< Joshua 7 >
1 Jo-Israel ne ok obedo jo-ratiro kaluwore gi gik mane owal ni Jehova Nyasaye. Ngʼat mane nyinge Akan wuod Karmi, ma wuod Zabdi, ma wuod Zera, mar dhood Juda nokawo moko kuom gik mane owalgi. Omiyo Jehova Nyasaye nobedo gi mirima gi jo-Israel.
Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandlyste Gods; thi Akan, en Søn af Karmi, som var en Søn af Sabdi, Seras Søn, af Judas Stamme, tog af det bandlyste, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
2 Kane Joshua ooro ji koa Jeriko mondo odhi Ai, mantiere but Beth Aven yo podho chiengʼ mar Bethel nokonegi niya, “Dhiuru kendo utim nonro ma lingʼ-lingʼ mar gwengʼno.” Omiyo jogo nodhi mi ginono Ai lingʼ-lingʼ.
Og Josva udsendte Mænd fra Jeriko mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem: Gaar op og bespejder Landet; og Mændene gik op og bespejdede Ai.
3 Kane gidwogo ir Joshua, negiwachone niya, “Ji duto ok onego dhi kedo gi jo-Ai. To or ji alufu ariyo kata adek mondo odhi okawe kendo kik oket ji obed mool nikech nitiere mana ji manok kuno.”
Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to Tusinde Mand eller ved tre Tusinde Mand drage op og slaa Ai; du skal ikke lade det ganske Folk ulejlige sig derhen; thi de ere faa.
4 Omiyo ji madirom alufu adek ema nodhi, to jo-Ai noriembogi,
Saa droge af Folket ved tre Tusinde Mænd op derhen; men de flyede for Ais Mænds Ansigt.
5 mi ji madirom piero adek gauchiel nonegi. Ne giriembo jo-Israel koa e dhoranga dala maduongʼ nyaka kama nitiere kite mopa kendo neginegogi e holo. Mano nomiyo kihondko nogoyogi ma gipodho.
Og Mændene af Ai sloge ved seks og tredive Mænd af dem og forfulgte dem foran Porten indtil Sebarim og sloge dem, hvor Vejen gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
6 Bangʼe Joshua noyiecho lepe mi opodho auma e nyim Sandug Muma mar Jehova Nyasaye, moriyo kanyo nyaka odhiambo. Jodong Israel bende notimo kamano kendo ne giolo buru e wigi.
Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel, og de kastede Støv paa deres Hoved.
7 Joshua nowacho niya, “Yaye, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, ere gima omiyo isekelo jogi loka mar aora Jordan mana ni mondo ichiwgi e lwet jo-Amor mondo itiekgi? Mad ne gik mane wan-go loka cha romwa kendo wasik kuno!
Og Josva sagde: Ak, Herre, Herre! hvi lod du dog dette Folk gaa over Jordanen for at give os i Amoriternes Haand til vor Fordærvelse? og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne paa hin Side Jordanen!
8 Yaye, Ruoth Nyasaye, en angʼo ma dwawachi ka jo-Israel oseriemb gi wasikgi kama?
Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt?
9 Jo-Kanaan gi jopinyni mamoko biro winjo kuom wachni kendo gibiro monjowa mi gitiekwa e pinyni. Angʼo ma nitim mondo ires nyingi maduongʼni?”
Naar Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn?
10 Jehova Nyasaye nowacho ni Joshua niya, “Chungʼ malo! Angʼo ma ikulone wiyi piny ka?
Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
11 Jo-Israel osetimo richo, kendo giseketho singruokna mane achikogi mondo giriti. Gisekawo bath gik moko mane owal, gisekwalo, giseriambo, kendo gisekawo gigo mokwer ma giriwo gi gig-gi giwegi.
Israel har syndet, ja, de have overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det ogsaa og lagde det iblandt deres eget Tøj.
12 Mano emomiyo jo-Israel ok nyal loyo wasikgi; giloko ngʼegi kendo giringo nikech oseketgi gir kethruok. Ok anabed kodu makmana ka uketho gigo manie dieru mowal ni kethruok.
Og Israels Børn skulle ikke kunne staa for deres Fjenders Ansigt, de maa vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke fjerne denne Band fra eders Midte.
13 “Aa malo mondo inyis jo-Israel opwodhre kinyisogi ni, ‘Pwodhreuru kuikoru ni odiechiengʼ ma kiny nikech Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel wacho kama: Gik mowal ne Jehova Nyasaye nitie e dieru, yaye Israel, omiyo kapod ok ugolo gigo kuomu, to ok unulo wasiku.
Staa op, hellig Folket, og sig: Helliger eder til i Morgen; thi saa siger Herren Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel! du kan ikke staa for dine Fjenders Ansigt, førend I borttage den Band fra eders Midte.
14 “‘Wuoguru gokinyi dhoot ka dhoot. Dhoot ma Jehova Nyasaye noyier biro biro e nyime anywola ka anywola, to anywola ma Jehova Nyasaye noyier biro biro e nyime dala ka dala, kendo dala ma Jehova Nyasaye noyier biro biro e nyime ngʼato ka ngʼato.
Og i Morgen tidlig skulle I komme frem efter eders Stammer; og det skal ske, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal nærme sig, Slægt for Slægt, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal nærme sig, Hus for Hus, og det Hus, som Herren rammer paa, det skal nærme sig, Mand for Mand.
15 Ngʼatno mani maki gi gigo mowal notieki gi mach, kaachiel gi gige duto, nikech oseketho singruok mar Jehova Nyasaye kendo osetimo gima mono e piny Israel!’”
Og det skal ske, den, som bliver ramt som bandlyst, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han har, fordi han har overtraadt Herrens Pagt, og fordi han har gjort en Daarlighed i Israel.
16 Kinyne gokinyi mangʼich Joshua noluongo jo-Israel gi dhoutgi, kendo Juda noyier.
Og Josva stod tidlig op om Morgenen og lod Israel nærme sig Stamme for Stamme, og Judas Stamme blev ramt.
17 Anywola mar Juda nobiro, mi oyier joka Zera. Joka Zera nobiro ot ka ot mi od Zabdi ema noyier.
Og han lod Judas Slægt nærme sig, og Seraiternes Slægt blev ramt.
18 Kane ogolo ngʼato ka ngʼato kuom joka Zabdi, to Akan wuod Karmi, ma wuod Zimri, ma wuod Zera mar dhood Juda ema noyier.
Og han lod Seraiternes Slægt nærme sig, Mand for Mand, og Sabdi blev ramt, og han lod hans Hus nærme sig, Mand for Mand, og Akan, en Søn af Karmi, som var Sabdi Søn, Seras Søn, af Judas Stamme, blev ramt.
19 Bangʼ mano, Joshua nowachone Akan niya, “Wuoda, mi Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel duongʼ gi pak. Nyisa gima isetimo kendo kik ipanda.”
Og Josva sagde til Akan: Min Søn, giv dog Herren Israels Gud Ære og giv ham Lov, og giv mig nu til Kende, hvad du har gjort, dølg det ikke for mig!
20 Akan nodwoke niya, “En adier! Asetimone Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel richo. Ma e gima asetimo:
Og Akan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg syndede for Herren Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg.
21 Kane aneno gik miketho kaka njora maber moa Babulon, gi fedha ma pekne dirom kilo ariyo, to gi dhahabu ma pekne oromo nus kilo, to chunya nogombogi mi akawogi kendo apandogi e bwo lowo ei hemba ka fedha ema oket piny mogik.”
Thi jeg saa en kostelig babylonisk Kappe iblandt Byttet og to Hundrede Sekel Sølv og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og jeg fik Lyst til dem og tog dem, og se, de ere skjulte i Jorden, midt i mit Telt, og Sølvet derunder.
22 Omiyo Joshua nooro joote mi giringo e hema kendo ne giyudogi mana kaka gin, kopandgi e hembe, ka fedha ema oket piny mogik.
Da sendte Josva Bad hen, og de løb til Teltet; og se, det var skjult i hans Telt og Sølvet derunder.
23 Negigolo gigo koa e hema, mi gikelogi ni Joshua kod jo-Israel duto kendo gipedhogi oko e nyim Jehova Nyasaye.
Og de toge de Ting ud af Teltet og førte dem til Josva og til alle Israels Børn; og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
24 Bangʼ mano Joshua, kaachiel gi jo-Israel duto nokawo Akan ma nyakwar Zera, gi fedha, gi njora, gi dhahabu, yawuote kod nyige, dhok, punde kod rombe, hembe kod gigo duto ma en godo mi giterogi nyaka e holo mar Akor.
Saa tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Faar og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akors Dal.
25 Joshua nowacho niya, “Angʼo momiyo isekelo masira machal kama kuomwa? In bende Jehova Nyasaye biro keloni masira.” Bangʼe jo-Israel duto nochielo Akan kod joge gi kite, kendo ne giwangʼe kaachiel gi joge.
Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kastede Stene over dem.
26 Bangʼ mano ne gidhuro kite kuom Akan, ma mano pod ni kamano nyaka chil kawuono. Eka mirima mar Jehova Nyasaye norumo. Kuom mano kanyo pod iluongo ni Holo mar Akor nyaka chil kawuono.
Og de opkastede en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Akors Dal; den er der indtil denne Dag.