nyasaye nomulo ringʼo kod makati ma ok oketie thowi gi wi luth mane otingʼo e lwete. Mach nowuok e lwanda, mowangʼo ringʼo kod makati pep. Kendo malaika mar Jehova Nyasaye nolal nono e wangʼe.

Da udrakte HERRENS Engel Spidsen af den Stav, han havde i Haanden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen og fortærede Kødet og Brødet; og HERRENS Engel forsvandt for hans Blik.

22 Kane Gideon ofwenyo ni ne en malaika mar Jehova Nyasaye, nowacho niya, “Yaye, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto! Aseneno malaika mar Jehova Nyasaye wangʼ gi wangʼ!”

Gideon skønnede nu, at det havde været HERRENS Engel; og han sagde: »Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENS Engel Ansigt til Ansigt!«

23 To Jehova Nyasaye nowachone niya, “Bed gi kwe! Kik iluor. Ok nitho.”

Men HERREN sagde til ham: »Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!«

24 Omiyo Gideon nogero ne Jehova Nyasaye kendo mar misango mi oluongo kanyo ni Jehova Nyasaye en Kwe. Kendono pod ni Ofra kuno e piny jo-Abiezer nyaka chil kawuono.

Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det »HERREN er Fred«; det staar endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.

25 Otienono Jehova Nyasaye nowachone niya, “Kaw rwath mar ariyo koa e kweth wuonu, ma hike abiriyo. Muk kendo wuonu mar misango ne Baal kendo ingʼad siro mar Ashera man bute.

Samme Nat sagde HERREN til ham: »Tag ti af dine Trælle og en syvaars Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som staar derved;

26 Eka iger kendo mar misango malongʼo ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu ewi kama otingʼore maloni mondo ichiw rwath mar ariyo kaka misango miwangʼo pep, kitiyo gi yiend Ashera mane ingʼado.”

byg saa af Stensætningen HERREN din Gud et Alter paa Toppen af Klippen her og tag Tyren og brænd den som Brændoffer med Træet af den omhuggede Asjerastøtte!«

27 Omiyo Gideon nokawo jotijene apar kendo notimo kaka Jehova Nyasaye nowachone. Notimo tijno gotieno ma ok odiechiengʼ nikech noluoro jo-dalagi kod joodgi.

Gideon tog da ti af sine Trælle og gjorde, som HERREN bød ham; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysbørn turde han ikke gøre det om Dagen.

28 Gokinyi ka joma ni e dalano nochiewo, negiyudo ka kar wangʼo misango mar Baal omuki, ka yiend Ashera mane ni bute bende ongʼadi kendo ka rwath mar ariyo ochiw ka misango e kendo mar misango mane oger manyien!

Da Byens Folk næste Morgen tidlig saa Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved Siden af hugget om og Tyren ofret paa det nybyggede Alter,

29 Negipenjore kendgi niya, “En ngʼa motimo ma?” Kane ginono matut, nowachnegi niya, “Gideon wuod Joash ema osetimo ma.”

sagde de til hverandre: »Hvem mon der har gjort det?« Og da de spurgte sig for og foretog en Undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, Joasj's Søn.

30 Jo-dalano nowachone Joash niya, “Gol wuodi oko. Nyaka otho nikech oseketho kendo mar misango mar Baal kendo ongʼado yiend Ashera man bute.”

Og Byens Folk sagde til Joasj: »Udlever din Søn, for at han kan lide Døden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved Siden af!«

31 To Joash nodwoko oganda mager mane ni bute niya, “Un ema uwuoyo e lo Baal? Utemo rese? Ngʼato angʼata mokedone enonege gokinyi! Ka Baal en nyasaye, to onyalo resore kende owuon kuom ngʼama muko kendone mar misango.”

Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: »Vil I virkelig stride for Ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i Morgen! Er han Gud, saa lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!«

32 Omiyo odiechiengno negichako Gideon ni Jerub-Baal, kagiwacho niya, “We Baal otiek kode,” nikech nomuko kendo mar misango mar Baal.

Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: »Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!«

33 Koro jo-Midian duto gi jo-Amalek kod jogo moa yo wuok chiengʼ noriwore e lweny ma gingʼado aora Jordan kendo gigo kambi e Holo mar Jezreel.

Alle Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr paa Jizre'elsletten.

34 Eka Roho mar Jehova Nyasaye nobiro kuom Gideon, kendo nogoyo turumbete, kowachoni jo-Abiezer mondo oluw bangʼe.

Da iklædte HERRENS Aand sig Gideon, og han stødte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham.

35 Nooro joote odhi Manase duto, koluongogi mondo gitingʼ gige lweny, kendo gidhi ir Asher, Zebulun kod Naftali, mondo gin bende gidhi girom kode.

Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig ogsaa om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde Fjenderne.

36 Gideon nowachone Nyasaye niya, “Ka inires jo-Israel kokalo kuoma kaka ne isingo,

Da sagde Gideon til Gud: »Hvis du vil frelse Israel ved min Haand, som du har lovet,

37 to abiro keto pien rombo kar dino cham. Kapo ni pien rombono thoo omokoe, to lowo molwore odongʼ kotwo, eka anangʼe ni ibiro reso jo-Israel gi lweta kaka ne iwacho.”

saa lægger jeg nu dette Faareskind paa Tærskepladsen, og falder der saa Dug alene paa Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Haand, som du har lovet.«

38 Kendo mano e gima notimore. Gideon nochiewo gokinyi mangʼich; nobiyo pien-no ma thoo owuok madirom bakul achiel.

Og det skete saaledes. Da han næste Morgen vred Skindet, pressede han Dug af det, en hel Skaalfuld Vand.

39 Eka Gideon nowachone Nyasaye niya, “Kik iyi wangʼ koda. We mondo akwayi kwayo achiel makende. Yiena mana tem achiel kende gi pien. E kindeno, pien mondo obed kotwo, to lowo molwore obed gi thoo.”

Men Gideon sagde til Gud: »Vredes ikke paa mig, naar jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu prøve med Skindet: Lad Skindet alene være tørt, medens der falder Dug paa Jorden rundt om!«

40 Otienono Nyasaye notimo kamano. Pien kende ema ne otwo; to lowo duto molwore ne thoo omoke.

Da gjorde Gud saaledes om Natten: Skindet alene var ført, men der faldt Dug paa Jorden rundt om.