Joshua 10
1 Eka Adoni-Zedek ruodh Jerusalem nowinjo ni Joshua osekawo Ai mi okethe chuth kendo onego ruodhe mana kaka nosetimone Jeriko kendo ni jo-Gibeon osetimo winjruok mar kwe gi jo-Israel mi gidak butgi.
Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at Josua havde indtaget Aj og lagt Band paa det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem,
2 En gi joge ne gibuok ahinya kuom wachni nikech Gibeon ne en dala maduongʼ mongirore, mana kaka achiel kuom mier madongo maka ruoth. Ne oduongʼ moloyo Ai, kendo joge duto ne gin jokedo mabeyo.
saa paakom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, større end Aj, og alle Mændene der var tapre Krigere.
3 Omiyo Adoni-Zedek ruodh Jerusalem nokwayo Hoham, ruodh Hebron, Piram ruodh Jarmuth, Jafia ruodh Lakish kod Debir ruodh Eglon niya,
Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hoham af Hebron, Kong Pir'am af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Eglon og lod sige:
4 “Biuru mondo ukonya monjo Gibeon nikech oseloso kwe kod Joshua gi jo-Israel.”
»Kom op til mig og hjælp mig med at slaa Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!«
5 Eka ruodhi abich mar jo-Amor; ruodhi ma Jerusalem, Hebron, Jarmuth, Lakish to gi Eglon noriwo jolwenjgi kaachiel. Negidhi kod jolweny mag-gi mi gimonjo Gibeon kendo gikedo kodgi.
Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
6 Jo-Gibeon nooro wach ni Joshua e kambi man Gilgal niya, “Kik ijwangʼ jotichgi. Bi irwa piyo mondo ireswa! Konywa nikech ruodhi jo-Amor duto moa e piny manie wi got oseriwore mondo omonjwa.”
Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: »Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og staa os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!«
7 Omiyo Joshua kaachiel gi jolweny mage mathuondi nowuok Gilgal mapiyo nono mondo odhi oresgi.
Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.
8 Jehova Nyasaye nowachone Joshua niya, “Kik iluorgi; asechiwogi e lwetu. Onge kata ngʼata achiel kuomgi mabiro sirou.”
Og HERREN sagde til Josua: »Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Haand; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!«
9 Kane gisewuotho otieno duto ka gia Gilgal, Joshua nomonjogi apoya.
Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,
10 Jehova Nyasaye nomiyo gichalo joma orundore e nyim jo-Israel, mine giloyogi gi loch maduongʼ e Gibeon. Jo-Israel nolawogi ka giluwo yo madhi Beth Horon mi ginegogi ma gichopo kodgi nyaka Azeka kod Makeda.
og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet-Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
11 E kinde mane giringo e nyim jo-Israel e yo moa Beth Horon kadhi Azeka, Jehova Nyasaye nolwaro pe madongo kuomgi koa e polo kendo thothgi nomedo tho nikech peno nonego ji mangʼeny moloyo mago mane jo-Israel onego gi ligangla.
Og da de flygtede for Israeliterne og netop var paa Skraaningen ved Bet-Horon, lod HERREN store Sten falde ned paa dem fra Himmelen helt hen til Azeka, saa de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.
12 E odiechiengʼ mane Jehova Nyasaye ochiwo jo-Amor ni jo-Israel, Joshua nowachone Jehova Nyasaye e nyim jo-Israel niya, “Yaye wangʼ chiengʼ, chungʼ kar tiendi ewi Gibeon, to in dwe, chungʼ mana ewi holo mar Aijalon.”
Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse: »Sol, stat stille i Gibeon, og Maane i Ajjalons Dal!«
13 Omiyo wangʼ chiengʼ nochungʼ kar tiende, to dwe bende ne ok osudo, nyaka oganda mar jo-Israel nochulo kuor kuom wasikgi, mana kaka nondike e Kitap Jashar. Wangʼ chiengʼ nosiko kochungʼ e polo kuom thuolo madirom odiechiengʼ achiel.
Og Solen stod stille, og Maanen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Saaledes staar der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev staaende midt paa Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gaa ned.
14 Onge odiechiengʼ machal gi ma manosebetie ma Jehova Nyasaye nowinje kwayo mar dhano. Adier, adier Jehova Nyasaye ne kedo ni jo-Israel!
Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
15 Bangʼe Joshua noduogo gi jo-Israel duto e kambi man Gilgal.
Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
16 Koro ruodhi abichgo noringo kendo gipondo e rogo mantiere Makeda.
Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
17 Kane owach ne Joshua ni ruodhi abichgo nopondo e rogo mar Makeda,
Og der blev bragt Josua den Melding: »De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda.«
18 nowacho niya, “Dinuru dho rogono gi kidi maduongʼ kendo uket jomoko kanyo mondo orite.
Da sagde Josua: »Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den.
19 Un to kik uchungʼ kanyo, lawuru wasiku, monjgiuru kua gichien kendo kik uwegi gichop e miechgi madongo, nikech Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechiwogi e lwetu.”
Men I andre maa ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har givet dem i eders Haand!«
20 Omiyo Joshua kod jo-Israel notiekogi chuth makmana joma tin ema nodongʼ e miechgi madongo mochiel kod ohinga.
Da Josua og Israeliterne saa havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem — kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer —
21 Jolweny duto noduogo ir Joshua e kambi man Makeda maonge hinyruok moro, kendo onge ngʼama nowuoyo marach kuom jo-Israel.
vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet saa meget som at knurre imod Israeliterne.
22 Joshua nowacho niya, “Yawuru dho rogono kendo ugol ruodhi abichgo oko mi ukelgi ira.”
Da sagde Josua: »Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen til mig!«
23 Omiyo negigolo ruodhi abichgo oko mi gikelogi, ne gin ruodh Jerusalem, Hebron, Jarmuth, Lakish kod Eglon.
Det gjorde de saa og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
24 Kane gisekelo ruodhigi ne Joshua, noluongo jo-Israel duto kendo owachone jotend lweny mane obiro kode niya, “Biuru ka kendo unyon ngʼut ruodhigi.” Omiyo negibiro mi ginyono ngʼutgi piny.
Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: »Kom hid og sæt Foden paa disse Kongers Nakke!« Og de kom og satte Foden paa deres Nakke.
25 Joshua nowachonegi niya, “Kik uluor, kendo kik chunyu nyosre. Beduru motegno kendo gi chir. Ma e gima Jehova Nyasaye biro timo ne wasigu duto ma ubiro kedogo.”
Da sagde Josua til dem: »Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi saaledes vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!«
26 Bangʼe Joshua nomonjogi mi onego ruodhigo kendo olierogi e yien abich. Nowegi ka giliero e yiendego nyaka odhiambo.
Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge paa fem Pæle, og de blev hængende paa Pælene til Aften.
27 Kane chiengʼ osepodho, Joshua nogolo chik mondo olor ringregi e yiende mane oliergie kendo odirgi e rogo kama negisepondoe. Negidino dho rogono gi kite madongo, ma pod ni kanyo nyaka chil kawuono.
Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.
28 E odiechiengno Joshua nokawo Makeda. Notieko dala maduongʼno kod ruodhe gi ligangla kendo otieko ngʼato angʼata mane ni e iye. Onge ngʼama notony kanyo. Notimone ruodh Makeda mana kaka notimone ruodh Jeriko.
Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Sværdet; han lagde Band paa den og paa hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.
29 Eka Joshua kod jo-Israel duto mane ni kode nodhi Libna koa Makeda mi omonje.
Derpaa drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna;
30 Jehova Nyasaye nochiwo dala maduongʼni bende kod ruodhe e lwet jo-Israel. Dala maduongʼni to gi jogo duto modak e iye Joshua nonego gi ligangla. Onge ngʼama notony kanyo. Notimone ruodhgi mana kaka notimone ruodh Jeriko.
og HERREN gav ogsaa denne By og dens Konge i Israels Haand, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge.
31 Eka Joshua kod jo-Israel duto mane ni kode nodhi Lakish koa Libna; mi gimonje.
Derpaa drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og han slog Lejr udenfor og angreb Byen;
32 Jehova Nyasaye nochiwo Lakish ne jo-Israel, to Joshua to ne okawe e odiechiengʼ mar ariyo. Dala maduongʼno kod ji duto modak kanyo nonego gi ligangla, mana kaka ne otimone Libna.
og HERREN gav Lakisj i Israels Haand, og den følgende Dag indtog han Byen, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
33 Kuom mano, Horam ruodh Gezer nobiro mondo okony Lakish, to Joshua noloye kaachiel gi jolweny mage maonge ngʼama notony.
Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.
34 Eka Joshua gi jo-Israel mane ni kode nodhi Eglon koa Lakish mi gimonje.
Saa drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen;
35 Ne gikawe odiechiengʼ nogono mi ginego ji duto kendo giketho gimoro amora mangima manie iye, mana kaka negisetimone Lakish.
og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sværdet; og paa hver levende Sjæl i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.
36 Eka Joshua gi jo-Israel mane ni kode nodhi Hebron koa Eglon, mi gimonje.
Derpaa drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen
37 Negikawo dala maduongʼno mi ginego ruodhe kod gimoro amora mangima mane ni kuno kaachiel gi mago mane nitie e mier matindo mokiewo kode. Onge ngʼama notony, mana kaka ne otimone Eglon.
og indtog den og slog den ned med Sværdet, baade Kongen der og alle de Byer, der hørte under den, og hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band paa Byen og hver levende Sjæl i den.
38 Eka Joshua gi jo-Israel mane ni kode noduogo mi omonjo Debir.
Derpaa vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb Byen;
39 Negikawo dala maduongʼno, ruodhe kod mier matindo mokiewo kode mi ginegogi. Ji duto mane odak kanyo negitieko chuth kendo onge joma notony. Negitimone Debir kod ruodhe mana kaka negitimone Libna gi ruodhe, to gi Hebron.
og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der hørte under den; og de slog dem ned med Sværdet og lagde Band paa hver levende Sjæl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han ogsaa ved Debir og Kongen der.
40 Omiyo Joshua nokawo gwengʼno duto kaachiel gi piny manie got ma en Negev, e tiend gode ma yo podho chiengʼ, to gi kuonde mag pewe kaachiel gi ruodhigi duto. Onge joma notony. Notieko jogo duto mangima, mana kaka Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, nosechiko.
Saaledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Bjergskraaningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og paa hver levende Sjæl lagde han Band, saaledes som HERREN, Israels Gud, havde paabudt;
41 Joshua nokawogi koa Kadesh Barnea nyaka Gaza kendo koa e gwenge duto ma Goshen nyaka Gibeon.
Josua slog dem fra Kadesj-Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet Gosjen indtil Gibeon.
42 Joshua nomako ruodhigo duto kaachiel gi pinjegi e lweny achielno nimar Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, nokedo ni joge.
Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HERREN, Israels Gud, kæmpede for Israel.
43 Bangʼe Joshua noduogo gi jo-Israel duto e kambi man Gilgal.
Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
