Jongʼad Bura 2
1 Malaika mar Jehova Nyasaye nodhi koa Gilgal nyaka Bokim kendo nowacho niya, “Ne agolou e piny Misri mi aterou nyaka e piny mane asingo ni anami kwereu, ka awachonegi ni ok anaketh singruokna kodu,
HERRENS Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: »Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!
2 kendo ok unulos winjruok moro gi jopinyni, to unumuk kendegi mag misango. Kata kamano, ok useluora. En angʼo momiyo usetimo ma?
Men I maa ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men I adlød ikke min Røst! Hvad har I dog gjort!
3 Emomiyo koro anyisou ni ok anariembgi oko e nyimu; ginibed kuthe e ringreu kendo nyisechegi nobed tembe ne un.”
Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!«
4 Kane malaika mar Jehova Nyasaye nosewacho wechegi ne jo-Israel duto, ji noywak matek,
Da HERRENS Engel talede disse Ord til alle Israeliterne, brast Folket i Graad.
5 kendo negiluongo kanyo ni Bokim. Kanyo ne gichiwoe misengini ne Jehova Nyasaye.
Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
6 Bangʼ ka Joshua nosegolo jo-Israel, negidhi mondo gikaw pinyno, ka ngʼato ka ngʼato yudo pokne.
Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israeliterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
7 Ji notiyone Jehova Nyasaye e ndalo duto mag ngima Joshua kod jodongo mane osedak higni moloye kendo mane oseneno gigo madongo ma Jehova Nyasaye osetimo ni Israel.
Og Folket dyrkede HERREN, saa længe Josua levede, og saa længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, HERREN havde øvet for Israel.
8 Joshua wuod Nun, jatich Jehova Nyasaye, notho ka en ja-higni mia achiel gapar.
Og Josua, Nuns Søn, HERRENS Tjener, døde, 110 Aar gammel;
9 Kendo ne giike e lope mane opogne mantiere Timnath Sera e piny gode mag Efraim, mantiere yo nyandwat mar Got Gash.
og de jordede ham paa hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
10 Bangʼ ka tiengʼno duto noseyweyo kod kweregi, tiengʼ machielo nochako dongo, mane ok ongʼeyo Jehova Nyasaye kata gima nosetimone jo-Israel.
Men ogsaa hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk, han havde øvet for Israel.
11 Eka jo-Israel notimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye kendo gitiyone Baal.
Da gjorde Israeliterne, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og dyrkede Ba'alerne;
12 Negijwangʼo Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi, mane ogologi e piny Misri. Negilamo nyiseche mopogore opogore mag ogendini mane odak e pinyno. Negimiyo Jehova Nyasaye mirima,
de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede HERREN.
13 nikech ne gijwangʼe kendo gitiyone Baal kod jo-Ashtoreth.
De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
14 Jehova Nyasaye nobedo gi mirima gi jo-Israel mochiwogi e lwet wasikgi mondo omonjgi. Ne ochiwogi e lwet wasikgi kuonde duto mane ok ginyal tony.
Da blussede HERRENS Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Haand, saa de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, saa de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.
15 Kinde duto mane jo-Israel odhi kedo, lwet Jehova Nyasaye ne kelonegi chandruok, mana kaka ne osekwongʼorenigi, kendo ne gin e chandruok maduongʼ.
Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENS Haand imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Saaledes bragte han dem i stor Vaande. Men naar de saa raabte til HERREN,
16 Eka Jehova Nyasaye nowalo jongʼad bura, mane okonyogi e lwet joma sandogi.
lod han Dommere fremstaa, og de frelste dem fra deres Haand, som udplyndrede dem.
17 Kata kamano ne ok ginyal winjo jongʼad bura mag-gi, to negidhi nyime gitimo timbe dwanyruok kendo lamo nyiseche manono. Piyo piyo nono ne gibaro mi giweyo rito chike mane Jehova Nyasaye omiyo kweregi kendo ne ok gimiye luor.
Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre havde vandret paa i Lydighed mod HERRENS Bud; de slægtede dem ikke paa.
18 Kinde ka kinde ma Jehova Nyasaye nokelonegi jangʼad bura, nokonyo jangʼad burano kendo noresogi e lwet wasikgi ndalo duto mane jangʼad burano pod ngima; nimar Jehova Nyasaye ne kechogi nikech wasikgi ne thirogi kendo hinyogi malit.
Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstaa iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Haand, saa længe Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, naar de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem.
19 To ka jangʼad bura notho, ji noduogo e timbe mangʼeny mag anjawo moloyo kata mago mag kweregi, ka giluwo bangʼ nyiseche mamoko kendo tiyonegi kendo ka gilamogi. Negitamore weyo timbegi mamono kod timbegi mag wich teko.
Men saa snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Færd.
20 Kuom mano, mirima nomako Jehova Nyasaye gi jo-Israel kendo nowacho niya, “Nikech ogandani osejwangʼo singruok mane aketo gi kweregi kendo ok gisewinja,
Da blussede HERRENS Vrede op mod Israel, og han sagde: »Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg paalagde deres Fædre, og ikke adlydt min Røst,
21 ok anariemb oganda mane Joshua otho oweyo mondo oa e nyimgi.
vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Død,
22 Anati kodgi kuom temo Israel mondo ane ka ginyalo rito yo Jehova Nyasaye kendo wuothoe yorno kaka kweregi notimo.”
for at jeg ved dem kan sætte Israel paa Prøve, om de omhyggeligt vil følge HERRENS Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej.«
23 Jehova Nyasaye noyiene ogandago mondo odongʼ, kendo ne ok oriembogi kata chiwogi e lwet Joshua.
HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Haand.
