Jona 3
1 Eka wach Jehova Nyasaye ne obiro ni Jona mar ariyo kama:
Men HERRENS Ord kom for anden Gang til Jonas saaledes:
2 “Dhiyo e dala maduongʼ mar Nineve, kendo iwachne jo-dalano weche mane anyisi.”
»Staa op og gaa til Nineve, den store Stad, og udraab over den, hvad jeg tilsiger dig!«
3 Jona notimo kaka Jehova Nyasaye nowacho modhiyo Nineve. To Nineve ne en dala maduongʼ kendo mogen ma limbene ne dwaro wuoth ndalo adek eka itiek iye duto.
Saa stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENS Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.
4 Chiengʼ mokwongo kane Jona osedonjo e dier dalano, nogoyo milome kowacho niya, “Odongʼ ndalo piero angʼwen kende to itieko Nineve duto.”
Da nu Jonas var gaaet den første Dagsrejse ind i Byen, raabte han: »Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!«
5 Jo-Nineve, nolokore moyie kuom Nyasaye kendo negingʼado wach mondo ji duto otwe chiemo, kochakore jomadongo e diergi nyaka jomatindo duto, ka girwako pien gugru.
Da troede Folkene i Nineve paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa;
6 Kane wach ochopo ne ruodh Nineve, ne oa malo e kom duongʼ mare molonyo lepe mag loch mi norwako pien gugru nobet piny e buru.
og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet,
7 Eka ruoth gi jodonge nogolo chik e Nineve kawacho niya: “Kik dhano kata chiayo kata dhok bil gimoro, bende kik yienegi gichiem kata modho.
og han lod udraabe i Nineve: »Kongen og hans Stormænd gør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Smaakvæg, maa nyde noget, græsse eller drikke Vand;
8 To we dhano kod le oumre gi pien gugru, ngʼato ka ngʼato oluong Nyasaye piyo piyo, to kendo giwe timbegi maricho ma achach.
men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder.
9 To en ngʼa mongʼeyo? Dipo ka mirimb Nyasaye odok chien, mi owe ich wangʼ kendo ongʼwon-nwa mi ok otiekowa.”
Maaske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, saa vi ikke omkommer.«
10 Kane Nyasaye oneno gik mane gitimo ka giweyo timbegi maricho, nokechogi mi koro ne ok okelonigi masiche duto mane osewacho ni obiro kelo nigi.
Da Gud saa, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
